Frugt marengs kage

20130414-172912.jpg
Endnu en dag med fødselsdagsgæster og jeg havde besluttet mig for at bryde brunsvigertraditionen og lave en mere forårs-/sommerinspireret kage. Så i stedet for den lidt tunge brunsviger blev det en frugt marengs kage med vanille-flødeskum, masser af frisk frugt og hindbær coulis.

til 12-14 personer

Marengs
8 æggehvider
400 g sukker
1 knivspids salt
Evt. 20 g frysetørrede hindbær, delvist pulveriseret i en morter

Fyld
0,5 liter piskefløde
2-3 spsk flormelis
Korn fra 1 stang vanille

1 bk jordbær skåret i skiver
200 g vindruer i halve
3 bananer i skiver

1 ps frosne hindbær
Flormelis efter smag – jeg brugte ca 40-50 g

Forvarm ovnen til 150 grader.

Pisk æggehviderne næsten stive med en knivspids salt og tilsæt så sukkeret lidt efter lidt. Pisk marengsen i 7-8 minutter ved max hastighed. Marengsen skal være glat og uden sukkerkorn. Hvis der tilsættes frysetørrede hindbær gøres dette i de sidste minutter.

Fordel marengsmassen på en bageplade med bagepapir og bag i 1 time og 15 minutter ved 150 grader. Så er den knasende sprød udenpå og chewy og lidt blød indeni, så den uden problemer kan spises med en ske senere.

20130414-175829.jpg

Tag den ud og lad den køle af (kan sagtens laves i forvejen).

Kog hindbær med flormelis og blend det til en ensartet masse inden den stilles til afkøling.

Pisk fløden med flormelis og vanille til den laver bløde toppe.

 

Fordel vanille flødeskummet på marengsbunden og fordel frugten herpå inden hindbærcoulis’en fordeles over kagen. Klar til servering!

Tænker næste gang at salt riste lidt mandler og hakke groft til at putte på for at få det salte ind i kagen. Men lækker var den og den forsvandt da også helt.

20130414-180048.jpg

Advertisements

2 comments

  1. Mmm, den er altså bare god! Og du har ret, den bliver bestemt ikke dårligere af lidt saltede mandler… 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s