Strøtanker

De evige singler…

Ikke et ondt ord om singler! Men når man gang på gang har afsøgt alle tænkelige afkroge for at finde “den eneste ene”, den sande partner og i kortere eller længere perioder så har accepteret den manglende tosomhed og i stedet ladet singletilværelsen råde i det skjulte… Ja så må man konstatere, at nogle åbenbart aldrig finder (tilbage) til sin eneste ene. Og hvad så? Ja den periodevise singletilværelse er afprøvet – og truth be told, der er nogle for hvem det jo ikke rigtig hjælper, den baner ikke vejen for tosomheden. Til gengæld vokser bunken af singlebekendtskaber af uransagelige årsager i et langsomt, men trods alt lettere konstant tempo… Som en gletcher i det tidlige forår, sådan før det for alvor begynder at fosse. I dag gennemgik jeg så de singlebekendtskaber, der i høj grad har rådet i det delvist skjulte og nu er de væk – out of sight, out of mind – smidt på porten! Nu hersker tosomheden igen…

…i Williams strømpeskuffe, hvor husstandens største bestanddel af single strømper uden makker befandt sig!

Reklamer

Ud af feriemode…

Den første arbejdsuge efter ferie er faktisk ved at være gået, så mon ikke det er ved at være tid til at få skrevet lidt på bloggen igen! I skal dog ikke helt snydes for et par stemningsbilleder fra vores skønne ferie i Frankrig. Den første uge eller rettere 8 nætter brugte vi ved en lille by, der hedder Sampzon på en campingplads med egen adgang til Ardechefloden. Sampzon er dog ikke en specielt kendt by imodsætning til nabo byen, der pga. bynavnets association til den nærliggende naturattraktion Pont d’Arc, måske vækker genkendelse hos flere – Vallon Pont D’Adrc. De tre første billeder er inde fra Vallon Pont D’Arc, hvor vi nogle eftermiddage, hvor temperaturen var kravlet op på 38-39 grader søgte tilflugt på barerne på byens skyggefulde torv.BilledeBilledeBillede

De næste to billeder er fra campingpladsens poolområde, hvor vandhund 1 og 2 brugte MANGE timer 🙂 Dog kostede det for Albert et utal af små og lidt større (betændte) sår på fødder og hænder… Og hvorfor? Ja selvom jeg havde købt badesko til begge unger, så tog Alberts dem af de første par dage og pga temperaturen var fliserne ved poolen SÅ varme, at de gav ham brandsår under trædefladerne oven på fødderne (der hvor han kom imod når han kravlede op og ned i børnepoolen) og på fingerspidserne. Så hurra for de to pakker plaster jeg havde pakket og den klorhexedin-holdige opløsning på spray som jeg fandt på et apotek!BilledeBilledeUdsigt ned over Ardeche floden.

BilledeFjollesmil og rigtige smil.BilledeBilledeFangede det næsten!!! Absolut ikke hverdagskost!BilledeStenopsamling, -kast og sopning i Ardechefloden – lige ved campingpladsen.BilledeBillede

Feriens anden uge brugte vi i Cluny – byen, hvor jeg er kommet gennem de sidste hmm ca 20 år. Og ja, det er sådan lidt en følelse af at komme hjem, når vi kører af motortrafikvejen uden for byen og snart efter passerer den store økologiske gård inden vi passerer byskiltet og drejer til højre ad Rue de Griottons, hvorpå den så velkendte (kommunale) campingplads ligger. Cluny er nok mest kendt for to ting… Den meget store (tidligere) benediktinerkloster ruin – http://en.wikipedia.org/wiki/Cluny_Abbey
Det har taget mig/os de her ca 20 år, men i år skulle det være… Vi fik set museet med og om klostrets historie og omfang.

Billede

BilledeBillede
BilledeBillede

Ellers nåede vi i feriens sidste uge en tur i zoologisk have i Touro Parc ved Macon og ellers bare afslapning i varmen… For varmt var der og også langt mere varmt end vi er vant til i Bourgogne-området. Vi præsterede flere dage med temperaturer på 36-38 grader, så køkkenkassen blev taget i brug til afkøling…BilledeBillede

Sommerblomster

Kom hjem med disse efter aftenens gåtur langs kornmarken med Hemingway – eneste tilføjelse er et par Lodden løvefod fra haven. En fin lille sommerbuket, der størrelsesmæssigt passede perfekt til min gamle Holmegaard vase i sartblå glas.
Elsker sommer! Nu mangler bare sommertemperaturerne…

20130702-221218.jpg

Vesterhavets rolighed

Weekenden brugte vi på feriecentret i Slettestrand. Og meget tæt på feriecentret ligger Slettestrand – en strand, som jeg jo nærmest er vokset op med – med kæmpe krabbe, fiskekuttere og is-hus…

Uanset hvad, så har Vesterhavet en afstressende effekt på mig og en søndag morgen, hvor solen skinner fra en (næsten) skyfri himmel, garanterer for ro i sjælen fra morgenstunden af.

En af de ting, jeg elsker ved især Slettestrand er fiskekutterne – der bibringer liv og på en eller anden måde arbejdsomhed til standen, til trods for, at kutterne er på land og fiskerne er hjemme.

Så her er en lille samling af stemningsbilleder fra Slettestrand på en solrig søndag morgen.BilledeBilledeBilledeBilledeBillede

Billede

Hvad hjertet er fuld af…

Da jeg var gravid med William brugte jeg meget tid på nettet – mere præcist på min-mave. Da vi nåede oktober/november måned 2008 meldte babyerne sig jo i stor stil i både oktober og november gruppen… Men så vidt jeg husker var der vist kun en enkelt anden end William, der allerede fra fødslen var begunstiget med en ret stor og helt rød manke – nemlig den skønne Noelle, der desværre bor i den anden ende af landet, ellers havde de to rødhårede unger nok været bragt sammen på et tidspunkt!

Nu er det knap 4,5 år siden alle de skønne okvember børn kom til verden (ja en lidt spøjs sammentrækning af oktober og november, der opstod, da de to grupper på et eller andet tidspunkt blev lagt sammen til en fælles gruppe) – og Noelle med hendes røde manke (om end den er mere falmet end Williams) har stadig en speciel plads i min bevidsthed.

Den 20. oktober sidste år – 4 dage før hendes 4 års fødselsdag – blev Noelle diagnosticeret med en hjernetumor – en stor grim tumor, der har taget bo lige op af hjernestammen i den venstre hjernehalvdel. Verden stod stille i mere end et øjeblik, da nyheden ramte mig. Børn skal ikke være syge/blive diagnosticeret med sygdomme af af en sådan karakter! Og slet ikke så små børn! Hvorfor, hvordan, hvad nu… tankerne fløj rundt i hovedet på mig, mens tårene skabte en fast enrettet rute ned af kinderne. Hvis det kan ske for Noelle, hvad er så til hindre for at alverdens grimme sygdomme også kan ramme MIT rødhårede knap 4-årige vidunder! Ekstra mange kys og kram til ungerne ovenpå sådan en besked – selvom det var svært at forklare, hvad de tilhørende tårer kom af…. Tårerne, tankerne og ja, bekymringerne for den smukke Noelle har været der siden…. og de er her igen i dag!

Den 1. november blev Noelle opereret første gang og i dag er det OP2 – for skidtet vokser stadig og lægerne havde heller ikke fået fjernet så meget af tumoren, som de rent faktisk havde forventet. Men alt det forklarer Siff meget bedre selv på hendes fantastiske blog En anden virkelighed som jeg som rigtig mange andre trofast læser. Kan kun anbefale jer at læse med, men husk kleenex’en!

I dag er fingrene krydsede og tankerne har svært ved at samle sig – så i stedet sendes de mod Riget, hvor Noelle netop nu gennemgår operationen. Fight like a girl sweetheart! 

“This is my wish for you: Comfort on difficult days, smiles when sadness intrudes, rainbows to follow the clouds, laughter to kiss your lips, sunsets to warm your heart, hugs when spirits sag, beauty for your eyes to see, friendships to brighten your being, faith so that you can believe, confidence for when you doubt, courage to know yourself, patience to accept the truth, Love to complete your life.”

Ralph Waldo Emerson

Tornadoen – nu som gulv vasker

Som flere har erfaret, så var Tornadoen på spil i går og som den trøstende, omsorgsfulde mor jeg er, ja så gik jeg ud i bilen og hentede min taske (med telefon), så jeg kunne forevige det arrige gespenst… Ja jeg kaldte ham et arrigt gespenst!

20130227-143411.jpg
Det er jo ikke fordi, der er noget særsyn i tornado besøg hos os, men billeder er jo altid gode til senere brug!

Da jeg så en gang i løbet af aftenen i går tjekkede min stats side her på bloggen, fik dagens… og weekendens tornado udbrud en helt ny vinkel på!!! Jeg havde nemlig i løbet af dagen haft et Google-referred hit på følgende søgning: tornado gulv vasker ohh yes og de første 2 hits på den søgning var henvisninger til bloggen her.

Se det er spas!

Det er på vej…

20130226-143713.jpg
FORÅRET! Det kommer lige så langsomt snigende… Sneen er væk, ingen syge eller feberramte børn (eller voksne) i husstanden …7-9-13, knock on wood og hvad vi ellers smider om os af den slags…, solen skinner og der er lyst både om morgenen og om eftermiddagen… Ja ja det går den rigtige vej! Og med solen i ansigtet (bevares gennem bilruden), ja så bliver køreturen på arbejde immervæk en helt anden oplevelse…