Børn, hemmeligheder og forventningens glæde

Små børn og hemmeligheder bliver vist aldrig et match made in heaven!

Christian har fødselsdag i dag og selvfølgelig er der også ikke bare én, men tre gaver fra ungerne, som William meget stolt har været med til at vælge. Allerede da jeg spurgte ham, hvad far skulle have i fødselsdagsgave, blev der prompte sagt sko og trøjeMon det også er, hvad drengen selv ønsker sig? Men som sagt så gjort, så William og jeg satte os godt til rette ved computeren i sidste uge for så at finde de sko og den trøje, der nu skulle indgå i gaven. Alt sammen meget fint og drengen var jo ved at revne af stolthed, så moren synes jo nok, det var på sin plads lige at fortælle drengen endnu en gang, at han jo skulle huske på, at det er en hemmelighed og han IKKE må fortælle det til far! “Nej, nej, det gør jeg heller ikke, mor!” Men suk, mine gentagne formaninger om, at det jo nu er en hemmelighed var totalt forgæves, for der gik ikke 30 sekunder fra drengen havde forladt kontoret til at jeg kunne høre en dreng, der nu VAR revnet af stolthed…

“Faaaar, ved du hvad???? ….Vi har købt sko og trøje til dig i fødselsdagsgave!”

SUK! Og så et lettere opgivende blik over på den smågrinende far med besked om, at man godt kan virke overrasket, selvom overraskelsen har mistet pynten!

I går kom sko og trøje så og jeg havde været omkring og hente pakken inden jeg hentede begge unger fra henholdsvis dagpleje og børnehave. Så da William som sidste mand er hentet siger jeg til ham, at nu skal vi hjem og pakke gaverne ind inden fødselsdagen i dag.

“Ejjj mor, har du været nede og købe dem uden mig?”

“Nej, skat, jeg har bare hentet pakken, vi har jo købt det på nettet – kan du ikke huske, at du valgte, hvad far skulle have i fødselsdagsgave?”

“Nåå jo… Må jeg så hjælpe med at pakke dem ind?”

Så os hjem og pakke pakkerne ind – William fandt noget fint sartblåt julegavepapir med snefnug på og blåt gavebånd dertil. Pakke, pakke pakker ind med et smukt overskud af tape, da det var Williams primære opgave i gaveindpakningen. Da vi var færdige, lå der et lille stykke overskudsbånd på bordet… “Mor må jeg godt lave en pakke selv også?”, så det blev til en lille ekstra pakke til fødselaren… en lille rund sten, malet med sølv farvet maling på den ene side. Og den hemmelighed var åbenbart lidt lettere at holde på en sko og trøje, for først efter aftensmaden kom følgende udbrud fra drengen: “Faaar, jeg har også lavet en pakke til dig!”  “Hvor dejligt, nu skal du huske, at du ikke må….” “Far, faaaar.. du får en sten! Jeg har selv pakket den ind!”

I kan tro Christian blev overrasket over indholdet af fødselsdagsgaverne i morges! Men sådan er det med små børn, hemmeligheder og forventningens glæde… Man kan være så spædt og så stolt, at man er lige ved at revne og når man så revner, ja så springer hemmelighederne ud af deres skjul og bliver afsløret af en storsmilende, stolt og lettere fnisende 4-årig dreng…

Advertisements

One comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s