Måned: februar 2015

Fastelavn 2015 – superhelte edition

Hverdagen på vrangen - Albert som Falcon

Så blev det dagen for fastelavnsfest i børnehaven og Falcon kostumet skulle i brug… Albert var og er glad og tilfreds, mens moren nok synes, at vingernes “seler” skal strammes lidt, så det bliver de nok efterfølgende 😉

Falcon kostumet er lavet i seks dele – bukser, trøje, vinger, 2 x manchetter og masken, det giver fleksibilitet og når han så ikke gider at være klædt ud mere kan vinger, maske og manchetter tages af og så er trøje og bukser rare og behagelige at have på alene (så er der nemlig heller ikke brug for skiftetøj på den konto).

Vingerne er lavet af to lag bomuldslærred stivet med volumevlies og efterfølgende frihåndsquiltet.

SONY DSCSONY DSC SONY DSC

SONY DSC  SONY DSC

Cardigan i uld med læderdetalje

Jeg kan ikke strikke, eller jo, men det begrænser sig til halstørklæder og huer… Så derfor må jeg jo sy mig til det i stedet for 😉 I slut december/start januar købte jeg denne seriøst lækre uld hos Stofdepotet.dk, den fik lov til at ligge lidt tid, da jeg ikke helt kunne bestemme mig for, om den indkøbte meter skulle laves til en cardigan eller jeg skulle lave den til en trøje med skorstens krave. Jeg endte med at kaste mig ud i en halvlang cardigan i et enkelt snit.
IMG_1759

Jeg påsyede en støvet blå læder på skuldrene for alligevel at bryde den råhvide/grålige uld bare en lille smule.
Jeg har forsøgt at holde udtrykket så rent og ubrudt som muligt på resten af cardigan’en ved at jeg har syet alle kanter op i hånden, så syningen er så skjult som muligt. Jeg har valgt at lukke den med trykknapper, der ikke er synlige, når trøjen er lukket og faktisk er meget usynlig, selvom trøjen står åben (se evt. de nederste billeder).

Cardigan’en er allerede meget flittigt brugt og har været dejlig varm her mens der har været koldt og blæsende i januar og starten af februar.IMG_1757

IMG_1789

IMG_1788

Penalhus

 

Jeg har på det sidste syet flere penalhus og en stor make-up pung til mig selv. Jeg har brugt denne DIY fra Stjernefrø til alle tre, men varieret bredden af stoffet, så det passer til det enkelte formål.

Det første penalhus i den fine grå/hvide blomstrede bomuld fra Stof2000 er syet direkte efter de mål, der er angivet i DIY’en. Jeg har stivet yderstoffet med strygelærred for at give det lidt mere stivhed. Penalhuset er foret med en grå lidt kraftigere bomuld.IMG_1754

 

Det næste er også et penalhus, der dog er noget smallere – min taske, som jeg bruger på arbejde flyder altid med et utal af kuglepenne i bunden af tasken, da den ikke har nogle mindre rum, så jeg besluttede mig for at få styr på rodet med dette smalle quiltede penalhus, som nu rummer diverse kuglepenne, hårnåle, hårelastikker og læbepomade.
Jeg har quiltet yderstoffet med almindelig pladevat for at give lidt ekstra struktur og så er det lavet meget smalt, – yderstoffet er klippet i 25 x 9 cm. Stoffet er en gammel rest (hand-me-down fra min søster) og det det foret med en matchende mørk petrolfarvet bomuld med små hvide prikker.
IMG_1896

 

Sidst har jeg lavet en (relativt stor) make-up pung til mig selv. Den er lavet i den samme blomstrede bomuld som det første penalhus, denne gang er den dog quiltet med volume-vlies. I syningen af denne har jeg også kastet mig ud i et forsøg med noget for mig helt nyt – lynlås i metermål. Thruth be told, så synes jeg faktisk, det er ret svært at få glideren på (jeg ryster rigtig meget på mine hænder), men heldigvis kunne manden min træde til og hjælpe mig 😉 Til gengæld er lynlåsen i metermål rigtig let at arbejde med (når glideren er kommet på!),

  • den er fleksibel i forhold til længde,
  • den er let at sy “over” (hvor almindelige lynlåse godt kan være lidt af en maskin-nåle-dræber) og
  • den er billig (!!) – jeg har givet 8-10 kr. pr. meter for 4 mm lynlås og 50 øre pr. glider der til… Så en sort lynlås som denne på 25 cm løber op i den nette sum af 2,50 kr.

Så syr man bare lidt, hvor man alligevel syr begge ender af lynlåsen til, kan det absolut godt svare sig at købe lynlås i metermål 🙂

IMG_1874

Fastelavnskostume in the making

Albert har i år – for første gang – selv fået lov til at bestemme udklædningen til fastelavn og valget faldt efter nogen intern votering mellem Thor, Wolverine og Falcon på Falcon, den sejeste af superheltene (måske)… Det der med, at man kan flyve og har laser øjne trækker i hvert fald ret meget op 😉 Og på plus-siden betyder det for mig, at jeg for en gangs skyld ikke skal ud i Lego universet og lave Ninjago helte og skurke.

Indtil nu er trøje, bukser (leggings) og manchetterne helt færdige og vingerne er quiltet, men jeg mangler at sætte rib/elastik på, så de sidder fast på ryggen og armene.  Og så mangler masken – et meget vigtigt element af superhelte identiteten – den når jeg forhåbentlig at blive færdig med i dag 🙂

IMG_1917

IMG_1903

IMG_1910

Legomænd på rad og række

SONY DSC

For knap 14 dage siden lavede Pia med bloggen mum22boys dette indlæg, med en fuldstændig genial ide til opbevaring af Lego mænd på sin blog, og jeg var solgt på stedet! Jeg var nødt til at kopiere ideen hjem til Williams værelse – for drengen drukner i Lego og ja, så drukner man altså også i Lego mænd, som ind imellem lider en noget uvis skæbne, når Frankenstein-createur-Albert går i gang med at bytte rundt på alt fra hænder til kroppe.

SONY DSC
SONY DSC
SONY DSCSå allerede et par dage efter bestilte jeg 7×12 sorte lego klodser i 4×2 og sidste fredag var jeg så omkring Jem og Fix og fik hentet en krydsfinér plade til formålet.

Nu er der så gået lidt sport i at få dem til at være samlet rigtigt – også med deres våben og tilbehør.

Ærligt talt kunne han let fylde endnu en plade ud, men vi nøjes med den ene og så må han prioritere, hvem, der skal på væggen og hvem, der skal ligge i kassen 🙂 Lige nu er der blevet plads til (nogle af hans) Ninjago, Chima, Super Heroes og Star Wars figurer.

SONY DSC