babytøj

DIY baby baggypant

Billede

Efter mange forespørgsler er jeg endelig klar med en DIY til baby baggypants, havde egentlig taget billeder tidligere på ugen, men de var simpelthen ikke gode nok (og selvfølgelig bare taget med mobilen), så nu har jeg brugt noget af formiddagen på at sy endnu et par, så jeg kunne få taget nye billeder.

Billede

Den helt lette og hurtige fremgangsmåde er (hvis man har det liggende eller kan låne sig frem til det) at tage et par bukser (gerne smalle og i stof med stærk) i den ønskede størrelse. Her har jeg brugt et par af Alberts gamle babybukser opsyet i jersey i en str 56, hvilket passer med den størrelse, som min søster har bestilt til min niece 😉

Billede

Jeg folder dem og ligger dem til fold på stoffet (her har jeg brugt en gul frotté med stræk i fra Stofdepotet.dk). Da jeg vil have en ribkant i toppen af bukserne folder jeg elastikken ned inden jeg klipper og klipper så overkanten og ydersiden med 1 cm sømrum.
Bunden af benet klipper jeg med kun 0,5 cm sømrum, da jeg også vil have rib i bunden af benene.

Billede

 

Billede

For at lave bukserne baggy sænker jeg skridtbuen og vælger så at gøre benene lige i stedet for at de går ind ad i bunden, som på den model jeg tegner efter.

Billede

Jeg bruger denne side (bagsiden) til klippe forsiden af bukserne efter – eneste forskel er, at den er ca 2,5 cm lavere midt på end rygstykket (se billede længere nede, med alle buksernes dele på).

Billede

I denne udgave med rib i bunden og måler buksestykket fra top til bund ca 26 cm og taljestykket er ca 22 cm. Dette kan selvfølgelig tilpasses alt efter babys størrelse. Liv, som disse bukser er til, måler 39 cm rundt maven – så de kommer til at passe hende fint.

Billede

Billede

Ribben til livet har jeg klippet ca 12 cm høj, så jeg ender med en ribkant på ca 5 cm og bredden er igen tilpasset livvidden på baby. Med traditionel rib, skal ribben klippes noget kortere end slutmålet, da den også skal kunne holde sig oppe, selvom ribben giver sig. Så jo mere løs ribben er i kvaliteten, jo kortere/strammere skal ribben laves.

Til benene har jeg klippet i den samme højde og så ca 10 cm bred.

Billede

Jeg syr altid indersømmen sammen først og så er det ellers bare at sy sammen 🙂

// DIY for babybaggy pants – these ones is a size 56 and I’ve used an old pair of Alberts to cut after. They are made in stretch fabric 

These are made for my niece who measures 39 cm round her waist.

Sy til din baby måned

Billede

Sy til din baby – måned er allerede skudt godt igang – og ikke mindre end 74 bloggere har meldt sig til udfordringen.

Jeg vil i løbet af november måned både vise tøj og tilbehør og mon ikke jeg også skal kaste mig ud i en DIY og måske en give away 🙂

Se med og bliv inspireret her:

Baggy pants i babyudgave

Sy til din baby #2

Når jeg syer baggy pants i større størrelser putter jeg altid lommer på – synes det pynter og så må jeg også konstatere, at mindstemanden Albert på 2,5 år flittigt bruger sine lommer i bukserne. Men når de skal bruges til de helt små, så er komfort i mine øjne vigtigere end et “pyntet” udtryk – for lommer til de helt små babyer er så absolut kun til pynt og de giver fyld og ekstra lag stof, der i højere grad kan virke generende for babyen.

Derfor er min udgave af baggy pants til baby en meget hurtig sy opgave 🙂
Billede

Disse er opsyet i brun isoli med ruet bagside fra Kikkenborgstof.dk og rib i talje og bund er stretch jersey i bedste kvalitet fra Fjølner i Viborg.

Billede

Bukserne er syet i en str 56/62, så de passer til bodyen fra indlægget i går, den stretch jersey, som jeg har brugt i talje og ben på bukserne her er den samme, som jeg har brugt til kanterne på bodyen.

Samme model bukser til baby har jeg tidligere opsyet i bl.a. stretch velour og andre farver isoli (både ruet og ikke ruet).

Fokus på babytøj og baby tilbehør i november

20131002-203409.jpg
Jeg har valgt at følge opfordringen på Laralils blog om at sætte fokus på (for mit vedkommende) syning af babytøj og baby tilbehør.
Jeg synes det er en hyggelig opfordring og jeg glæder mig til at se, hvad de mange kreative bloggeren, der har taget udfordringen op, får kreeret.

Jeg har “tyvstartet” lidt allerede i dag, mest fordi jeg allerede begyndte at få ideer. Så har kastet mig ud i mit første forsøg med en body – en lille bitte slå-om body i str 56.

20131002-204337.jpg
Jeg har klippet efter en af Alberts gamle bodyer og umiddelbart er jeg godt tilfreds med resultatet af en first take. Den skal gøres lidt smallere, men heldigvis hjælper kvaliteten på stoffet til at den ikke bliver slasket. Den er opsyet i en lækker kraftig interlock i navy med råhvide striber og kantet med en råhvid jersey med hulmønster – begge fra Stofdepotet.dk

20131002-204807.jpg

20131002-204831.jpg

20131002-204857.jpg
Men meget mere babytøj (og tilbehør) i november – måske jeg endda skal kaste mig ud i min første DIY 😉

Bukser med mere til de helt små

Det er jo ingen hemmelighed mere, at jeg skal være moster til februar, så nu fik jeg jo en anledning for at lave og teste mønstre til de helt små størrelser 🙂 Min første mønsterafprøvning er en baby udgave af de baggy pants – dog lavet forenklet uden lommer – da lommer på babybukser…. ja er mildest talt overflødige og absolut kun til pynt. Samtidig synes jeg at jo mindre sømme man og stofoverlap man laver på babybukser, jo mere behagelige er de jo for baby at have på.  Så det er blevet til en helt enkel model – der her er opsyet i stretchvelour fra Stof & Stils udsalg  med en blød petroleums farvet jersey til rib i top og bund. Dertil lavede jeg en enkel lille hjelm med “ører” i det samme stretchvelour kantet med den samme jersey… OG da jeg alligevel var igang (og havde bestemt, hvor det skulle ende henne, så lavede jeg en lille blød jakke/trøje i en rigtig lækker råhvid isoli fra Stofdepotet.dk og så kantet med stretchjerseyen og med tittekant ved ærmerne i jerseyen. Så må jeg jo se, hvordan pasformen er på især bukser og hjelm, når det forhåbentlig kommer i brug i slutningen af oktober 😉

Billede

Billede

Det nederste sæt er syet i en støvet lilla stretchvelour rest jeg havde liggende fra Stof & Stil og det kantet med en lidt a la mørk orkidefarvet rib, som jeg har fundet i Stof & Stil.

Billede