Lorte mor…!

sådan kan man nogle gange føle sig på en tirsdag eftermiddag midt i mareridtstimen – aka ulvetimen… Hvis denne ulveTIME, da så bare kunne begrænse sig til en enkelt time, så var den nok lidt lettere at overkomme, men mange dage og lige for tiden absolut de fleste starter ulvetimen i det øjeblik, vi kommer ind af døren om eftermiddagen, hvilket vil sige et sted mellem 16.00 og 16.45 og så et godt stykke hen i det lettere kaotiske aftensmåltid, måske helt indtil sengetid, hvis det nu går rigtig godt

Og hvorfor ender det så sådan noget nær hver eneste dag – ja havde jeg svaret kunne jeg måske agere på det, men mønstre og vaner skifter som vinden blæser, når det kommer til tornadoer og 4-årige teenagere. Det eneste, der er helt sikkert er følgende hmmm tre ting: 

  1. Albert er SULTEN. Han hænger i køleskabet, skuffer og andet, der kan tænkes at indeholde mad, nærmest fra vi kommer ind ad døren til vi sætter os for at spise aftensmad. Og er der ikke umiddelbar gevinst herved (drengen kan 7-9-13 endnu ikke selv åbne køleskabet!), ja så hænger han sig klynkende og vred i mors og fars ben… Også selvom han allerede har fortæret en halv bolle, en skive grovtoast med smør og pålægschokolade, en gang cheez dippers, tre glas vand og lidt af en sun lolly is! Han nåede desuden at spise en lille Danone yoghurt og mønstre et tornado anfald af hysteri hængende skrigende i mors ben, fordi han ikke måtte få mere 15 minutter før aftensmaden var klar.
  2. Der tigges, råbes, hyles, tudes om kap for at få lov til at sidde med iPad fra begge unger, hvilket fører frem til nummer 3.
  3. Der råbes, skriges, hyles og tudes på skift over, at små utålmodige tornadoer og teenagere ikke kan finde det de tænkte de skulle se, og evnerne til at formidle det overfor forældrene kunne ligeså godt være ikke eksisterende eller forklaringen foregå på russisk, kinesisk eller khmer! Same same, for forældrene fatter stadig hat!! “Jamen mor forstå nu, hvad jeg siger, jeg skal se den Albert så i går!!!” Og så er sagen bare den, at Mr. Busy Index finger aka Albert i langt de fleste tilfælde trykker sig igennem en til otte youtube-videoer i minuttet! So good luck guessing which one is in question!

Og så er der jo alle de uforudsigelige variabler:

  • træthedsniveau hos begge børn… og voksne for den sags skyld
  • HUMØRET
  • besøg af tornadoer og 4-årige teenagere
  • er Albert i drillehumør
  • jagter Albert Hemingway rundt i huset fægtende med et lyssværd eller en legetøjs pistol
  • … og alle de andre – utallige – ting, der kan spille ind i ulvetimen

Og det er jo bare de ting, der spiller ind inden aftensmaden rammer tallerkenerne! For så kommer det næste problem, at få ungerne til at indfinde sig ved bordet. Albert kan jo for det meste hurtigt lokkes op til bordet – bare fordi der er udsigt til mad! – mens det er en helt anden sag at få William til at indfinde sig.

Tag for eksempel i går, som er første gang nok nogensinde, hvor Albert ikke har fået aftensmad (og det ikke er fordi han har været syg)… Der var gået iPad i den, for at sige det på godt dansk – for begge unger. William kom først da vi var færdige med at spise og der var blevet kaldt 5,6,7,8,9 gange og han fik af vide, at nu ryger maden af bordet og så er der ikke åbent for køkkenet igen før til morgenmaden. Det fik ham til til sidst at reagere og han fik da også spist lidt. 

I dag fløj Albert til bordet, mens det koksede fuldstændig med William… Fordi han var træt og uopmærksom… kras bang og så lå der en iPad på gulvet med skærmen nedad, fordi han havde lagt den yderst på armlænet og så raget den ned da han vendte sig om… Det udløste en hurtig og nok lidt vred reaktion fra moren, hvor der blev sagt, at så er der bare ikke mere iPad! Og så gik han ellers i selvsving! “Dumme mor! Jeg gider ikke sidde ved siden af dig, jeg vil sidde et andet sted!” Men hvor han ville sidde kunne han jo ikke svare på, for han ville ikke sidde ved mor, heller ikke ved far og absolut heller ikke for enden af bordet… og så løber vi jo lige som ret hurtigt tør for andre valgmuligheder, alt imens han ligger sur og tvær på gulvet og råber og brokker over, at han “vil sidde et andet sted!”, som han jo så ikke kan svare på hvor er. Så det blev moren, der bestemte det for ham, og det blev til sidst i hans seng indtil han var sød igen… Og lad mig bare slå fast… time-outs sucks! Big time! i hvert fald hos os! Det er med skrig og skrål og trusler om fratagelse af “goder” fra forældrenes side af.

… og så har jeg slet ikke nævnt spørgsmålet om, HVAD der bliver serveret!!!

 

Og ja, så er det man føler sig som en frygtelig lorte mor på sådan en tirsdag eftermiddag/aften, hvor alting igen går i hårdknude og det eneste man ser frem til er puttetid – no offence, but joyous bedtime!

Og så var der det der med truslen om fratagelse af et gode… lad mig afsløre, at iPad’en er blevet stemt af øen for et par dage – i hvert fald i teorien og det talte ord – men virkeligheden ser måske alligevel anderledes ud i morgen eftermiddag når ulvetimen indtræder klokken 16.45 og jeg er alene med begge unger. Ja begrebet ryggrad som en regnorm kan med fordel benyttes, men fem minutters ro er nu engang bedre end fem minutters skrig og skrål fra tornadoen og teenageren… Og nu sover de begge!!! Så det giver da på den anden side af 10 timers fred og ro!

Advertisements

4 comments

      1. Nope – her er det faktisk Mansen, der brokker sig allermest pt… Men Noelle var drøj som yngre, synes egentlig hun er helt fantastisk som 4,5 årig, men det er nok også ret så farvet af situationen. Og Phoenix skal nok komme efter det når han får et bedre sprog 😉 Tålmodighed er en dyd – og tid vores ven!

        1. Åhh ja det manglende sprog… Og når det så kommer, så kommer vi aldrig til orde igen 🙂 Wimsen er nu også MEGET bedre nu end han var hen over sommer og efterår, hvor jeg flere gange var klar til at flytte hjemmefra for at få en pause… Men ja, nu rammer vi også ofte perioder, der er fantastiske og skønne, men trætte tilbagefald til sommerens tendenser ses desværre en gang i mellem…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s