Måned: juli 2014

Boys month #4 – temaindlæg trøjer

Jeg syr en hel del trøjer til drengene – både i jersey (kort og langærmede) og isoli.
Jeg er desværre rigtig god til at forelske mig i printet/mønstret jersey, men er efterhånden nået der til, at det tit bliver for “rodet”, når det kommer til opsyningen, hvis der er for mange farver i det – også derfor bliver det mønstrede næsten altid brugt med ensfarvet til ærmerne.

Jeg syr nærmest altid raglan trøjer, simpelthen fordi jeg synes pasformen i langt de fleste tilfælde er bedre – især til smalle børn (som William jo i udpræget grad er…). Desuden giver raglan snittet gode muligheder for at lave lidt lækre detaljer med pipingkanter ved ærmerne, som jeg synes er så dekorative 🙂

20140727-181759.jpg
Jeg bruger også en del strygestof og applikationer, til at pynte på de ensfarvede eller stribede trøjer – endnu en fin måde at få skabt detaljer og individualitet i udtrykket på tøjet.
>

20140727-184116.jpg

Boys month #3 – boxershorts

20140725-103730.jpg
Har i længere tid overvejet at lave boxershorts til drengene og nu fik jeg endelig taget mig sammen til at få lavet et mønster – som ikke består af alt for mange dele og som også kan syes ordentligt uden en coverlock maskine…
Jeg har været igennem drengenes undertøjsskuffe for at finde et par, der matchede mine kriterier og valget faldt på et par fra Celavi. Bagsiden er i ét stykke og forstykket i 3 stykker og der er kun brugt coverlock til oplægning i ben og fastsyning af elastik.
Det er et relativt nyt undertøjssæt, som Albert også har haft i str 90 (det nye i str 100) og pasformen er rigtig god – også over en blenumse 🙂

20140725-104813.jpg
Efter ferien skal jeg få scannet mønstret ind og få lagt på bloggen – mønstret bliver en str 100, som det jeg har lavet her. Jeg har dog også testet det i str 110, da William blev frygtelig misundelig på Albert scooter boxershorts, så der blev tillagt ca 6 mm til mønstret – på nær toppen, hvor jeg gav det ca 2 cm.
De andre boxershorts har jeg ikke fået taget billeder af, før de kom i brug – så det får i et billede af i stedet for 🙂
Jeg har brugt en vaffel-stræksøm til oplægning i ben og liv – i livet har jeg brugt en 2,5 cm bred elastik – den kan godt være lidt smallere, men det var den jeg havde liggende.
>

20140725-105711.jpg

20140725-105729.jpg

20140725-105758.jpg

Lego – lego – Legoland….

I år bliver ferien brugt i Danmark og det giver lejlighed for at komme lidt rundt. William har siden sidste sommer gentagne (nærmest på ugebasis) efterspurgt, hvornår han kunne komme i Legoland. Egentlig tror jeg ikke han har haft meget begreb om, hvad Legoland er, men haft en stålfast forståelse af, at Legoland er et land fyldt med Lego, hvor man bare kan bygge indtil man segner… Det kan man jo som sådan også… i hvert fald i Duplo klodser og det kan han jo som nok også klare herhjemme, så i år, hvor Albert er blevet tre og kan være med til mange flere ting skulle det være.
Vi bookede gennem Legoland Holiday billeter til 2 dage og overnatning på Vingsted Aktivt Hotel i Bredsten – ved at vælge et hotel, der ligger ca 20 km fra Legoland, kunne vi spare mere end 2000 kr for os fire… og 2000 kr giver alligevel noget sjov. Der var så absolut heller ikke noget at udsætte på hotellet, ud over nogle frygtelig varme værelser (som alle andre steder i weekenden, og det fortsætter igen i dag…)..

Vi havde valgt at tage afsted i weekenden, da det er der, der er færrest gæster i højsæsonen (det siger rygtet i hvert fald 😉 – og jeg tror det holder). Begge dage var der selvfølgelig godt med mennesker i Legoland, men køerne var ikke håbløse – i hvert fald ikke for andre end Albert. Den længste kø vi landede i var til en bådtur rundt imellem store bygningsværker i miniatureformat.

Sjovt nok var Albert i løbet af de to dage allermest fascineret af miniland og alle de ting, der kan bygges i lego – alt fra dyr til mennesker,huse, raketter og alt muligt andet som hjertet begærer…

KØ!

Kø og en lidt utålmodig dreng

Star Wars i Legoland

Star Wars byggerierne vakte stor glæde hos begge Lego Star Wars tossede drenge

Duplo legepladsen

Duplo legepladsen

SONY DSC

Frø hop

Frø hop og fedt at selv Albert vovede sig ud i det uden hverken mor eller far, men med William ved sin side, der også hjalp ham med at blive spændt op og løftet ned af forlystelsen bagefter.

Nasa

Fængsel

Fængsel – mon man kan få sådan et hjem til 😉

SONY DSC

På bådtur blandt pirater og krokodiller

Boys month #2 – temaindlæg bukser

Sommerferien er for alvor igang og det betyder altså, at jeg ikke rigtig får syet – derfor et temaindlæg med nogle af de bukser, som jeg har syet gennem de sidste par år. Alle bukserne her i indlægget er syet ud fra det samme grundmønster, som er et mønster, som jeg lavede for 5 år siden, da jeg døjede med at finde bukser til William, da han var lille… Det døjer jeg nu stadig med, nu hvor han nærmer sig de 6, men han VIL ikke gå i posede bukser… Så jeg stoppede med at sy denne model til ham, da han var 2-3 år.

20140716-194912.jpg
Modellen, der er en helt almindelig ballon-/pose-/tulle buks – kært barn, rigtig mange navne – syer jeg oftest med store udvendige lommer, men fungerer også rigtig godt med indvendige lommer med rib i kanten af lommen og kontrastfarvet lommestof.

Modellen fungerer både godt i fast stof (både de lette – som voile, poplin og bomuldsstoffer – men også kraftigere stoffer i denim og twill kvalitet) og lidt kraftigere stretch stoffer som stretch velour og frotté. Jeg har aldrig testet mønstret i jersey, men tænker, at det kan fungere i en lidt kraftigere jersey, men det er nok ikke helt optimalt.
Jeg bruger det samme mønster til shorts i fast stof – både med og uden lommer, og dem aftager William heldigvis gerne 🙂
>

20140716-200354.jpg
Albert vil heldigvis stadig gerne bruge denne buksemodel og har da også flere par af dem liggende i skuffen – blandt andet disse i en kraftig mælkedrengestrib med lommer i kraftig stof med stjerner.
>

20140716-200649.jpg

Boys month #1 – baggy shorts til William

20140710-124307.jpg

Mit første indlæg til Boys month 2014 er et par baggy shorts til William. Mønstret er mit eget og det samme, som jeg plejer at bruge til baggy pants og er som de baggy shorts, som jeg syede til salg i AlwiL sommertøjet.
20140710-124730.jpg

Som en lille ekstra detalje, har jeg på ombukket på ydersiden sat neon bånd med hvide stjerner. – så er de også lidt anderledes end dem Albert har.

Shortsene er opsyet i en lækker blød isoli fra Stofdepotet, og det er en af mine absolutte isoli favoritter.
20140710-125423.jpg

Boys month: Præsentation

I år har jeg meldt mig til Boys Month hos Frk. Turkis – vi er mere end 1 uge inde i juli og dette er mit første indlæg… men ja sommeren trækker, så symaskinen er mere “udhvilet” end vanlig 🙂

Til nye læsere, der kigger forbi i forbindelse med Boys month 2014 og alle jer, der kigger med normalt, vil jeg kort fortælle lidt om mig selv og bloggen.

Jeg hedder Maria og er 33 år – bosat i Nordjylland og er mor til to skønne (og ualmindelig temperamentsfulde) drenge, William på 5½ år, der starter i skole efter sommerferien og Albert, der blev 3 i maj.

Jeg syr selvfølgelig en del til drengene – hovedsageligt bukser, trøjer, t-shirts, huer og ind imellem sengetøj (så meget sengetøj har de jo heller ikke brug for) og er vild med striber og stjerner… og åbenbart løver, som jeg ynder at lave i strygestof 😉 Ellers syr jeg til salg under mærket AlwiL, hvor det bliver til lidt af hvert.

Min blog tager udgangspunkt i vores hverdag og det der fylder i den – syning, krea, mad og ungernes ind imellem fjollede påfund.
frise1

frise3

frise4

 

Stof-indkøbsstop i juli og boys month

Må (igen) konstatere, at jeg simpelthen er alt for god til at købe stof! Jeg forelsker mig i stoffet og tænker mange tanker og ideer, men det er bare ikke altid, at det ender med at blive ført ud i livet. Hvorfor? Ja det er jo ikke intentionerne og ideerne, der mangler, men tiden og bestillingslisten kommer ind i mellem lidt i vejen for de gode intentioner. Og det skønne sommervejr trækker jo også, så symaskinens magnetiske tiltrækning synes at svækkes på de varme, lyse dage og det skulle jo helst ikke føre til at stofbunkerne bare øges endnu mere o.O
Derfor har jeg besluttet, at jeg (til egne projekter) har stof-indkøbsstop i minimum juli måned. Der skal gøres indhug i de store bunker af stof i stofskabet (ja – der er et helt skab) og alle de gode ideer jeg går med skal føres ud i livet.
Derfor vil jeg forsøge mig med en idé/krea liste over nogle af de ideer jeg går med, men som aldrig er blevet realiseret… heller ikke selvom stoffet er indkøbt til det. Det er ikke ideer, som jeg vil have lavet i løbet af den kommende måned (der er igen også en sommer og ferie at prioritere 🙂 )
Tanken er, at listen ligges som en fast side og som ideerne realiseres vil jeg linke til indlæg med tingene. Listen vil nok hele tiden blive længere, men forhåbentlig er det en måde, at holde ideerne nærværende for mig selv – og holde mig selv til ilden 😉

I juli deltager jeg også i Boys month 2014, som Frk TURKIS arrangerer. Det kan også bruges som anledning til at få realiseret nogle af de ideer jeg går med til drengene 🙂

Et lille kik på listen, som kan findes her.
Til mig selv
– Top med upcycling – kniplinger til stopper
Stof: Sort let bomuld/voile med hvide fugle fra Stof og Stil
Kniplinger fra gl. H&M hør top
– Nederdel – enkel tube/pencil til knæ
Stof: Råhvod/sort stribet interlock fra Stofdepotet
– Bukser/shorts i hvid twill med blå mønster fra Stofdepotet
– Kjole i stribet bomuld/silke
Stof: sort/hvid stribet bomuld/silke stof fra Stofdepotet

Til Albert
– Patchwork sengetæppe i sort/hvid/orange
Stof: rester – en stor del er allerede opklippet i firkanter. Bagside i orange/hvid
Småfolk stof
– Langærmet trøje i army jersey fra Stofdepotet

Til William
– Army t-shirt med strygestof motiv
– Sweat-shirts i isoli