Ninja turtles (fødselsdags)boller

William har fødselsdag i dag – 5 år (!!!) – hvor blev tiden lige af?!? Men sådan en anledning kræver jo lidt af moren, så der kan holdes fødselsdag på behørig vis i børnehaven. Egentlig ville han gerne have kage med, men jeg synes ikke kage er en specielt god ide, når det skal gøre det ud for deres almindelige formiddagsmad på stuen – så jeg tyede til de sædvanlige boller til lejligheden – dog med et twist.

Billede

Til 12-14 boller har jeg brugt følgende:

75 g smør

3 dl mælk

25 g gær

1 æg

7-8 dl mel

1 tsk kardemomme

2 spsk sukker

1/2 tsk salt

Grøn pastafarve

Smelt smørret og bland det med den kolde mælk. Rør gæren ud i blandingen og tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen godt og stil den til hævning under et (vædet) viskestykke, til den har dobbelt størrelse. Form bollerne og lad dem efterhæve i 20 minutter. Pensl med pisket æg og bag i 15 minutter ved 200 grader.

– Opskriften er Sif Orellanas opskrift på Julemorgenboller, hvor jeg blot har udeladt safran. Opskriften kan findes i hendes bog Krudtugler & Kanelsnegle.

For at gøre bollerne til små Ninja Turtles boller, har jeg været en tur omkring Søstrene Grene, hvor jeg har købt lilla “silke”bånd (den brede af dem), Mini Marshmellows og flag.

Jeg har bundet et bånd om hver bolle, som jeg har lukket med en dobbelt knude. De små mini marshmellows har jeg klippet 2/3-dele igennem og med det samme puttet en rosin ned i. De nyopklippede marshmellows er så tilpas klistrede, at de holder på rosinen 🙂 Derefter har jeg sat marshmellow/rosin-øjnene fast med en klat TYK glasur. Hvis der er mulighed for det, så vent med at sætte øjnene på til i sidste øjeblik, da silkebånden udtørrer glasuren og de derfor gerne vil rutsche af. Til sidste har hver enkelt Ninja Turtles fået et flag i – som så i dagens anledning udgør det for alverdens tænkelige kampvåben 🙂

Advertisements

4 comments

    1. Jeg tænker, at man sagtens kan lave dem helt sukkerfri (altså ud over det der er i dejen 😉 ) – øjnene kan jo reelt bare laves af papir i stedet for og så limes på båndet 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s