Bukser – nu efter mønster… sådan næsten i hvert fald!

Det skulle vel ske engang igen, selvom det er længe siden sidst! Jeg har syet efter et mønster…

Har længe haft et mønster til en lidt baggy drengebuks fra Stof2000 liggende (tak for mønstret til den skønne Matilde!) og havde fundet en lækker halvtynd denim stof, som var perfekt til formålet. Så kastede mig fredag over projekt nye bukser til William – ikke noget jeg begiver mig ud i særlig ofte, da drengen  er meget kræsen omkring, hvad der sidder på hans ben… Men her var et mønster uden rib eller elastik i bunden og en model, der har detaljer som “rigtige” cowboybukser kan have… Dog var der behov for flere tilretninger for at sikre mig, at bukserne ikke bare ville samle støv i Williams bukseskuffe sammen med hans Ej Sikke Lej bukser, hans Danefæ Jernbane bukser og hans røde Kulør bukser, der alle har det til fælles, at de er for store rundt hoften til ham og for de to første vedkommende også har elastik i benene.

Så bukserne blev gjort noget smallere fra knæet og op, cargo-lommerne blev droppet og i stedet lavede jeg “almindelige” jeanslommer, lavet med en anden, mønstret stof med stjerner i stedet for. Der vidste sig også et stort behov for at sætte elastik i hele linning og ikke kun på linningens bagside, hvis ikke drengen skulle have et par seler dertil, så en bred elastik i hele taljen blev løsningen.

BilledeOg selvfølgelig blev der også plads til mine fine navnebånd, som her er placeret bagpå sammen med en stjerne og så en ekstra flip ud med den lille stjerne på, så den flugter navnebåndet.

Lad mig bare slå fast… Det er vist første gang nogensinde, jeg har lavet SÅ mange pyntesømme, men resultatet er blevet rigtig godt – og William er glad for alle stjernerne derpå.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s