Det der med små børn, mors tøj og fars oprydningsgen…

Kender I det… Man står op og griber noget tøj fra skabet i naiv forventning om, at det faktisk er rent, eftersom det hænger i skabet. Men hvad ser man, når cardigan’en er kommet på??? Striber af snot på den ene skulder – efter al sandsynlighed fra en af de to følgende… En ulykkelig og grædende tornado, der har fået det 20. nej fra enten storebror eller de onde forældre eller den sarte/sure teenager, der har fået nej til fjernsynskigning under aftensmaden, eller afslag på at medbringe en hær af Lego Ninjago ninjaer og slangemennesker i børnehaven – om det er den ene eller den anden af de to, skal stå ganske uafklaret og det er som heller ikke det centrale i problemstillingen…
Nederst på ærmet synliggør sig ligeledes en umiskendelig klat/plet – kald det hvad du vil – som nok en gang har været en del af en aftensmad, der indholdte brun sovs… Og hvad er problemet så? Skabet indeholder vel mere tøj, der efter en vis sandsynlighed må forventes at være rent og vaskemaskinen kører jo alligevel efter et fuldt booket rotationsprincip, så den beskidte cardigan, skal nok hurtigt blive ren og klar til brug igen! Ingen hemmelig at skabet indeholder så rigeligt med alternativer til den åbenbart ikke helt rene cardigan, MEN det hjælper ikke alverden, når jeg denne morgen hev førnævnte cardigan op af tasken og ikke ud af skabet… For yours truly er til konference med overnatning – og alternativerne er ikke specielt eksisterende, men så er det godt, at mor-genet hurtigt sætter ind og konstater, at der kun er få ting, der ikke kan klares med en klud og vand (eller i en meget snæver vending “spytbadet”, som altid lige kan klare en vildfaren chokoladerest i mundvigen på det ikke helt rene barn, som alligevel skal se så godt ud som omstændighederne nu tillader det).
Så sådan blev den ikke helt rene cardigan trods alt tålelig at se på og jeg tænker med mig selv, at det vist må være tøjets version af bilens monkey shine!

Men hvordan var det, at den ikke helt rene cardigan i første omgang endte i skabet, hvor trætte mor-hjerner kan foranlediges til at tro, at det er her det rene tøj bor? Ja, lad os bare sige, at oprydningsgenet i vores husholdning har én absolut primær ejermand… Og nej! det er ikke moren, der har trukket det lod… og åbenbart har hverken tornadoer eller teenagere i husstanden heller ikke arvet genet, så faren er til tider lidt alene hermed – efter eget udsagn ville det nok været MEGET alene, men hey, hvem holder regnskab?!? Så mon ikke forklaringen på den ikke helt rene cardigan skal findes hos farens modvilje mod det flydende tøj, der i høj grad definerer vores badeværelse! En ting kan jeg i hvert fald med god samvittighed afsløre… Det er ikke mig selv, der har placeret cardigan’en i skabet, og nej, det er jo af gode grunde ikke fordi jeg faktisk kan huske, at jeg ikke har placeret den i skabet, eller nogen andre steder. Cardigan’ens stedlige placering PÅ EN BØJLE i skabet afslører nemlig, at det ikke kunne være mig selv, der havde gjort det!

Reklamer

2 comments

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s