Måned: juni 2013

Baggy pants

Med en bestillingsliste, der er kørt næsten i bund inden ferien, er der tid til at lave og afprøve nye mønstre. Har i længere tid gerne ville lave en mere baggy bukse model med smalle ben og det fik jeg så afprøvet under Alberts middagslur i dag.
Resultatet blev disse coboltblå baggy pants opsyet i ruet isoli fra Stof & Stil med lommebagside og ribkanter i stretch jersey fra Malika & Rosa.

20130630-215143.jpg

20130630-215130.jpg

20130630-215204.jpg

Reklamer

Peanutbutter blueberry muffins

“Mor… skal vi ikke bage kage sammen, når vi kommer hjem?” 

Peanutbutter blueberry muffins

Og sådan blev det, vi blev hurtigt enige om, at det så skulle være muffins og der var blåbær i fryseren, så ergo måtte det blive blåbær muffins, som fik et twist med et skud creamy peanutbutter.

Grundopskriften er den samme, som jeg bruger til fx. hindbærmuffins.

Til 12 muffins

300 g mel
2 tsk bagepulver
150 g sukker
1 æg
1 tsk vanille ekstrakt
225 ml mælk
50 g smeltet smør eller flydende margarine
100 g blåbær (frosne)
2 spsk peanutbutter (jeg brugte creamy, men en crunchy kan selvfølgelig også bruges, den vil også tilføje lidt tekstur til kagen)

Forvarm ovnen til 180 grader (varmluft).

muffins1

Bland de våde ingredienser sammen (-peanutbutter) og tilsæt de tørre. Rør/pisk det godt sammen og rør peanutbutter i inden blåbærrene vendes i.  Fordel dejen i muffinsformene og smid for syns skyld gerne et par blåbær ekstra ovenpå hver muffin.

Bag dem i ca. 30 minutter i den forvarmede ovn.

muffins3

 

 

Stadig i myggens vold

Stadig i myggens vold

Godmorgen – så kom der hul igennem til det venstre øje efter et par gnid og lidt trækken ned i huden under øjet… Næseryggen har fået lidt mere facon igen siden i går aftes – til gengæld er hævelsen i stedet trukket ud under højre øje. Må desværre konstatere, at lægen ikke fik ret i, at det nok var toppet i går morges.
Forhåbentlig ER det toppet nu! Fingers crossed!

Sommergener, beskyttergen og børns blikke

MYG! En af de helt store sommergener… og endnu mere når man ved nærmest hver eneste stik får en voldsom reaktion. Sådan er det desværre for William…

I går da jeg hentede ham i børnehaven lagde jeg godt mærke til, at han havde en lille bule i panden – max på størrelse med en 25 øre (hvis du ikke har glemt størrelsen af en sådan pensioneret sag). 3 timer senere og bulen var vokset eksplosivt til noget der ligger ud over vores gængse møntstørrelser. Billedet viser det vist bedre end jeg kan beskrive det… Venstre side af hans pande – helt ned til øjenbrynet og så ellers i hele øjenbrynets bredde. 

Billede

Så et styk antihistamin til ham at putte på, godt med Relief Creme på for at tage kløen og så var der ellers bare tilbage at krydse fingrene for bedring her til morgen.

But alas… Bedring er en by i Rusland og hvis antihistaminerne har haft den mindste effekt, så vil jeg ikke vide, hvordan det ville have set ud uden. Nu har hævelsen bredt sig, så den fylder over halvdelen af panden, ligesom den er trukket ned i hele øjenlåget, så der kun er delvist udsyn på hans venstre øje. Endnu en antihistamin og mere kløestillinde på… og en konstatering af, at den fridag jeg havde planlagt bare med mig selv nok skulle være sammen med William og minimum et opkald til lægen. Lægen mente dog, at selvom det lød mere voldsomt i udvikling end normalt var, at når han normalvis hæver, så går det og det er nok toppet… Nænnede slet ikke at sige til hende, at det for William plejer at være værst på 2. og 3. dagen efter stikket.

Til gengæld var William ulykkelig over udsigten til ikke at komme i børnehave, så vi fik smurt en madpakke til ham og smuttede ned i børnehaven, selvom han allerede var blevet meldt “fri” for i dag…

Og så stod vi der – midt i børnehaven – og der fik jeg følelsen af, at mit barn var med i et freakshow… hvor han var den ubestridte stjerne. “Ejj William, hvad har du lavet? Hvorfor er dit øje så hævet, hvorfor er din pande så tyk?” “HEEYYY prøv lige og kom og se William…” 

Heldigvis er han en sand trooper, der tager det med nogenlunde oprejst pande og nogenlunde velvilligt vender sig mod de måbende børnehavekammerater, der alle lige skal have et blik af den abnormalitet som møgmyggen har forårsaget. Havde mest af alt lyst til at tage ham i armene og løbe afsted med ham, beskytte ham mod de andre børns fuldstændige naturlige nysgerrighed, fascination og åbenmundede ærlighed, men for hvis skyld skulle jeg gøre det? Så absolut og nok udelukkende min egen – beskyttergenet blev sparket igang! Men det hjælper jo ikke noget… Den sidste møgmyg, der gav voldsom reaktion havde “heldigvis” kun stukket ham på kæbelinjen og til trods for en kæbe i dobbelt størrelse, så er der åbenbart ikke så åbenlys eller fascinerede for en børnehavefloks årvågne blikke som det halvlukkede øje og den hævede pande er. Og den næste myg er aldrig langt væk, så spørgsmålet er bare, hvor den “rammer” næste gang!?! Og forhåbentligt ikke i ansigtet før det nuværende stik er forsvundet… Fingers crossed!

Billede

Om det børn siger…

I går da jeg hentede William i børnehaven kunne jeg konstatere et stor rød bule, smukt placeret nærmest lige midt i panden på ham… Så var jo nødt til at spørge, hvad han havde lavet.

“Det var bare fordi, at cyklen standsede og så røg jeg forover og landede her (pegende på nakken) og så rullede jeg rundt og slog en kolbøtte….

… Og så brækkede jeg min arm lige her! (med en hånd på overarmen)”

Hvor den “brækkede” ellers helt velfungerende arm kom fra – ja, det ved jeg ikke 😉

Vesterhavets rolighed

Weekenden brugte vi på feriecentret i Slettestrand. Og meget tæt på feriecentret ligger Slettestrand – en strand, som jeg jo nærmest er vokset op med – med kæmpe krabbe, fiskekuttere og is-hus…

Uanset hvad, så har Vesterhavet en afstressende effekt på mig og en søndag morgen, hvor solen skinner fra en (næsten) skyfri himmel, garanterer for ro i sjælen fra morgenstunden af.

En af de ting, jeg elsker ved især Slettestrand er fiskekutterne – der bibringer liv og på en eller anden måde arbejdsomhed til standen, til trods for, at kutterne er på land og fiskerne er hjemme.

Så her er en lille samling af stemningsbilleder fra Slettestrand på en solrig søndag morgen.BilledeBilledeBilledeBilledeBillede

Billede

Solhatte

Endnu en tilføjelse til produktionsporteføljen er blevet en vendbar solhat – som absolut er mere piget end drenget 😉 Den grønne stof med blomster og mariehøns er fra Malika & Rosa, det lilla/hvid stribede på indersiden af den sidste hat er fra Fjølner, mens resten er fra Stof & Stil.

BilledeBillede

HAT3Billede