Om søvn, vaner og kærlighed…

Billede

Godt fat i sutteflasken med vand og sutten sirligt lagt til højre for puden (altså til højre for barnet, der ligger på ryggen…) lige til venstre for mig. William ligger allerede og bobler højlydt på min højre side mast godt ned mellem mig og sengens ramme. Man skulle jo ikke gå glip af en chance for at sove ved siden af sin mor, når nu chancen bød sig.

Mindstemanden ville nu ikke sådan lige overgive sig til søvnens sødme… Sutten i munden og sutteflasken ind under dynen og ned mellem benene – så har man jo ligesom styr på, hvor den er henne! Nusse-kramme-mysse lidt med mor – når hun jo alligevel bare ligger der ved siden af. Pande mod pande – næse mod næse og stik mig så et mys på sutten! og et mere… og et mere… og et mere! Lidt nussen på mors kind, om på ryggen, sutten på højre side af puden og så frem med suttenflasken igen. Lyden af vand, der suges ud igennem sutteflaskens sut “scccccccchhhhhehhhp schhhhhhhhehhhccccp”, suttenflasken igen ned under dynen på sin åbenbart faste plads mellem benene og sutten på plads i munden.

“Moarrr…” små børnefingre finder min venstre hånd og hiver den med op til min mund. Kys på hånden… og et mere… og et mere… og et mere… Pande mod pande og hans vejrtrækning falder igen ind i en dybere og langsommere rytme. Får søvnen mon snart overtaget? Over på ryggen, sutten ud – højre side af puden – og sutteflasken frem “scccccccchhhhhehhhp schhhhhhhhehhhccccp”. Sutteflasken tilbage på sin plads og igen nærheden pande mod pande.

45 minutter med dette skulle der gå, før han vendte sig om på den anden side og overgav sig til søvnen, men klokken var selvfølgelig heller ikke mere end 23.15.

Og sådan gav en lørdag aften hos morfar og bedstemor mig et helt særligt indblik i Alberts putte-ritual-vaner.

Billede

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s