Den 4-årige teenager vender tilbage

Som forventet blev det en kort restitution for teenageren, der igen har vist sine skarpe kløer…!
Jeg har tidligere berørt fænomenet Tornadoen, som jo er en af de etiketter som vi, synes vi selv, meget passende benytter os af, når vi taler om Albert. Og ældsteynglet William er da heller ikke fri for etiketter… Den mest benyttede er stadig den 4-årige teenager, en etikette som for mig blev italesat af en god veninde, der linkede til en artikel fra “Vores Børn”, som på smukkeste vis slog fast – som en mindre åbenbaring -, at den FASE som mit nu 4-årige barn gennemgår, har et utal af lighedspunkter med den fase som den pubertetsramte teenager gennemgår. Dog med den ekstra udfordring, at den nu 4-årige teenager har nogle sproglige udfordringer, der for alle i dennes nærhed betyder, at den 4-årige teenager ikke ordentligt kan italesætte de “bump” på vejen, der forekommer. En artikel, der fremover blot er blevet kaldt Manualen.

Lad mig for god ordens skyld præsentere den nu 4-årige teenager som han ser ud hos os.
William, just 4 år gammel, meget rødhåret, viljefast, temperamentsfuld dreng med behov for tryghed og let til smil, men også let til tårer og udfald af apokalyptisk karakter.

I livet med en 4-årig teenager er der både op- og nedture, og heldigvis til stor nytte for forældrenes mentale helbred, er antallet af opture i en stadig opadgående kurve. En opadgående kurve, der brillierer med momenter af en stor, selvstændig, kærlig og omsorgfuld dreng, der med sit sprudlende humør og spontane “JUBII” udbrud formår, at, om ikke udligne så næsten opveje de teenage agtige udfald, hvor “dumme mor/far” er den mest benyttede del af enhver sætningskonstruktion!
Den 4-årige teenager formår, som også Tornadoen gør, at benytte sig af kasteskyts og andre udadreagerende udtryksformer. Det store fremskridt, der så må siges at være sket fra tornado fasen i 1,5-års alderen til teenager fasen i 4-års alderen er en forståelse af, at selvskade er DUMT – evolution i funktion!! Så i stedet for at tæske løs på gulvet og banke hovedet ned i gulvet, er fremgangsmåden nu i stedet for knyttede næver mod sofaen eller omkringgående forældre eller søskende! Og helst den, som har været den åbenlyse udløsende faktor, for det apokalyptisk karakteriserede udfald. Overvejelser om anskaffelse af en boksebold har flere gange været oppe at vende, men er af uvisse årsager endnu ikke effektueret!!

Manualen åbnede den stadigt mere tællende til 10+++ mors rullende øjne og afslørede til dennes store lettelse, at fænomenet jo ikke kun eksisterer på vores matrikel, men også i den bredere befolkning… Og også andre mødre (og måske også fædre) når til bristepunktet, hvor den anerkendende pædagogik ryger ud i samme tempo som de grå hår momentalt indtræffer hos de nu lettere hysteriske forældre! Nogle taler om en lille ting som 1. Verdenskrig, udløst af et enkelt målrettet skud mod en Østrig-Ungarnsk tronfølger i Sarajevo. Hos os er det 4-årig teenager vs mor med tyndslidt mentalt overskud og vigende pædagogiske kompetencer! For nok har den rødhårede 4-årige teenager et vidtrækkende og sprængfarligt temperament… …men han har det jo nok efter al overvejende sandsynlighed (ja ja, man er vel ikke akademiker for ingenting!) ikke fra fremmede… Hmmmm hmmmm…. Som mor så søn, eller hvad vi nu skal sige?! Så ind imellem når bølgerne går højt i livet med en 4-årig teenager, bør man på matriklen bevæge sig rundt efter devisen “Stay clear – fire in the hole. Skyttegravskrig in the making. Orienter dem venligst omkring nærmest mulige (nød)udgangs placering”… Et scenarie, der ofte ender i en smækket dør – fra moren (!!!), der trøster sig ved, at Manualen foreskriver, at det er helt normalt… Og derefter istandsættes Manualens aldeles fremragende løsningsforslag til håndteringen af den 4-årige teenager… “IGNORER, IGNORER, IGNORER”… Og så tilføjer de nu fuldstændige pædagogisk kompetenceLØSE forældre … Boksebolden MÅ være vejen frem!

“Når du for 20. gang har gjort noget helt ‘forkert’ og er blevet kaldt lortemor, er det, du hører dig selv råbe ‘så hold dog op med at råbe!’ eller har rungen i ørerne efter braget af den dør du selv har hamret i”

Og så husker vi hinanden på, at der ikke er noget skidt at sige om sovende børn… og vi falder igen nærmest lykkeligt ind i den glansbilledagtige illusion, hvor tornadoer og 4-årige teenagere er afløst af smittende børnelatter og børn, der ikke får anfald eller udfald som følge af modstand.

20121120-141300.jpg

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s