DIY

Skrivebord til børneværelset

Som skrevet i sidste indlæg var det hele Alberts værelse, der fik en overhaling til hans fødselsdagsgave. Sidste indlæg var udelukkende om hans seng og nu kommer der et indlæg om hans hjemmelavede skrivebord.

Inspirationen til skrivebordet kommer fra Pinterest og jeg fandt også efter lang tids søgen en egentlig DIY fra Lady-maling i Sverige eller Norge.

Vi har lavet bordet i birkefiner, som står rigtig flot til den nymalede helt mørkegrå væg.
Stolen er en gammel Farstrup spisebordsstol, som er købt billigt på loppemarked.
Albert elsker sin nye tegneplads med sine små skatte ovenpå fra krystal købt i Salzburg over “syngende” muslinger lavet i børnehaven til mosters hjemmelavede sherif-skilt.

 

Reklamer

Ny seng til den nu 5-årige

Albert fyldte 5 år i søndags og hans fødselsdagsgave fra os var et “nyt værelse” – han fik ny halvhøj seng, nyt skrivebord, total ommøblering mm.

Vi har selv været igang med at bygge ny seng til, da han havde brug for ekstra opbevaring, hvis han ikke skulle ende med en hel skabsvæg og jeg har sagt nej til (endnu) en helt høj seng, da jeg synes det er grænsende til. et mareridt at skifte sengetøj og rede seng i den. Derfor er vi endt på denne løsning – dette IKEA-hack. Basen er lavet på fire IKEA STUVA moduler – de tre i fuld dybde (som er 50 cm) og den sidste i den smalle på 30 cm i dybden.
Sengen måler i liggemål 90×190 cm og det gav rum til, at vi kunne lave en trappe/stige for enden af sengen, der måler 30×10 cm – alt rigeligt til at få et ordentligt trin og ved at han skal kravle op i enden af sengen kommer han ikke til at bruge den åbne bog-reol som bekvemmeligheds-trin. Trappen/stigen har vi ladet stå i den lyse birkefiner, da skrivebordet også er lavet i birkefiner.

Sengetøjet er hjemmesyet og en af hans fødselsdagsgaver, da han fik stor dyne i fødselsdagsgave fra mormor og bedstefar.

Som pynt på væggen har jeg “slagtet” Strids bog “Decimal 0.4” – som var en hærget bog, vi har købt til bogudsalg fra skolens bibliotek, men den gør sig virkelig godt som pynt på væggen – og Albert har selv været med til at vælge, hvilke sider, der skulle bruges.

Penalhus

 

Jeg har på det sidste syet flere penalhus og en stor make-up pung til mig selv. Jeg har brugt denne DIY fra Stjernefrø til alle tre, men varieret bredden af stoffet, så det passer til det enkelte formål.

Det første penalhus i den fine grå/hvide blomstrede bomuld fra Stof2000 er syet direkte efter de mål, der er angivet i DIY’en. Jeg har stivet yderstoffet med strygelærred for at give det lidt mere stivhed. Penalhuset er foret med en grå lidt kraftigere bomuld.IMG_1754

 

Det næste er også et penalhus, der dog er noget smallere – min taske, som jeg bruger på arbejde flyder altid med et utal af kuglepenne i bunden af tasken, da den ikke har nogle mindre rum, så jeg besluttede mig for at få styr på rodet med dette smalle quiltede penalhus, som nu rummer diverse kuglepenne, hårnåle, hårelastikker og læbepomade.
Jeg har quiltet yderstoffet med almindelig pladevat for at give lidt ekstra struktur og så er det lavet meget smalt, – yderstoffet er klippet i 25 x 9 cm. Stoffet er en gammel rest (hand-me-down fra min søster) og det det foret med en matchende mørk petrolfarvet bomuld med små hvide prikker.
IMG_1896

 

Sidst har jeg lavet en (relativt stor) make-up pung til mig selv. Den er lavet i den samme blomstrede bomuld som det første penalhus, denne gang er den dog quiltet med volume-vlies. I syningen af denne har jeg også kastet mig ud i et forsøg med noget for mig helt nyt – lynlås i metermål. Thruth be told, så synes jeg faktisk, det er ret svært at få glideren på (jeg ryster rigtig meget på mine hænder), men heldigvis kunne manden min træde til og hjælpe mig 😉 Til gengæld er lynlåsen i metermål rigtig let at arbejde med (når glideren er kommet på!),

  • den er fleksibel i forhold til længde,
  • den er let at sy “over” (hvor almindelige lynlåse godt kan være lidt af en maskin-nåle-dræber) og
  • den er billig (!!) – jeg har givet 8-10 kr. pr. meter for 4 mm lynlås og 50 øre pr. glider der til… Så en sort lynlås som denne på 25 cm løber op i den nette sum af 2,50 kr.

Så syr man bare lidt, hvor man alligevel syr begge ender af lynlåsen til, kan det absolut godt svare sig at købe lynlås i metermål 🙂

IMG_1874

Drenge boxershorts – mønster

20140725-103730.jpg

Hermed mønster på drengeboxershorts med vejledning, som også er skrevet på mønstret.

Mønstret kan hentes på pdf lige her: Mønster boxershorts str 100

Boxershortsene er str. 100 (98 om man vil) og kan forstørres ved at ligge til i yderside, top og bund. Mønster er lavet MED sømrum, dog syr jeg den på overlockeren uden nævneværdig afskæring – max 2 mm. 

Jeg har brugt jersey rester til boxershortsene, da det ikke er store mængder, der går til et par boxershorts i str 100 (eller 110 for den sags skyld). 

Jeg syr alt på nær oplægning i ben og talje på overlockeren, men de kan sagtens syes med en god elastisk zigzag syning på alm symaskine.

Det skal du bruge

Ca 30 cm jersey ca 70 cm bred

Elastik til talje – til Albert bruger jeg ca 45 cm i bredden 2-3 cm

Når du printer mønstret (der består af tre dele – hvor af de to er til fold, som er angivet ved papirets kant – fordelt på to sider) skal du ved udprintning  huske, at den ikke skal skaleres til printområde eller hvad det nu hedder 😉 Jeg har sat et billede ind, af mit printbillede…

print billede

// Pattern for boys boxershorts size 100. The pattern includes seam allowance of app. 0,5 cm. 

DIY baby baggypant

Billede

Efter mange forespørgsler er jeg endelig klar med en DIY til baby baggypants, havde egentlig taget billeder tidligere på ugen, men de var simpelthen ikke gode nok (og selvfølgelig bare taget med mobilen), så nu har jeg brugt noget af formiddagen på at sy endnu et par, så jeg kunne få taget nye billeder.

Billede

Den helt lette og hurtige fremgangsmåde er (hvis man har det liggende eller kan låne sig frem til det) at tage et par bukser (gerne smalle og i stof med stærk) i den ønskede størrelse. Her har jeg brugt et par af Alberts gamle babybukser opsyet i jersey i en str 56, hvilket passer med den størrelse, som min søster har bestilt til min niece 😉

Billede

Jeg folder dem og ligger dem til fold på stoffet (her har jeg brugt en gul frotté med stræk i fra Stofdepotet.dk). Da jeg vil have en ribkant i toppen af bukserne folder jeg elastikken ned inden jeg klipper og klipper så overkanten og ydersiden med 1 cm sømrum.
Bunden af benet klipper jeg med kun 0,5 cm sømrum, da jeg også vil have rib i bunden af benene.

Billede

 

Billede

For at lave bukserne baggy sænker jeg skridtbuen og vælger så at gøre benene lige i stedet for at de går ind ad i bunden, som på den model jeg tegner efter.

Billede

Jeg bruger denne side (bagsiden) til klippe forsiden af bukserne efter – eneste forskel er, at den er ca 2,5 cm lavere midt på end rygstykket (se billede længere nede, med alle buksernes dele på).

Billede

I denne udgave med rib i bunden og måler buksestykket fra top til bund ca 26 cm og taljestykket er ca 22 cm. Dette kan selvfølgelig tilpasses alt efter babys størrelse. Liv, som disse bukser er til, måler 39 cm rundt maven – så de kommer til at passe hende fint.

Billede

Billede

Ribben til livet har jeg klippet ca 12 cm høj, så jeg ender med en ribkant på ca 5 cm og bredden er igen tilpasset livvidden på baby. Med traditionel rib, skal ribben klippes noget kortere end slutmålet, da den også skal kunne holde sig oppe, selvom ribben giver sig. Så jo mere løs ribben er i kvaliteten, jo kortere/strammere skal ribben laves.

Til benene har jeg klippet i den samme højde og så ca 10 cm bred.

Billede

Jeg syr altid indersømmen sammen først og så er det ellers bare at sy sammen 🙂

// DIY for babybaggy pants – these ones is a size 56 and I’ve used an old pair of Alberts to cut after. They are made in stretch fabric 

These are made for my niece who measures 39 cm round her waist.

Baby hjelm DIY

Sy til din baby #14
There’s a first for everything – og hermed min første DIY 😊

20131119-200532.jpg
Babyhjelmen, som jeg også har lavet indlæg om tidligere – både her og her – er et hjemmegjort mønster, som jeg vil dele en DIY på her. Den hjelm som jeg har lavet her, har fået lidt længere “ører”, så de vil “falde ned” i stedet for at stritte, men man kan også vælge at lave en lille knude på hver, hvis man gerne vil have dem til at stritte.

20131119-202009.jpg
Man klippet et kvadratisk stykke jersey (stoffet skal være med stretch i mere eller mindre grad) – til denne i str 50/56 er stykket ca 32 cm langt og til denne version med de længere ører er den klippet ca 21-22 cm i højden.
Stykket foldes ret mod ret og syes sammen i siden.

20131119-203724.jpg
For at klippe ørerne folder jeg den igen og klipper fra toppen rundt ned til midtersyningen.

20131119-204640.jpg
Derefter syes toppen sammen inden der klippes ud til nakken og ansigtet.

20131119-205643.jpg
I nakken klippes der 5 cm over fold af syningen (samlet 10 cm) skrånende rundt med ca 2,5 cm på det miderste punkt. Fronten klippes lidt højere, så den måler ca 4 cm på midten.

20131119-210119.jpg
Hjelmen vendes og ørerne “trækkes på plads” med en nål.
Nu skal hjelmen kantes og jeg har valgt en rød/hvid stribet rib til den printede jersey. Stykket til forsiden klipper jeg 4 cm bred og længdemæssigt klipper jeg stykket ca 1/4 kortere end længden på fronten på hjelmen, så ribben strækkes lidt, når den syes på. Jeg vælger at overlocke den kant, der ikke syes direkte på hjelmens kant.

20131119-210731.jpg
Ribben bukkes rundt, så der er ca 1 cm synlig på fronten og syes fast med en lige (stræk) syning. Samme procedure laves på bagsiden – hvor jeg dog har klippet ribben 5 cm bred, så den kan foldes sammen med en bukket kant i begge sider. I enderne laver jeg et lille ombuk før jeg sætter nåle i de foldede kanter inden ribben syes sammen.

20131119-211811.jpg
Og så er hjelmen færdig ☺️ jeg har ikke kunnet afprøve den på en baby, så kan desværre ikke vise jer pasformen på en Real life baby…

20131119-213948.jpg

20131119-214717.jpg
Og mit bedste bud på en hjelm-model mens vi er i sommerhuset haha

20131119-215145.jpg