Måned: oktober 2012

Vintertid og slow sunday mornings

Så kom dagen, hvor havemøblerne stilles tilbage i skuretOg ja, det kunne betyde en ekstra times nattesøvn, men af uransagelige årsager er det (heller) ikke tilfældet her i huset! Begge unger kvitterede til ære for vintertidens ikrafttræden, at stå op på den anden side af en time tidligere end normalt og det gav jo så en fantastisk dobbelt konfekt for de trætte forældre pga. vintertiden – rise and shine! bright and early! Det radiostillede vækkeur kunne med store lysende digits oplyse at klokken ikke havde passeret 6.00, da der fra den anden ende af huset friskt blev råbt “faaaar kom og hent mig”, for nej… benene virker heller ikke om morgenen. Normalvis ville tilgangen til dette være talrige forsøg på at ignorere det råbende barn, som jo bare kan smække benene ud over siden og selv bevæge sig, men i lyset af den nylige familie forøgelse, ja så farer man i stedet ud af sengen for at sikre sig, at det råbende barn med de ikke funktionsdygtige ben ikke vækker hunden, som jo så skal luftes på dette ukristelige tidspunkt, hvis den vågner. Succes!!! Vi fik begrænset opvågningen til kun det ene barn. Næste mission… overbevis barnet om, at det stadig er nat og der derfor ikke er tegnefilm på dette tidspunkt. Efter flere afviste forespørgsler på tegnefilm og monstertruck kørsel i de trætte forældres seng, når vi endelig det punkt, hvor William langsomt er ved at overgive sig til den beslutning om mere søvn, som hans forældre kæmper en stille kamp for… “dada dadaaaa” og freden er ovre! Lige som den var i sin spæde begyndelse. Farmand ind og hente det næste råbende barn, for kan vi trække hundeluftningen så er det også lidt værd. Farmand får hurtigt Albert med ind i soveværelset for blot at konstatere, at drengen har tisset igennem ALT, så et hurtigt bleskift og afmontering af vådt nattøj senere træder tornadoen i kraft… Og nej, vi taler ikke bare en lille hvirvelvind – men en full blown tornado! Og tornadoen har kun ét mål for øje – den intetanende næsten sovende storebror. Og hvad gør tornadoen, når storebror IKKE gider at være en del af stormvejret? Ja… han tager godt fat i kraven af ham og så hopper han! Ikke umiddelbart til storebrors eller forældres store begejstring – så i stedet for et næsten sovende barn har vi nu en tornado og et hold-så-op-jeg-gider-altså-ikke-Albert-skrigende barn og som sidste bonus en hylende hund! Suk! Så meget for slow sunday mornings… I stedet er det inden kl. 7.00 hurtigt i tøjet og ud i den bidende kulde med hunden – men så er dagen jo lige som også igang!

20121028-213324.jpg

Tornadoen Albert i et fredeligt øjeblik – hvor morgenens alt for tidlige stormvejr har sat sine spor.

Reklamer

Det er bare en fase…?

“Det er bare en fase, det er bare en fase, det er bare en fase, det er bare en fase, det er bare en fase…?…!…?” Småbørns mødres foretrukne mantra, som man messer igen og igen i forhåbning om, at man et sted efter den 23. gentagelse af mantraet ENDELIG har fået overbevist sig selv om, at det da så absolut MÅ være tilfældet… Men tvivlen nager ind i mellem – ingen tvivl om det, for hvor lang kan sådan en fase være og kan det virkelig passe, at den ene fase reelt afløser den anden???

For den uindviede – til tider lykkeligt barnløse eller bedsteforældrene, der lykkeligt har fortrængt, hvordan det også er at have små børn – ja så er dette om børns “det er bare en jeg-prøver-grænser-af-til-du-bliver-blå-i-hovedet fase”…

Lykken er at have børn, men sandheden er, at de indimellem er mere end bare billigt til salg.

Tag nu bare mindstemanden Albert… Hvem havde troet om det søde, milde, smilende barn, at han faktisk har opnået noget, der må kunne omveksles til minimum en Master (måske endda en Ph.D.) i den praktiske anvendelse af den torturform, der til daglig bare kaldes søvn-berøvelse?!?

Og det tog ham ikke mange dage at opnå den, da han først gik i gang – dagen før han blev 3 måneder… Ja, ja vi starter tidligt uddannelse i dette hjem, og det må siges, at drengen havde et fuldstændig åbenlyst talent! Knap 5 måneder varede fasen, som var præget af, ja, torturlignende tilstande og en mor på sammenbruddets rand, men så stoppede det også – med visse modifikationer – nærmest fra den ene nat til den anden. Ikke let at overbevise sig selv om, at man efter 3. måned uden søvn bare gennemgår en fase!! Men det var det jo – heldigvis!! – for ellers… ja hvad ellers? Var sammenbruddet indtruffet eller klarer man det, fordi man har “fået” mor-genet med ind i det øjeblik barnet spyttes ud?? Hvem ved?

Og så er der William – smukke, dejlige William… Der bare ligner sin mor ALT for meget, når vi snakker temperament! I guder, hvor kan vi snakke faser!! Her har vi barnet, der formår at teste – ikke bare forældrenes – men vist ind imellem også egne grænser af, til han og vi er helt blå i hovedet… Tag nu bare de sidste par dage… Trætheden er synligt at spore i det snart 4-årige lille væsen, der mister kontakt med alt, hvad der hedder fornuft, når trodsigheden sætter ind – og vejen tilbage til sindsro og husfred er lang og synes til tider nærmest uopnåelig… SUK! Trodsalder og faser må bare konstateres – måske -at slå ekstra hårdt på en følsom lille dreng, for hvem et “nej” kan udløser ramaskrig af apokalyptisk karakter.

Så lad os bare slå fast, at Williams aften sluttede i sengen kl. 19.00, fordi pizza-sandwichen ikke var en anden pizza og derfor ikke måtte være på hans tallerken, men heller ikke måtte ligge andre steder end midt på bordet og fordi, et slukket fjernsyn under spisningen øjensynligt er en skæbne værre end døden.

Rabarberkage

A little piece of heaven 🙂 Der er mange ting jeg elsker – heriblandt rabarber… Så da jeg faldt over denne opskrift, som godt nok var på en æblekage, fik jeg den hurtigt tilpasset til og afprøvet med rabarber i stedet for. Og det var et hit! Har efterfølgende forsøgt at bage den med æbler, men den blegner i sammenligning …

2 æg
600 g. rabarber
100 g sukker
100 g smør
100 g groftrevet marcipan
2 tsk. bagepulver
150 g mel
1 tsk. vaniljesukker

Skær rabarberne i passende stykker afhængig af stænglens tykkelse (de tykke skærer jeg i 1-1,5 cm stykker, de tynde i 2 cm stykker) og vend dem evt i lidt sukker. Pisk smør og sukker godt sammen. Tilsæt marcipan og æg. Bland det godt og kom mel, bagepulver og vaniljesukker i dejen. Vend rabarberstykkerne i dejen. Kom det hele i en springform med bagepapir. Pynt evt. med mandelflager eller sukker. Jeg har kun brugt sukker til pynt – og synes det giver en fin farve og sprødhed til kagen. Bages ca 40 min. ved 175 g på midterste ovnrille. Test evt. kagen inden du tager den ud. Kan spises kold eller lun med f.eks. is, creme fraiche eller flødeskum.

Enjoy…