Måned: maj 2013

Rabarberflødeis med kardemomme og makroner

Jeg havde en god stak æggeblommer til overs efter jeg havde lavet Eton Mess til Alberts fødselsdag i weekenden, ligesom jeg havde mere end en halv liter piskefløde i overskud og det skulle selvfølgelig bruges… Og hvad er mere oplagt end at lave is, når overskudsvarerne er æggeblommer og fløde?!

Så hermed opskrift på Rabarberflødeis med kardemomme og makroner

Til 4 personer (give and take!)

4 past æggeblommer
50 g sukker
1/2 liter piskefløde
1 tsk kardemomme (kan udelades eller erstattes af friskreven ingefær, kornene af 1 stang god vanille eller hvad man nu lyster)

300-400 g rabarber
30 g sukker til rabarberkompotten

12-15 makroner

Skær rabarberne i passende stykker, så de koger ud relativt hurtigt og tilsæt sukkeret. Kog til det er blevet en god (tyk) kompot og stil det på køl.

20130528-213244.jpg

Pisk æggeblommerne hvide og luftige med sukkeret og kardemommen. Piskefløden kan enten piskes stive og blandes i æggemassen eller også kan man blot tilsætte fløden til æggemassen og piske videre indtil den bliver til en tyk lækker creme. (Det er den optimale løsning, for den lettere dovne ismager, der gerne vil minimere opvasken 😉 )

20130528-213730.jpg

Rør rabarberkompotten i ægge-/flødecremen.
Knus makronerne og bland i is-massen.

20130528-213858.jpg

Og så er den klar til at blive kørt på ismaskinen eller direkte i fryseren, hvis en is-maskine ikke er en del af vognparken 🙂

20130528-214100.jpg

Reklamer

Lidt af det sidst producerede…

Der bliver stadig produceret flittigt af AlwiL tøjet og der bliver ind imellem også tid til at få lavet lidt til mine egne unger…

Sæt A

Shortssæt til Albert str. 92 med shorts/knickers og t-shirt i det blødeste jersey.

Billede

Spencer kjole i retro inspireret look – bestilling under fremstilling.

Billede

Vest i str. 80 i mælkedrengestrib med luksus fleece som foer og gule detaljer – bestilling

Billede

Bukser str. 98 i blød denim med stjernelommer og kanter i skrap gul – bestilling. Et par magen til i str 92 er det også blevet til på bestilling.

Billede

Detalje fra bukser str. 98, fløjl med blomstrede lommer og kanter i skrap gul – bestilling

Billede

Bukser str. 98 i lilla/hvid stribet med luftballoner på lommerne og kanter i mørk lilla – bestilling.

 

Rabarber trifli

Sæsonen er startet for havens bedste nytteplante – rabarber!

Og rabarber kan man jo altid spise, så her mit take på en hurtig rabarber trifli…

Billede

Til 4 personer

400-500 g rabarber skåret i stykker på 1-3 cm afhængig af tykkelsen på stænglen.

Sukker efter smag (jeg brugte ca 50-75 g.)

½ vanillestang

2½ dl fløde

1 dl creme fraiche

1 spsk flormelis

Makroner efter smag

Billede

Kog rabarberne til kompot med sukkeret og vanillekornene og gerne stangen med ned under kogningen. Kogetiden afhænger af rabarberne, men de skal gerne være ret udkogte. Hvis kompotten er tynd, kan den jævnes med en smule maizena opblandet i vand.

Lad kompotten køle af.

Pisk fløden til den har bløde toppe og bland den sammen med cremefraichen og flormelisen.

Saml triflien i lag med rabarberkompot, knuste makroner og flødeskum/cremefraiche blandingen – top af med knust makron for syns skyld 🙂

Billede

Jeg banker dig

Ja jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive… Da jeg stod og lavede mad legede drengene (alle drengene – Små som stor!) og der blev tumlet, pølet og moslet og trusler (eller løfter om “bank”) blev luftet til stor jubel hos begge unger… Og så skete det – ordene “Jeg banker dig” efterfulgt af en hjertelig latter gik klart igennem fra gangen og ud til køkkenet. Men den skulle alligevel lige vendes en ekstra gang i mit hoved… for der var reelt ingen tvivl hos mig om, at den spæde drengestemme, der havde ytret ordene, tilhører yngsteynglet! Og så er det man tager sig selv i nakken, for midt i det åbenlyst morsomme øjeblik, måtte jeg jo samtidig konstatere, at “Jeg banker dig!” blev drengens første sætning O.o

Ja ja, så blev det da i det mindste ikke “…hey, sexy lady…” og det har vel også en værdi i sig selv!

20130515-201607.jpg

Tornadoen skaber forårsstorme…

… nogle momentvise og kortvarige… andre lange, seje og tålmodighedsudfordrende! Uanset, så er gensynet ikke præget af gensynsglæde og i stedet får vi atter øvet i at tælle til ti – mon vi ikke snart må være åbenlyse talenter ud i disciplinen??? Vi får da i hvert fald sat nogle øve-timer ind på 10.000 timers kontoen!!!

Vi konstaterer i hvert fald, at vi (forhåbentlig bare) er inde i endnu en fase, hvor lunten er kort, sproget (meget) utilstrækkeligt og yngsteynglets personlighed (hmmmm!) skinner mere og mere igennem. Og truth be told, hvis det er hans personlighed, så har vi at gøre med en til tider arrig spektakel, hvis temperament langt overstiger den ellers iltre og temperamentsfulde, rødhårede storebrors. Et stort suk trænger sig på i det stille sind – hvordan skal det ikke gå, når han rammer fasen som den 4-årige teenager…? Den lader vi vist bare lige stå – de grå hår skal nok komme af sig selv alligevel, når vi når dertil!

Billede

Men hvad er det så, der skaber de kraftige forårsstorme over matriklen? Ja helt ærligt… ALT…

  • det man ikke må,
  • det man ikke må få,
  • det man må få, men ikke er det rigtige,
  • det nej, der bliver sagt,
  • det storebror gør,
  • det storebror siger man ikke må,
  • det man gerne må, men ikke kan få udtrykt når sproget halter,
  • det der ikke går hurtigt nok,
  • det der ikke er rigtigt
  • det der stop for Gangnam style efter 10 gennemlytninger,
  • det der Gangnam style, når det nu er noget andet man egentlig vil høre,
  • det youtube traktor klip, der skulle have været et andet,
  • den sut, der er forkert,
  • den trøje, der skal over hovedet,
  • det bidsår, der gør, at man ikke kan komme ud og lege i regnvejr,
  • det forkerte betræk på dynen,
  • ….

Ja listen er lang, og jeg kunne blive ved – for den udløsende faktor er lige så ustadig som det danske forårsvejr.

Når raseriet og frustrationerne udløses, så steer clear, for nu smides der med det der er tættest på fx. i hånden eller munden! Så ofte flyver der sutter, biler, lego mænd mm. gennem luften herhjemme, og ja, hvis ikke der er kasteskyts i nærheden og sutten er fyret afsted, så kan man jo altid lave den sædvanlige smiden sig ned på gulvet og udtrykke sin utilfredshed med skrig og skrål. Behøver jeg sige, at time-outs for alvor er blevet introduceret for det alt-mulig-kastende arrige spektakel… Der til stadighed prøver på at charme sig ud af de efterfølgende sure miner, når glasset med vand flyder på gulvet og storebrors Lego politistation er blevet splittet til atomer…

Og så er det, at den valuta som det frække charmerende smil udgør trods alt devalueres ganske hurtigt!

Billede

 

 

<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/7203475/?claim=fz7bcnyadu7″>Follow my blog with Bloglovin</a>

Forsøg på kjoler…

Efter et par forespørgsel har jeg begivet mig ud i ikke bare et, men to forsøg på kjoler til de (små) piger. Først et forsøg på en spencerkjole i str 92, den mangler kun knapper, men jeg mangler et besøg hos Fjølner for at finde de rigtige knapper i den tiltænkte skrap gule farve. Havde vist lykkeligt glemt, hvor bøvlet pipingkanter er i rundinger og hjørner, men den blev lavet og pipingkanterne løfter udtrykket på kjolen – hvis jeg nu selv skal sige det.
BilledeBilledeI dag er jeg så hjemme hos en feberramt mindstemand og så bliver der tid til noget af det, der ellers kan være svært at finde tid til – afprøvning af endnu et kjolemønster. Her er det en rigtig sommerkjole i str 98 med mønster i en koral neon farve, som helt ærligt var svær at finde et match til – så det blev til lommer i en tynd denim og så kanter i den skrap gule og rib i bunden i marine. Den sælges her.

Billede

Har efterhånden fået gjort et indhug i de fine navnebånd fra Ikastetiket, og bliver mere og mere glad for den farvekombination, som jeg valgte til båndene, da de faktisk passer til langt det meste og er absolut kønsneutrale, tror dog jeg skal overveje om de ikke skal være med lim bagpå næste gang.