Det der med weekend… morgener…!

Kender I det med, hvordan folk, der forgæves prøver på at sove larmer fuldstændig uhensigtsmæssigt i deres forsøg på at være stille? Og det bliver jo absolut ikke bedre, når det er små børn, der prøver på at falde ind i rollen som værende stille, forsøgende på at sove samtidig med, at de KEDER sig bravt…

Billede

Klokken 6.45 kom William tøffende ind til os – medbringende sin dyne, pude og Alberts tigerbamse, som han fredag aften fremførte som et mindre jagttrofæ “se, hvad jeg fandt i Alberts skuffe… Sådan en ønsker jeg mig også!” og for dem, der har glemt det, ja, så er ønsker i Williams univers bare et pseudonym for vil have. Så vi blev, efter en gang overbevisende overtalelse fra morens side, enige om, at han jo bare kunne låne Alberts, eftersom drengen ikke er den store fan af bamser alligevel…

Så langt så godt – den tøffende, pude/dyne/tiger slæbende dreng bliver hurtigt smidt op i smørhullet med beskeden om, at det altså er for tidligt at stå op, “så nu ligger du dig til at sove!” Det udløste sådan set ikke noget brok – og der var da også ro i noget der ligner 10 minutter! Og så gik slangehviskeren da ellers i gang O.o

Magen til larmende, hviskende, tigersnakkende, moslende dreng skal man vist lede længe efter… “psssiieeee, nu kommer den store tiger og spiser dig……. ……..shhhhsshhh  wrrrrrrraaauuuaaaa…..” Alt imens han på det nærmeste ruller rundt om sig selv med knæ og albuer og skalleuddeling til især moren til følge. For man er vel stadig så morsyg, at det usynlige bånd mellem mor og søn er mere effektivt i limens konsistens end nødvendigt er i morens øjne og det betyder i realiteten bare, at faren stadig har sin normale mængde af plads i sengen, mens moren er blevet banket ud på kanten af flagrende knæ og albuer! Så efter en time og en ryg, der var ved at stå af som følge af de talløse tæsk fra det “jeg skal nok sove nu. ….. …… wwrrrrauuuuu, shhhhhiiiieeee….”-barn, ja, så kunne jeg være stået op, men valgte i stedet at kravle ind på sofaen! Ohh joy – hvilket skønt fravær af baskende knæ, albuer og slangehviskende tigersamtaler…

Og så skal det da nok lige bemærkes, at mindstemanden til fulde har forstået konceptet weekend og valgte at sove til 9.40, så er glæden ved ældsteynglets søvnvaner en helt anden sag…

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s