Måned: februar 2014

Peanutbutter cookies med havregryn og græskarkerner

Billede

Peanutbutter i cookies er efter min mening fantastisk og denne opskrift har faktisk været min eneste cookie opskrift i flere år. Som noget nyt prøvede jeg dog i går at tilføje græskarkerner (i stedet for chokolade – som jeg ikke havde liggende og som jeg egentlig heller ikke selv synes er overdrevet fantastisk).
Græskarkerner giver i stedet lidt ekstra bid og knas og står rigtig godt til den fede peanutbuttersmag.

Til 2 plader eller ca 24 ikke alt for store cookies:

a) 130 gram hvedemel
a) 1 tsk bagepulver
a) 1/4 tsk salt

b) 115 g smør
b) 115 g peanutbutter (det er smag og behag om man foretrækker creamy eller crunchy – begge dele fungerer fint)
b) 100 g sukker
b) 75 g brun farin
b) 1/2 tsk vanille ekstrakt – eller 1 stor tsk vanillesukker

1 æg

85 g havregryn

100 g græskarkerner

Ingredienser markeret med a blandes sammen.

Ingredienser markeret med b piskes sammen i 3 minutter. Skru ned for tempoet og tilsæt ægget. På lav hastighed tilføjes de tørre ingredienser markeret med a. Rør havregrynene i og til sidst græskarkernerne.

Forvarm ovnen til 175 grader

Sæt dejen med to skeer – jeg bruger en børne spiseske – den giver en passende størrelse. Fordel med lidt afstand på pladen – jeg plejer at sætte 12 stk pr bageplade, det passer fint. Når de er sat på pladen gør jeg dem let flade med et tryk af skeen.

De bages i ca 12 minutter – én plade ad gangen.

Ved denne bagetid er de stadig bløde at mærke på i toppen, når de tages ud af ovnen, men det giver en lækker lettere cheewy cookie, som jeg personligt foretrækker fremfor de helt sprøde og knasende, men foretrækker du den sprødevariant, så øg bagetiden eller tryk den endnu mere flade inden bagning.

Billede