æbler

Æblekage

Vejret er skiftet, efteråret har for alvor ramt os og det betyder, at haven bugner med æbler – i vores (relativt nyanlagte) have er det ensbetydende med gode, smagsfulde Discovery æbler.
En af favoritterne herhjemme er en gammeldags æblekage – lavet med friske revne æbler i stedet for æblegrøden, men denne bagte æblekage med masser af æbler ligger absolut også blandt favoritterne (hele året rundt). Grunddejen er den samme som jeg bruger til muffins, men gentager den gerne igen 🙂

æblekage
4-5 store æbler
1 stor spsk kanel
Sukker afhængig af æblernes syrlighed og ens egne smagsløg 😉 jeg brugte ca 1 dl her.
Lidt ahornsirup eller mørk sirup
1 håndfuld havregryn (kan udelades)

300 g mel
2 tsk bagepulver
150 sukker
1 æg
1 tsk vanille ekstrakt
1/2 tsk kardemomme
225 ml mælk
50 g smeltet smør

20130922-204130.jpg

Æblerne skæres i gode både – jeg har delt hver æble i 12-15 både – og vendes sammen med sukker og kanel.

Dejen røres sammen og fyldes i en springform (jeg bruger en str ø 28 cm), æblebådene fordeles over dejen og trykkes let ned i dejen. Hæld lidt ahornsirup over kagen (på engelsk havde man nok sagt drizzle 😉 ) og drys havregrynene ud over.
Ahornsiruppen giver ekstra fugt og dybde til kagen, der holder sig fint uden at blive tør i 2-3 dage.

Kagen bages i ca 35 minutter ved 190 grader (varmluft).

Serveres med cremefraiche eller flødeskum til.

20130922-205247.jpg

Navnebånd

Lørdag landede disse skønne navnebånd i min postkasse… Efter længere tids summen med mig selv om, hvad der skulle stå af navn der på endte jeg på en af mine første indskyldelser: AlwiL, en simpel sammentrækning af de første bogstaver i drengenes navne.

Jeg valgte et sart grønt bånd, der så er piftet op med neongul tekst. Synes selv kombinationen blev rigtig god – og går fint til det meste stof, både i neutrale farver, “drenge” farver og “tøse” farverne – hvis vi vil ud i at benævne nogen farver som det (sagt med et slet skjult smil på læben).

BilledeGlæder mig til at kunne sætte et endnu mere personligt touch på det hjemmesyede tøj – både det der bliver i huset, men også det der ryger ud af huset… og det første navnebånd er også kommet i brug, nemlig på en buksebestilling på et par orkidefarvede bukser. Jeg har desuden oprettet en gruppe på facebook til formålet som kan findes her: AlwiL – unika børnetøj.

Billede

Billede

Ellers er det ikke blevet til de store kreationer ved symaskinen siden påsken – til gengæld er “vogn” parken blevet udvidet med en fødselsdagsgave på forskud fra kæresten, nemlig en overlocker, som stadig mangler at blive testkørt og indviet… Det skal gøres snart! William har på forhånd bestilt en trøje med biler, en bestilling, som er svær at stå for efter han meget entusiastisk udbrød “Mor, jeg kan godt lide overlockere…”, da vi skulle ind og se/købe overlockeren hos Kjærgaard Symaskiner i lørdags. Ikke at han har den fjerneste anelse om, hvad det er for noget, men måske navnet overlocker “smagte godt” 😉

Det eneste, der er blevet produceret – ud over de bestilte bukser er et par skønne coboltblå bukser i twill med lommer i Katvig stof til Albert, som dog ender i skuffen lidt tid endnu, da de er for lange, men mon ikke de passer når vi kommer på den anden side af sommeren og indtil da, syntes William, at de skulle tage bo i hans bukseskuffe… “Skal vi så ikke sige, at det er mine bukser, mor?”, chancen for at han vil bruge dem er jo noget nær nul, eftersom der er elastik i bunden… De mangler bare lige at få eftermonteret et af de nye navnebånd.

BilledeBillede

Nu… en fire års fødselsdag senere… og velkommen i Legoland

Så passerede den næsten 4-årige teenager milepælen, der markerede overgangen til en vaske ægte 4-årig teenager – fødselsdagen! Den længe ventede dag, som absolut blev endnu sværere at vente på, da Emil passerede dagen – hele to lange dage før – og han havde jo fået LEGO i fødselsdagsgave, så straks steg forventningerne til herrens egen fødselsdag… Morgenen før konstaterer den åbenbart meget lidt fleksible mor, at “så, nu skal du kun sove én gang mere før det er din fødselsdag…” hvortil det meget prompte svar var “ej ØV altså… hvorfor kan det ikke bare være i dag?!”. Øhh ja… Det havde jo nok ikke hjulpet stort at bevæge sig langt ud i den faktiske ikke specielt børnevenlige historie om de mange timer på fødegangen den gang for fire år siden, med en baby, der ikke synes en kold torsdag aften var et tidspunkt at møde verden på . Så i stedet blev det et hurtigt svar om, at “ja man det er altså først i morgen og nu skal du op og spise morgenmad…” Hmm, det var lige før det obligatoriske dumme mor var blevet bragt i spil, men på en god tirsdag morgen blev teenage genet holdt i skak og i stedet indtraf der en stiltiende accept af realiteterne –for måske er der kun fødselsdagsgaver til de søde børn… eller var julegaver??? – either way, så var det optakten på en af de bedste dage længe med et bemærkelsesværdigt fravær af tornadoer og næsten 4-årige teenagere.
Da den næste nattesøvn endelig var overstået var den første i husstanden med øjne ikke overraskende fødselsdagsbarnet, der dog i sin iver for at putte under morens dyne på sin fødselsdag, helt havde glemt hele fødselsdagsgave konceptet – og ikke mindst de kronisk ikkefungerende ben, der til forældrenes store glæde har virket upåklageligt lige siden! Og hvordan er det nu lige det her gave koncept virker??? Ja, hvis man spørger den nu 4-årige, så ville det bare være lettest, hvis man kendte indholdet på forhånd! For den evigt tilbagevendende kommentar ved annonceringen af en gave har været “jamen, hvad er det??” Sagt med udslående arme og et skævt udtryk i ansigtet… Og ja, hvorfor skal sådan noget også være en overraskelse? Når man i stedet kunne glæde sig til noget helt konkret? Selvom man nu forstår hele fødselsdags konceptet – et år ældre, fejring i børnehaven, flag, gæster og det, at man faktisk ønsker sig en række specifikke ting – ja så er der stadig et stykke vej til at forstå, at man ikke kan få ALT, hvad man ønsker sig…
Men glæden var stor, da de første pakker havde afsløret deres identitet – sengetæppet med æblerne i trods og en Lego politimands lommelygte… Men (Lego) legen stoppede ikke her! Inden dagen var omme og mosters evner ud i kunsten at samle Lego, i et for William acceptabelt tempo var blevet udfordret, var drengens Lego sortiment allerede blevet øget anseeligt… Og det var da heller ikke en for William rimelig betragtning, at indtagelsen af mad kunne trumfe mosters arbejde med at samle Lego. Hos os er Maslows behovspyramide udskiftet med Williams og i den er det allermest væsentlige for at kunne fungere og leve så absolut LEGO og kun i hel samlet tilstand! Så må mad, ja selv den bestilte hjemmelavede jordbæris, vente…
Men Legofesten, …øhh fødselsdagsfesten, var ikke ovre med det. I dag stod den så på det sidste Legofest, nej fødselsdagsfest(!) og de uhensigtsmæssigt indpakkede gaver bød nærmest udelukkende på… ja, Lego. Så nu blev også 2xonkel og fasters evner ud i at samle Lego også testet – og de som også moster bestod… Tempoet taler den nu 4-årige ikke om, det går så længe teenage genet holdes i lommen. Og i lommen har det været hele dagen, med kun mindre påmindelser om, at ja, det er kun i lommen – ikke væk, ikke borte – men måske på restitutions ophold… Så frygt ej, det vender nok stærkt tilbage – som så meget andet af tvivlsom og uønsket karakter – vi glæder os allerede??? Men hvor teenage genet restituerer, så kan det ikke siges om forældrenes overskud, for tornadoen fungerer også solo and does it work!… Her er ikke behov for restitution, for mantraet være practise makes perfect and perfection doesn’t come over night – but damn close!

Men tilbage til fødselaren, der snart kan åbne sit eget Legoland… Eller i hvert fald en mindre Lego forstadsby beboet af slangeskurke, Ninjago ninjaer og en enkelt samurai, politimænd, banditter og minearbejdere og alle deres køretøjer, slangelignende helikoptere og hvislende slange monstertrucks til trods… Og er det så lykken? Hvis vi spørger den nu 4-årige teenager, der sluttede dagen af med 8×22 minutters Lego Ninjago på dvd’en og de matchende Lego Ninjago modeller til at føre legen lige ud på sofaen, så er svaret helt sikkert JA… Hvad han ikke bekymrer sig om, er de opbevaringsmæssige udfordringer, som de uforvarede forældre ser og det især sammenholdt med små og store lokale tornadoer og Legoædende hvalpe! Det i sig selv er en kombinationen, der han trække teenage genet hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet i en fuldtidsstilling plus det løse i interessetimer og spidsbelastningsperioder… Men for nu hviler roen over både 4-årige teenagere, tornadoer og Legodræberen og morgendagens konflikter og glæder kan der kun gisnes om, men Lego skal nok blive omdrejningspunktet for næsten dem alle… Velkommen til virkelighedens Legoland.

20121117-223913.jpg

Lego, Lego, Lego… Og lidt æbler i trods

Vi nærmer os med hastige skridt overgangen fra det næsten 4-årige barn til faktisk at have et 4-årigt barn, med andre ord er Williams fødselsdag i sigte… Onsdag er dagen, hvor ældste ynglet fylder fire år – og det kræver i følge det kommende fødselsdagsbarn GAVER og ikke bare hvilke som helst gaver, nej helst gaver der indeholder Lego!
De sidste 3-4 ugers tid har vi, om ikke dagligt, så i hvert fald flere gange ugentligt, været over samtalen “Jeg ønsker mig den Mack-lastbil, det gør jeg altså! Får jeg den så, når jeg har fødselsdag? Altså Mads Emil har den (underforstået udråbstegn) og Emil og mig vi får den i fødselsdagsgave (bydende udråbstegn)” For den lykkeligt uvidende og endnu ikke Cars ramte, ja så kan den stadig kun næsten 4-årigehurtigt fortælle en ting eller to om den fantastiske Mack – lastbilen, der er stor, at Lynet McQueen altså kan være indeni den, så Mack kan køre med ham, når han sover… Og så er den altså sej og rød!!
Så den er jo selvsagt nærmest nødvendig i enhver husholdning OG selvfølgelig og ganske underforstået i Lego!
Når det så er klarlagt, så følger forældrenes obligatoriske del af samtalen “Ja, den er skrevet på ønskesedlen, men det er jo ingen garanti for, at du faktisk får den… Hvad med alt det andet på ønskesedlen? Du ønsker dig jo ikke kun Mack.” “Nej… Der er også Lego Ninjago! Og jeg ønsker mig det altså NU!” hermed fuldstændig underforstået, at ergo sådan bliver det… Basta blev der sagt – eller skal vi bare sige Lego?!?

De åbenlyst lydhøre forældre har da også forsynet sig med Legolydende gaver –for det meste. For den næsten 4-årige har ved flere lejligheder og sengeredninger ytret ønske om et sengetæppe “for det har I jo på jeres seng, mor!” og DEN fanger den skabskreative mor da med det samme… Så de Legolydende fødselsdagsgaver akkompagneres dermed af et hjemmesyet sengetæppe, der ikke indeholder skyggen af Lego, men til gengæld – i følge den lykkeligt uvidende næsten 4-årige – er i overflod af æbler og prikker… Og kan det så ikke sælges på baggrund af tæppets åbenlyse brugsværdi og overflod af æbler og prikker, ja så må de lydhøre forældre vel fremskaffe et Lego mærke til påsyning – for lur mig… Så går den rent ind!

20121110-213315.jpg