Boller

Ninja turtles (fødselsdags)boller

William har fødselsdag i dag – 5 år (!!!) – hvor blev tiden lige af?!? Men sådan en anledning kræver jo lidt af moren, så der kan holdes fødselsdag på behørig vis i børnehaven. Egentlig ville han gerne have kage med, men jeg synes ikke kage er en specielt god ide, når det skal gøre det ud for deres almindelige formiddagsmad på stuen – så jeg tyede til de sædvanlige boller til lejligheden – dog med et twist.

Billede

Til 12-14 boller har jeg brugt følgende:

75 g smør

3 dl mælk

25 g gær

1 æg

7-8 dl mel

1 tsk kardemomme

2 spsk sukker

1/2 tsk salt

Grøn pastafarve

Smelt smørret og bland det med den kolde mælk. Rør gæren ud i blandingen og tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen godt og stil den til hævning under et (vædet) viskestykke, til den har dobbelt størrelse. Form bollerne og lad dem efterhæve i 20 minutter. Pensl med pisket æg og bag i 15 minutter ved 200 grader.

– Opskriften er Sif Orellanas opskrift på Julemorgenboller, hvor jeg blot har udeladt safran. Opskriften kan findes i hendes bog Krudtugler & Kanelsnegle.

For at gøre bollerne til små Ninja Turtles boller, har jeg været en tur omkring Søstrene Grene, hvor jeg har købt lilla “silke”bånd (den brede af dem), Mini Marshmellows og flag.

Jeg har bundet et bånd om hver bolle, som jeg har lukket med en dobbelt knude. De små mini marshmellows har jeg klippet 2/3-dele igennem og med det samme puttet en rosin ned i. De nyopklippede marshmellows er så tilpas klistrede, at de holder på rosinen 🙂 Derefter har jeg sat marshmellow/rosin-øjnene fast med en klat TYK glasur. Hvis der er mulighed for det, så vent med at sætte øjnene på til i sidste øjeblik, da silkebånden udtørrer glasuren og de derfor gerne vil rutsche af. Til sidste har hver enkelt Ninja Turtles fået et flag i – som så i dagens anledning udgør det for alverdens tænkelige kampvåben 🙂

Reklamer

Langtidshævede boller

20130408-095730.jpg
De letteste boller man nok kan støde på og give sig i kast med er langtidshævede boller og den kan let ændres som man ønsker det. Her er opskriften på de helt enkle langtidshævede boller, som blot skal røres sammen aftenen før og så stilles i køleskabet natten over.

Langtidshævede boller – 12-14 stk

Ingredienser

15 g gær
3,5 dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk sukker
1 spsk olie, flydende margarine eller blødt smør
100 g grahamsmel eller havregryn
Ca 350-400 g hvedemel (jeg deler gerne melet, så de bages med ca 150 g fuldkornsspelt mel og ca 200 g alm hvedemel.

Dag 1
Rør gæren ud i det kolde vand og tilsæt resten af ingredienserne.
Rør dejen med en stor røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. No hands… Dejen skal være godt klistret!
Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskabet til næste dag.

Dag 2
Tænd ovnen på 200 grader.

Form bollerne med to spiseskeer ved at tage dej op svarende til en bolle med den ene ske og skub den af på en bagepapirsbeklædt bageplade med den anden ske.

Lad bollerne efterhæve 10 minutter.

Bag bollerne i ca 20-25 minutter

 

Når man alligevel er i gang med at lave disse boller, så lav en dobbelt portion og frys de overskydende boller ned. De er nemlig meget fryseegnede og stadig lækre efter optøning og opvarmning i ovn…

20130408-101651.jpg
Bollerne på billederne er lavet med 100 g müsli i stedet for havregryn/grahamsmel og det er super lækkert, ellers tilføjer jeg ofte en god håndfuld hørfrø til dejen for at give lidt ekstra smag.