Albert og søvnen

søvn1

“moar, moar… sover du? Jeg er altså så træt! …

… Moar, jeg skal ha’ et mys… og en krammer…

jeg er altså så træt! Vi skal sove nu, det skal vi faktisk…. Vi skal sove længe, jeg har faktisk sovet længe allerede…

…Moar, den var altså stor den hveps, der stak mig i børnehaven i mandags – lige der ved øjet, moar. Er det ikke rigtigt? Men den er ikke farlig fluen, den flyver bare, men hvepsen stikker…

… mys mor!…

… William sover også, han sover længe. Jeg er også træt faktisk….

… …

… mor? Sover du?… Nu skal vi altså putte sammen… … …”

5 minutter efter lader Albert langsomt fødder glide ud over sengekanten og lister ud i stuen – døren til soveværelset lukkes til, sådan næsten i hvert fald… “Far, hvad laver du?”

Klokken er nu efter 23 og det er søndag aften…

søvn2

Historien om Albert og søvnen er efterhånden ved at være lang … meget lang. Som baby sov han jo som vinden blæste og med ALT for mange opvågninger om natten – Søvn terroristen -, han snakker i søvne, og siden han startede i børnehave 1. maj i år har vi kæmpet en kamp med at holde ham vågen om eftermiddagen… Hvis I har set min Instagram-feed, så vil I vide, at det desværre er en meget nærværende og tilbagevendende problematik. Det er faktisk en daglig opgave, der vanskeliggør madlavning og praktisk aktivitet, da han på det nærmest skal mandsopdækkes fra vi kommer hjem til vi skal spise aftensmad – et hurtigt toiletbesøg er nok tid for Albert til at snige sig ind i seng og sove… eller i det hele taget bare ligge sig ned, hvor han nu befinder sig – så længe han har sin dyne og sut! Åhh den sut, den sut som moren så gerne vil have sendt til julemanden, men i guder, hvor er han glad for sin sut… For ovenstående er hvad der sker, hvis han får sneget sig til selv den mindste smule søvn efter vi er kommet hjem fra børnehave (eller i løbet af dagen i weekenden for den sags skyld) – han er umulig at putte eller i hvert fald umulig at få til at sove! 

Undskyldninger, historier og fedterier har han helt styr på og de ligger altid lige for… sammen med de der uimodståelige øjne, der glimter af det kække smil, spilopper og ballade.  


Let’s face it… Når vi ser bort fra hedengangne dårlige søvnmønstre og den daglige kamp for at holde ham vågen om eftermiddagen, så er Albert noget nær det mest udtalte B-menneske, som jeg kender. Elsker sin seng, sin dyne, sin pude, sin sut. Elsker at sove længe – og ja, det gør han faktisk nu… I weekenden bliver den snildt minimum 9.30 før herren overhovedet overvejer at slå øjnene op og forlade søvnens søde, fængslende tag. Og det viser sig også i hverdagene – uanset om han først er faldet i søvn efter 22 eller dejset omkring på sofaen lige efter aftensmaden kl. 18.30 – når de første lysglimt rammer ham og han hører “godmorgen” hilsnen fra mor eller far er hans umiddelbare reaktion at trække dynen helt op og hovedet og give sig til at sove videre… (Hey can’t blame him sådan har jeg det også nogle morgner, når vækkeuret ringer.) Men miraklet indtræffer nærmest hver dag, når han er kommet i tøjet (langt oftest inde i sengen og med Albert med lukkede øjne) og skal ud af døren, så er han frisk og klar til dagen – uanset om natten har budt på knap 8 timers søvn eller 13-14 timer… Men når vi kommer hjem igen fra børnehaven, så rammer dagens strabadser hårdere, de dage, hvor nattesøvnen har været kort og så starter vi forfra med mandsopdækningen…

søvn3

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s