Heldigvis er der kun fastelavn én gang om året…

og vi er jo så langt fra nået der til endnu – i hvert fald i kalenderen. For herhjemme har den stået på fastelavnskostume snak, “er du ikke ved at sy nu! mor?”, spørgsmål, snak, “moar! hvorfor syr du ikke, hva’?”, kommanderen, snak, “mor?? har du ikke syet huen endnu?!?”… Sådan ikke så lidt i samme dur som fodbold vs. sneen evighedshjulet! Og den uendelige kommanderende spørgerække blev ikke mindre efter mor og søn mandag eftermiddag begav sig i Stof og Stil for at handle ind til projekt fastelavnstøj!! Og hvad er projektet så – ja… det kan vel reelt kun være en enkelt ting, når drengens indædte Lego fanatisme tages med i beregningen… NINJAGO! så var spørgsmålet bare, hvad farve? Og valget faldt prompte – fuldstændig uden tøven på Lloyd, den grønne ninjago.

Så nu er vi vist reelt ved at være nået det punkt, hvor jeg også kan tilføje titlen som Ninjago skrædder på visitkortet.

Billede

Og lad mig bare afsløre – at de sølvglimtende skulder-ting der med garanti måtte kunne have vakt misundelige blikke fra Michael Jackson himself!, – skabte mere end begejstrede blikke og ansigtudtryk hos den 4-årige ninjagokriger, da han så dem syet på ninjago jakken!

Så frem kom det ypperlige ninja sværd/stav-tingest, som moren i et fjernt øjeblik for fredens skyld har flikket sammen af en tom rulle fra staniol, en næsten fuld rulle wita wrap og en fandens masse tape! – og så har resten af aftenen ellers budt på en 4-årig Ninjagokriger i delvis udrustning og en 20 måneder gammel Ninjagokriger in spe, der fægtende, kæmpende, råbende og hujende har udkæmpet en episk ninja kamp. Og lad os bare slå fast… fribryderen har åbenbart også andre talenter og er temmelig farlig for sine omgivelser med storebrors ninja stav/sværd tingest i hånden!

Reklamer

2 comments

  1. Rimeligt cool at du selv syer udklædningerne! Vi smed 300 spir efter Peter Plys og Spiderman kostumer a la one size fits all (nobody i burde det hedde)…. Gæt hvem der er Spiderman 😉 Har valgt at holde hestene så de bliver ikke pakket ud før Fastelavn, ellers er de med garanti slidt i stykker inden…!

    1. På meget af det er det ikke det store at spare ved at sy selv, men kvaliteten og holdbarheden er garanteret bedre. Og som sidegevinst synes William jo at det er top-hyggeligt at vi gør det sammen og han så HELT selv kan bestemme, hvad det er han vil være.
      Glæder mig til at se Nullen som Spiderman – hun bliver da så sej!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s