baggypants

Baggy jeans

SONY DSC

Jeg er for alvor gået i gang med at få udryddet nogle af resterne i mit stoflager og denne gang er det blevet til et par baggy jeans til Albert. De er syet i en rest af en lidt tyndere denim med lidt stretch i, som har været brugt på en bestilling på bukser og en kjole tilbage februar 2014. Det var ikke verdens største rest, men med en syning mere end tiltænkt kunne der lige præcis blive et par bukser i str 104 ud af resten. Bagstykket er lavet i et stykke, mens forsiden har fået en syning på midten, hvilket gav rum for en snyde gylp, så de endnu mere minder om et par jeans og ikke de bløde baggy jeans, som de mest minder om i snit. Lommerne er kantet med en blå pipingkant fra Stofdepotet, som også går igen på baglommen.

Der er syet ovale lapper på knæene, som bare er klippet og syet direkte på, efter et par vaske og brug bliver de forhåbentligt lidt bløde og flossede i kanterne, så de bliver lidt mere tydelige på bukserne. Mest er de for syns skyld, MEN fordi den denim jeg har brugt er tyndere end en alm denim, så skulle de også gerne sikre, at der ikke bliver slidt huller på knæene, når der leges på gulvet.

IMG_2091Normalvis afholder jeg mig så vidt muligt fra at lave baglommer (patchpockets), da jeg synes de ofte driller og let bliver lidt skæve i udtrykket – især ved spidsen i bunden… Men med den lidt lettere denim og fuld gas på dampen på strygejernet er det lykkedes rigtig godt – selv pyntesyningen er blevet god.

SONY DSC SONY DSC SONY DSC

Reklamer

DIY baby baggypant

Billede

Efter mange forespørgsler er jeg endelig klar med en DIY til baby baggypants, havde egentlig taget billeder tidligere på ugen, men de var simpelthen ikke gode nok (og selvfølgelig bare taget med mobilen), så nu har jeg brugt noget af formiddagen på at sy endnu et par, så jeg kunne få taget nye billeder.

Billede

Den helt lette og hurtige fremgangsmåde er (hvis man har det liggende eller kan låne sig frem til det) at tage et par bukser (gerne smalle og i stof med stærk) i den ønskede størrelse. Her har jeg brugt et par af Alberts gamle babybukser opsyet i jersey i en str 56, hvilket passer med den størrelse, som min søster har bestilt til min niece 😉

Billede

Jeg folder dem og ligger dem til fold på stoffet (her har jeg brugt en gul frotté med stræk i fra Stofdepotet.dk). Da jeg vil have en ribkant i toppen af bukserne folder jeg elastikken ned inden jeg klipper og klipper så overkanten og ydersiden med 1 cm sømrum.
Bunden af benet klipper jeg med kun 0,5 cm sømrum, da jeg også vil have rib i bunden af benene.

Billede

 

Billede

For at lave bukserne baggy sænker jeg skridtbuen og vælger så at gøre benene lige i stedet for at de går ind ad i bunden, som på den model jeg tegner efter.

Billede

Jeg bruger denne side (bagsiden) til klippe forsiden af bukserne efter – eneste forskel er, at den er ca 2,5 cm lavere midt på end rygstykket (se billede længere nede, med alle buksernes dele på).

Billede

I denne udgave med rib i bunden og måler buksestykket fra top til bund ca 26 cm og taljestykket er ca 22 cm. Dette kan selvfølgelig tilpasses alt efter babys størrelse. Liv, som disse bukser er til, måler 39 cm rundt maven – så de kommer til at passe hende fint.

Billede

Billede

Ribben til livet har jeg klippet ca 12 cm høj, så jeg ender med en ribkant på ca 5 cm og bredden er igen tilpasset livvidden på baby. Med traditionel rib, skal ribben klippes noget kortere end slutmålet, da den også skal kunne holde sig oppe, selvom ribben giver sig. Så jo mere løs ribben er i kvaliteten, jo kortere/strammere skal ribben laves.

Til benene har jeg klippet i den samme højde og så ca 10 cm bred.

Billede

Jeg syr altid indersømmen sammen først og så er det ellers bare at sy sammen 🙂

// DIY for babybaggy pants – these ones is a size 56 and I’ve used an old pair of Alberts to cut after. They are made in stretch fabric 

These are made for my niece who measures 39 cm round her waist.

Baggypants med flæsedetalje

Billede

Fik lidt tid til at sy igår – uden at være hængt op på fastelavnstøj eller bestillinger, så fik testet en ide jeg har gået med længe med en mere tøset udgave af mine baggypants, men som stadig ikke går på kompromis med pasform og buksernes overordnede udtryk. Jeg har tilføjet en flæse ved lommerne…

Disse er syet i en kraftig jersey fra Stofdepotet med dyreinspireret mønster og flæsen er lavet i en let strik med glimmer og så er lommekanten sluttet af med en ensfarvet sort ribjersey, som også er brugt i ben og livet.

BilledeBillede

Giveaway – sy til din baby måned

Sy til din baby #17
Dette indlæg rummer ikke nye produktioner fra min hånd – men min allerførste giveaway…

Fordi det er november (lidt endnu) og sy til din baby måned, så tager denne giveaway udgangspunkt i det ☺️ men for at den ikke kun målretter sig spædbørns mødre eller gravide er der også en ekstra valgmulighed.
Fra Sy til din baby måned temaet kommer de to første af tre valgmuligheder…

1. Hjelm med ører str 50/56

20131126-202329.jpg

2. Baby baggypants i brun isoli str 56/62

20131126-203030.jpg

3. Hue i valgfrit stof i den model Albert har på på billedet

20131126-203608.jpg
Den kan laves i følgende stof:
A

20131126-203705.jpg
B

20131126-203833.jpg
C

20131126-203858.jpg
D

20131126-203930.jpg
E

20131126-204004.jpg
F

20131126-204030.jpg

For at deltage skal du følge bloggen enten via Facebook, Bloglovin eller via mail (ikon ude i højre side til alle tre ting) og skrive en kommentar om, hvilken af de tre muligheder, du helst vil vinde – hvis huen, så også angive stofvalg 🙂 husk at skrive din mail, så jeg kan få fat i dig 🙂

Jeg trækker en vinder 2. søndag i advent 🙂

OBS præmien sendes kun til adresser i Danmark.