Måned: marts 2013

Crazy cat-lady on the move…

… sådan kan man i hvert fald hurtigt komme til at føle sig på en fredag aften efter kl 22!

Hemingway skal jo sædvanen tro have sin aften-lufte-tur og som så mange gange før venter Sokrates (katten) udenfor døren… og så er det man ser sig selv lige så stille og ubemærket og endnu mere uønsket glide ind i den rolle, der ud ad til meget vel kan se se ud som the crazy cat-lady… For hunden skal jo luftes og eftersom haven ikke er indhegnet, ja så kræver det en gå-tur, ikke sønderligt lang, men alligevel lang nok til, at man kan blive set. Og hvorfor så ønsket om ikke at blive set, ja… Sokrates tog også i dag del i aften gåturen!

Og så går man der, med den springende store hvalp i snoren i den ene hånd og katten luskende max et par meter fra mig på den modsatte side – HELE vejen. Må jo nok også sande, at jeg tager mig selv i at kalde på katten, når han sådan semi-konsekvent vælger at slentre rundt ude midt på Søndre Ringvej i stedet for inde på den 3 meter brede græsrabat… OG så er det man bare sådan lidt håber på, at der ikke rigtig når at komme nogle, der kan observere skuet med damen med en hund i den ene hånd og den larmende (ja han larmer konstant… sådan lidt som et barn!) kat ved sin side!

Perler … og tornadoer

Glæden ved perler er absolut stor – især for William, men som en sand lillebror synes Albert jo selvfølgelig, at ALT hvad storebror laver må være himlen på jorden… Og så kan det være svært at spise ham af med hans egne stiftperler, sååååå…

20130328-212656.jpg

20130328-212713.jpg
Og det går også ganske fint i kortere tid, for så kommer finmotorikken i samspil med en 22-måneder gammel drengs tålmodig hurtigt til kort og frem kommer glimt af en moden tornado, der med trodsige og hurtigt baskende arme hurtigt kan forvandle den korte perlepladeidyl til et perleinferno!

20130328-213504.jpg

20130328-213523.jpg

Og så kan man jo passende træne i at tælle til ti, mens man alligevel skal samle et par hundrede perler op fra gulvet…

Hvad hjertet er fuld af…

Da jeg var gravid med William brugte jeg meget tid på nettet – mere præcist på min-mave. Da vi nåede oktober/november måned 2008 meldte babyerne sig jo i stor stil i både oktober og november gruppen… Men så vidt jeg husker var der vist kun en enkelt anden end William, der allerede fra fødslen var begunstiget med en ret stor og helt rød manke – nemlig den skønne Noelle, der desværre bor i den anden ende af landet, ellers havde de to rødhårede unger nok været bragt sammen på et tidspunkt!

Nu er det knap 4,5 år siden alle de skønne okvember børn kom til verden (ja en lidt spøjs sammentrækning af oktober og november, der opstod, da de to grupper på et eller andet tidspunkt blev lagt sammen til en fælles gruppe) – og Noelle med hendes røde manke (om end den er mere falmet end Williams) har stadig en speciel plads i min bevidsthed.

Den 20. oktober sidste år – 4 dage før hendes 4 års fødselsdag – blev Noelle diagnosticeret med en hjernetumor – en stor grim tumor, der har taget bo lige op af hjernestammen i den venstre hjernehalvdel. Verden stod stille i mere end et øjeblik, da nyheden ramte mig. Børn skal ikke være syge/blive diagnosticeret med sygdomme af af en sådan karakter! Og slet ikke så små børn! Hvorfor, hvordan, hvad nu… tankerne fløj rundt i hovedet på mig, mens tårene skabte en fast enrettet rute ned af kinderne. Hvis det kan ske for Noelle, hvad er så til hindre for at alverdens grimme sygdomme også kan ramme MIT rødhårede knap 4-årige vidunder! Ekstra mange kys og kram til ungerne ovenpå sådan en besked – selvom det var svært at forklare, hvad de tilhørende tårer kom af…. Tårerne, tankerne og ja, bekymringerne for den smukke Noelle har været der siden…. og de er her igen i dag!

Den 1. november blev Noelle opereret første gang og i dag er det OP2 – for skidtet vokser stadig og lægerne havde heller ikke fået fjernet så meget af tumoren, som de rent faktisk havde forventet. Men alt det forklarer Siff meget bedre selv på hendes fantastiske blog En anden virkelighed som jeg som rigtig mange andre trofast læser. Kan kun anbefale jer at læse med, men husk kleenex’en!

I dag er fingrene krydsede og tankerne har svært ved at samle sig – så i stedet sendes de mod Riget, hvor Noelle netop nu gennemgår operationen. Fight like a girl sweetheart! 

“This is my wish for you: Comfort on difficult days, smiles when sadness intrudes, rainbows to follow the clouds, laughter to kiss your lips, sunsets to warm your heart, hugs when spirits sag, beauty for your eyes to see, friendships to brighten your being, faith so that you can believe, confidence for when you doubt, courage to know yourself, patience to accept the truth, Love to complete your life.”

Ralph Waldo Emerson

Hindbær flødeboller

Billede

a la Mette Blomsterberg…  Jeg kastede mig i går ud i mit første forsøg med hjemmelavede flødeboller og har taget inspiration fra Sukkerhjerte‘s opskrift, der ligner Mette Blomsterbergs. Jeg har bare lavet en halv portion og det gav 15 flødeboller i varierende størrelser… ja, jeg bliver vel med tiden bedre venner med min sprøjtepose! Kønne blev de ikke, men smagen blev jo ikke dårligere af det – så lad os for god ordens skyld bare kalde dem rustikke.

Ingredienser:
ca.24

Bunde:
150 g. sukker
70 g. past. æggehvider
350 g. ren rå marcipan

Hindbærskum:
250 g glukose
75g vand
110 g sukker
140 g past. æggehvider
20 g frysetørrede hindbær
evt. kornene fra 1 vanillestang der så tilsættes sukkermassen

Overtræk:
Jeg brugte til den halve portion en plade (170 g) hvid chokolade – til en fuld portion ca 300 g.

Frysetørrede hindbær og pufsukker til drys

I forhold til Sukkerhjerte’s opskrift har jeg byttet om på mængden af glukose og sukker i skummet, mest fordi glukosen bliver lidt mindre sød i smagen end sukkeret, og det synes jeg passer fint til den lidt mere syrlige hindbærskum.

Billede

Kransekage bunde:

Bland sukker og æggehvider i en lille skål og lad det evt. stå og trække, så sukkeret opløses i æggehviderne.

Ælt marcipan med sukker og æggehvide blandingen.

Afhængig af hvor gode venner man er med sin sprøjtepose kan man sprøjte bundene ud med en stor stjernetyl, så bundene har en diameter på ca. 5 cm. Jeg rullede massen i kugler og trykkede dem let flade, så de stadig har en diameter på ca. 5 cm.

Bag dem i en forvarmet ovn på 190 grader i ca. 10-12 minutter.

Køl dem af i fryseren eller køleskabet før skummet sprøjtes på.

Billede

Hindbærskummet:

Kom vand, glukosesirup, sukker og vanille i en helt ren gryde. Kog massen op til det når en temperatur på præcis 117 grader. Jeg havde ikke termometer i det, men lod glukosen og sukkeret smelte godt sammen.

Når massen har en temperatur på ca.110 grader, piskes æggehviderne og sukkeret, så det er klar når sukkermassen er klar.

Mens maskinen kører på fuld speed, heldes den varme sukkermasse ned til de piskede hvider i røreskålen. Sukkermassen hældes ned i skålen i en lind stråle og nu skal flødebollemassen bare piske et sted mellem 7-9 minutter, til den er helt stiv.

Mens massen pisker, køles skålen af med isterninger eller et vådt og koldt viskestykke.

Er det hindbær flødeboller, knuses de frysetørrede hindbær delvist inden de blandes med i skummet og røres med de sidste par minutter. Dette giver en mild hindbærsmag til skummen og en sart lyserød farve. Næste gang vil jeg nok koge de frysetørrede hindbær op med sukkermassen for at se, om det frigiver lidt mere smag.

Når skummet er klar, fyldes det i en sprøjtepose med en stor rund tylle.

Sprøjt toppe ud på alle bundende, straks efter skummet er fyldt i posen. (Her lavede jeg den fejl, at skummet kom til at stå ca. 30 minutter inden det blev sprøjtet på, hvilket gør skummet lidt mere blød og sværere at sprøjte på, men det gik alligevel.)

Lad flødebollerne stå og trække i omkring 1 time inden de overtrækkes med chokolade.

Billede

Smelt/temperer chokoladen, dyp flødebollerne i chokoladen eller brug en ske til at overtrække dem, lad dem dryppe lidt af og placer dem på et skærebræt. Jeg synes dog ikke det kunne lade sig gøre at dyppe flødebollerne i chokoladen, når det kan var en halv portion og chokolademængden derfor var det mindre. Derfor valgte jeg i stedet at pensle chokoladen på, og det var overraskende let…

Drys med pynt og stil dem på køl indtil de skal serveres.

 

Lorte mor…!

sådan kan man nogle gange føle sig på en tirsdag eftermiddag midt i mareridtstimen – aka ulvetimen… Hvis denne ulveTIME, da så bare kunne begrænse sig til en enkelt time, så var den nok lidt lettere at overkomme, men mange dage og lige for tiden absolut de fleste starter ulvetimen i det øjeblik, vi kommer ind af døren om eftermiddagen, hvilket vil sige et sted mellem 16.00 og 16.45 og så et godt stykke hen i det lettere kaotiske aftensmåltid, måske helt indtil sengetid, hvis det nu går rigtig godt

Og hvorfor ender det så sådan noget nær hver eneste dag – ja havde jeg svaret kunne jeg måske agere på det, men mønstre og vaner skifter som vinden blæser, når det kommer til tornadoer og 4-årige teenagere. Det eneste, der er helt sikkert er følgende hmmm tre ting: 

  1. Albert er SULTEN. Han hænger i køleskabet, skuffer og andet, der kan tænkes at indeholde mad, nærmest fra vi kommer ind ad døren til vi sætter os for at spise aftensmad. Og er der ikke umiddelbar gevinst herved (drengen kan 7-9-13 endnu ikke selv åbne køleskabet!), ja så hænger han sig klynkende og vred i mors og fars ben… Også selvom han allerede har fortæret en halv bolle, en skive grovtoast med smør og pålægschokolade, en gang cheez dippers, tre glas vand og lidt af en sun lolly is! Han nåede desuden at spise en lille Danone yoghurt og mønstre et tornado anfald af hysteri hængende skrigende i mors ben, fordi han ikke måtte få mere 15 minutter før aftensmaden var klar.
  2. Der tigges, råbes, hyles, tudes om kap for at få lov til at sidde med iPad fra begge unger, hvilket fører frem til nummer 3.
  3. Der råbes, skriges, hyles og tudes på skift over, at små utålmodige tornadoer og teenagere ikke kan finde det de tænkte de skulle se, og evnerne til at formidle det overfor forældrene kunne ligeså godt være ikke eksisterende eller forklaringen foregå på russisk, kinesisk eller khmer! Same same, for forældrene fatter stadig hat!! “Jamen mor forstå nu, hvad jeg siger, jeg skal se den Albert så i går!!!” Og så er sagen bare den, at Mr. Busy Index finger aka Albert i langt de fleste tilfælde trykker sig igennem en til otte youtube-videoer i minuttet! So good luck guessing which one is in question!

Og så er der jo alle de uforudsigelige variabler:

  • træthedsniveau hos begge børn… og voksne for den sags skyld
  • HUMØRET
  • besøg af tornadoer og 4-årige teenagere
  • er Albert i drillehumør
  • jagter Albert Hemingway rundt i huset fægtende med et lyssværd eller en legetøjs pistol
  • … og alle de andre – utallige – ting, der kan spille ind i ulvetimen

Og det er jo bare de ting, der spiller ind inden aftensmaden rammer tallerkenerne! For så kommer det næste problem, at få ungerne til at indfinde sig ved bordet. Albert kan jo for det meste hurtigt lokkes op til bordet – bare fordi der er udsigt til mad! – mens det er en helt anden sag at få William til at indfinde sig.

Tag for eksempel i går, som er første gang nok nogensinde, hvor Albert ikke har fået aftensmad (og det ikke er fordi han har været syg)… Der var gået iPad i den, for at sige det på godt dansk – for begge unger. William kom først da vi var færdige med at spise og der var blevet kaldt 5,6,7,8,9 gange og han fik af vide, at nu ryger maden af bordet og så er der ikke åbent for køkkenet igen før til morgenmaden. Det fik ham til til sidst at reagere og han fik da også spist lidt. 

I dag fløj Albert til bordet, mens det koksede fuldstændig med William… Fordi han var træt og uopmærksom… kras bang og så lå der en iPad på gulvet med skærmen nedad, fordi han havde lagt den yderst på armlænet og så raget den ned da han vendte sig om… Det udløste en hurtig og nok lidt vred reaktion fra moren, hvor der blev sagt, at så er der bare ikke mere iPad! Og så gik han ellers i selvsving! “Dumme mor! Jeg gider ikke sidde ved siden af dig, jeg vil sidde et andet sted!” Men hvor han ville sidde kunne han jo ikke svare på, for han ville ikke sidde ved mor, heller ikke ved far og absolut heller ikke for enden af bordet… og så løber vi jo lige som ret hurtigt tør for andre valgmuligheder, alt imens han ligger sur og tvær på gulvet og råber og brokker over, at han “vil sidde et andet sted!”, som han jo så ikke kan svare på hvor er. Så det blev moren, der bestemte det for ham, og det blev til sidst i hans seng indtil han var sød igen… Og lad mig bare slå fast… time-outs sucks! Big time! i hvert fald hos os! Det er med skrig og skrål og trusler om fratagelse af “goder” fra forældrenes side af.

… og så har jeg slet ikke nævnt spørgsmålet om, HVAD der bliver serveret!!!

 

Og ja, så er det man føler sig som en frygtelig lorte mor på sådan en tirsdag eftermiddag/aften, hvor alting igen går i hårdknude og det eneste man ser frem til er puttetid – no offence, but joyous bedtime!

Og så var der det der med truslen om fratagelse af et gode… lad mig afsløre, at iPad’en er blevet stemt af øen for et par dage – i hvert fald i teorien og det talte ord – men virkeligheden ser måske alligevel anderledes ud i morgen eftermiddag når ulvetimen indtræder klokken 16.45 og jeg er alene med begge unger. Ja begrebet ryggrad som en regnorm kan med fordel benyttes, men fem minutters ro er nu engang bedre end fem minutters skrig og skrål fra tornadoen og teenageren… Og nu sover de begge!!! Så det giver da på den anden side af 10 timers fred og ro!

På en kold søndag…

På en søndag, der mildest talt startede alt for tidligt… og det vil sige før 6.00 (tak for det William), er der god tid til at nå lidt af hvert.

Så der er blevet tid til både kreative sysler, sneboldkamp med eller rettere mod ungerne, lave snemand og ellers bare lege indenfor… heldigvis blev det nye legehus samlet i går inden sneen ramte og det blev udnyttet i dag.

De kreative sysler har resulteret i to par bukser – et par drengede bukser i str 92 i mørk blå nålestrib med lommer med stjerner, der er kantet i en skrap (næsten neon) gul og ribkant i taljen. Det er jo ikke fordi Albert mangler bukser kunne Christian tørt konstatere, så de blev sat til salg.

20130317-203449.jpg
Det andet par var et par pige bukser i samme størrelse i en lilla “ternet” med lommer i sart lyserød med runde blomster og kant i samme farve som de andre. De er selvfølgelig også sat til salg 😉
Dette par er modsat et par jeg syede i sidste weekend for someone special (En anden virkelighed), der allerede har taget bukserne i brug… Se så er det skønt at sy, når man ved det bliver brugt.

20130317-203455.jpg

20130317-203553.jpg