Well hello there…!

SUK!…. Fredag morgen blev indledt med et lidet kært gensyn med den spirende 4-årige teenager – dobbelt suk! Og hvorfor var det så han valgte at stille sit grimme fjæs til skue? Ja, fordi drengen ville have to af sine nye Lego (surprice surprice) Starwars mænd med i børnehave – og sådan spiller klaveret altså bare ikke! Lego er no-go i børnehaven, for det bliver ALTID væk og så har vi balladen med en ked dreng senere, fordi manden mangler hjelmen, hovedet, sværdet, pistolen – you name it – der er mange små ting på en Lego mand, der kan blive væk!

MEN så var det jo, at teenageren valgte at gøre sin indtræden – dog i en lidt anden form end den ellers så velkendte udadreagerende form… Drengen stillede sig med korslagte arme ved siden af skoskabet (ja, ja så langt var vi da nået i bestræbelserne på at komme ud af døren!) og stirrede stift på ja… nok absolut ingenting…. Men det er en god taktik i nu-ignorerer-jeg-dig-indtil-du-giver-mig-hvad-jeg-vil-have fremgangsmåden, hvad drengen så nok ikke havde gennemtænkt var, at moren faktisk mente det, da hun sagde “Det der, det gider jeg simpelthen ikke at se på, du får ikke de nye Lego mænd med og nu tager JEG sko og jakke på og så kører jeg… Skal du med? For så tager du din jakke på… NU!” Eneste respons fra teenageren var stadig nu-ignorerer-jeg-dig-indtil-du-giver-mig-hvad-jeg-vil-have nu med et lille tvist af du-går-jo-alligevel-ikke-uden-mig! Men en ting har den hårdt prøvede tilværelse med en næsten 4-årig teenager og en 4-årig teenager lært os – kom aldrig med trusler, som du ikke har tænkt dig at sanktionere. Så da skoene var bundet og jakken på, sagde jeg pænt “sidste chance – jeg kører nu!”  Drengen stod dog stadig der i sin tyrkertro på, at mor kører ikke uden mig og nu-ignorerer-jeg-dig-indtil-du-giver-mig-hvad-jeg-vil-have – stirrende stift på ja nok stadig ingenting. Så jeg tog pænt min taske, sagde hej og gik ud til bilen… Lad mig afsløre… panikken indtraf nok allerede 10 sekunder efter døren havde lukket sig bag den onde mor. “NEEEJ moaar. Du må ikke køre!” Men onde mor, synes da lige hun skulle sætte lidt ekstra trumf på… Så jeg startede bilen, så den kunne blive varm og DET gjorde ikke panikken mindre hos den nu krympende teenanger. Så ind og få barnet – omend modvilligt – i jakke og sko, slå alarmen til og få låst døren. “Jeg har jo ikke noget legetøj med…!!!” SUK… han var ikke helt væk endnu – den grænsesøgende teenager. Så ind igen – husk-nu-alarmen-husk-nu-alarmen“Du har lige præcis 30 sekunder – sæt igang!”… 3 minutter senere og en bunke knap så skønne ord udvekslinger mellem mor og søn, var vi endelig klar til at indtage den nu varme bil!! SUK…

Billede

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s