Nu… en fire års fødselsdag senere… og velkommen i Legoland

Så passerede den næsten 4-årige teenager milepælen, der markerede overgangen til en vaske ægte 4-årig teenager – fødselsdagen! Den længe ventede dag, som absolut blev endnu sværere at vente på, da Emil passerede dagen – hele to lange dage før – og han havde jo fået LEGO i fødselsdagsgave, så straks steg forventningerne til herrens egen fødselsdag… Morgenen før konstaterer den åbenbart meget lidt fleksible mor, at “så, nu skal du kun sove én gang mere før det er din fødselsdag…” hvortil det meget prompte svar var “ej ØV altså… hvorfor kan det ikke bare være i dag?!”. Øhh ja… Det havde jo nok ikke hjulpet stort at bevæge sig langt ud i den faktiske ikke specielt børnevenlige historie om de mange timer på fødegangen den gang for fire år siden, med en baby, der ikke synes en kold torsdag aften var et tidspunkt at møde verden på . Så i stedet blev det et hurtigt svar om, at “ja man det er altså først i morgen og nu skal du op og spise morgenmad…” Hmm, det var lige før det obligatoriske dumme mor var blevet bragt i spil, men på en god tirsdag morgen blev teenage genet holdt i skak og i stedet indtraf der en stiltiende accept af realiteterne –for måske er der kun fødselsdagsgaver til de søde børn… eller var julegaver??? – either way, så var det optakten på en af de bedste dage længe med et bemærkelsesværdigt fravær af tornadoer og næsten 4-årige teenagere.
Da den næste nattesøvn endelig var overstået var den første i husstanden med øjne ikke overraskende fødselsdagsbarnet, der dog i sin iver for at putte under morens dyne på sin fødselsdag, helt havde glemt hele fødselsdagsgave konceptet – og ikke mindst de kronisk ikkefungerende ben, der til forældrenes store glæde har virket upåklageligt lige siden! Og hvordan er det nu lige det her gave koncept virker??? Ja, hvis man spørger den nu 4-årige, så ville det bare være lettest, hvis man kendte indholdet på forhånd! For den evigt tilbagevendende kommentar ved annonceringen af en gave har været “jamen, hvad er det??” Sagt med udslående arme og et skævt udtryk i ansigtet… Og ja, hvorfor skal sådan noget også være en overraskelse? Når man i stedet kunne glæde sig til noget helt konkret? Selvom man nu forstår hele fødselsdags konceptet – et år ældre, fejring i børnehaven, flag, gæster og det, at man faktisk ønsker sig en række specifikke ting – ja så er der stadig et stykke vej til at forstå, at man ikke kan få ALT, hvad man ønsker sig…
Men glæden var stor, da de første pakker havde afsløret deres identitet – sengetæppet med æblerne i trods og en Lego politimands lommelygte… Men (Lego) legen stoppede ikke her! Inden dagen var omme og mosters evner ud i kunsten at samle Lego, i et for William acceptabelt tempo var blevet udfordret, var drengens Lego sortiment allerede blevet øget anseeligt… Og det var da heller ikke en for William rimelig betragtning, at indtagelsen af mad kunne trumfe mosters arbejde med at samle Lego. Hos os er Maslows behovspyramide udskiftet med Williams og i den er det allermest væsentlige for at kunne fungere og leve så absolut LEGO og kun i hel samlet tilstand! Så må mad, ja selv den bestilte hjemmelavede jordbæris, vente…
Men Legofesten, …øhh fødselsdagsfesten, var ikke ovre med det. I dag stod den så på det sidste Legofest, nej fødselsdagsfest(!) og de uhensigtsmæssigt indpakkede gaver bød nærmest udelukkende på… ja, Lego. Så nu blev også 2xonkel og fasters evner ud i at samle Lego også testet – og de som også moster bestod… Tempoet taler den nu 4-årige ikke om, det går så længe teenage genet holdes i lommen. Og i lommen har det været hele dagen, med kun mindre påmindelser om, at ja, det er kun i lommen – ikke væk, ikke borte – men måske på restitutions ophold… Så frygt ej, det vender nok stærkt tilbage – som så meget andet af tvivlsom og uønsket karakter – vi glæder os allerede??? Men hvor teenage genet restituerer, så kan det ikke siges om forældrenes overskud, for tornadoen fungerer også solo and does it work!… Her er ikke behov for restitution, for mantraet være practise makes perfect and perfection doesn’t come over night – but damn close!

Men tilbage til fødselaren, der snart kan åbne sit eget Legoland… Eller i hvert fald en mindre Lego forstadsby beboet af slangeskurke, Ninjago ninjaer og en enkelt samurai, politimænd, banditter og minearbejdere og alle deres køretøjer, slangelignende helikoptere og hvislende slange monstertrucks til trods… Og er det så lykken? Hvis vi spørger den nu 4-årige teenager, der sluttede dagen af med 8×22 minutters Lego Ninjago på dvd’en og de matchende Lego Ninjago modeller til at føre legen lige ud på sofaen, så er svaret helt sikkert JA… Hvad han ikke bekymrer sig om, er de opbevaringsmæssige udfordringer, som de uforvarede forældre ser og det især sammenholdt med små og store lokale tornadoer og Legoædende hvalpe! Det i sig selv er en kombinationen, der han trække teenage genet hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet i en fuldtidsstilling plus det løse i interessetimer og spidsbelastningsperioder… Men for nu hviler roen over både 4-årige teenagere, tornadoer og Legodræberen og morgendagens konflikter og glæder kan der kun gisnes om, men Lego skal nok blive omdrejningspunktet for næsten dem alle… Velkommen til virkelighedens Legoland.

20121117-223913.jpg

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s