feber

Forsøg på kjoler…

Efter et par forespørgsel har jeg begivet mig ud i ikke bare et, men to forsøg på kjoler til de (små) piger. Først et forsøg på en spencerkjole i str 92, den mangler kun knapper, men jeg mangler et besøg hos Fjølner for at finde de rigtige knapper i den tiltænkte skrap gule farve. Havde vist lykkeligt glemt, hvor bøvlet pipingkanter er i rundinger og hjørner, men den blev lavet og pipingkanterne løfter udtrykket på kjolen – hvis jeg nu selv skal sige det.
BilledeBilledeI dag er jeg så hjemme hos en feberramt mindstemand og så bliver der tid til noget af det, der ellers kan være svært at finde tid til – afprøvning af endnu et kjolemønster. Her er det en rigtig sommerkjole i str 98 med mønster i en koral neon farve, som helt ærligt var svær at finde et match til – så det blev til lommer i en tynd denim og så kanter i den skrap gule og rib i bunden i marine. Den sælges her.

Billede

Har efterhånden fået gjort et indhug i de fine navnebånd fra Ikastetiket, og bliver mere og mere glad for den farvekombination, som jeg valgte til båndene, da de faktisk passer til langt det meste og er absolut kønsneutrale, tror dog jeg skal overveje om de ikke skal være med lim bagpå næste gang.

Det er på vej…

20130226-143713.jpg
FORÅRET! Det kommer lige så langsomt snigende… Sneen er væk, ingen syge eller feberramte børn (eller voksne) i husstanden …7-9-13, knock on wood og hvad vi ellers smider om os af den slags…, solen skinner og der er lyst både om morgenen og om eftermiddagen… Ja ja det går den rigtige vej! Og med solen i ansigtet (bevares gennem bilruden), ja så bliver køreturen på arbejde immervæk en helt anden oplevelse…

Da vi gik fra traktor til bil og Pikachu

Det skal ingen hemmelighed være, at Albert ikke er super hurtig, når det kommer til det sproglige… fuldstændig som sin storebror. Og i lang tid (MANGE måneder) har drengen konsekvent benævnt alt, der har hjul TRAKTOR – og det er jo hvad det er, for begejstringen er akkurat lige stor, hver eneste gang, der bliver råbt TRAKTOR fra bagsædet eller hvor han nu er, når han spotter et køretøj. Men så for en lille uges tid siden har der sneget sig et nyt ord ind i hans ordforråd – BIL, så nu sidder han tilsvarende begejstret og råber BIL, hver gang han ser en bil… eller traktor eller gravko eller lastbil eller. Og det er jo sådan set helt fint, men sammen med ordet bil, har han også tilegnet sig et Pikachu lignende talemønster.

Pikachu… som i den lille gule lettere hidsige og lyn-skabende pokemon, der med en meget høj stemme sagde “Pika pikaaa”… That’s right, sådan lyder min nu næsten 21 måneder gamle søn i perioder. “pika, pika, piiiika, pikaaa, bigeee, bygge, bil… hmmm, pika, pite, bigeee, piteeee, byyygge, pika… !” Ja ja, kom ikke og sig, at vi ikke føre dybe samtaler med vores børn under måltiderne!

SONY DSC

Og nej, det er ikke fordi det er det eneste drengen siger, but it ain’t much… der er forståeligt. For drengen snakker jo konstant. Dog med undtagelse af disse dage, hvor onsdag blev til torsdag, men mest ligner tirsdag! og det eneste han siger i dag er “Mmmmmm” og “mmmmmoar”.

mandag blev til tirsdag og tirsdag blev til onsdag

Billede

 Mandag blev til tirsdag og betterøven er stadig bare en feber og øjenbetændelses klattet skygge af sig selv. Så mormor og William, der ellers skulle bruge et par dage sammen i ferien trådte til, så jeg selv kunne tage til seminar i Skive. Og hjem kom jeg til en ualmindelig sløv og sløj feberramt dreng, der da han vågnede fra sin – ja gud ved hvilken antal – lur, valgte at kvittere med 39,9 i feber og en ellers noget hurtig og lettere overfladisk vejrtrækning. Så da mormor var taget hjem, måtte jeg konstatere, at det nok var tid til at konsultere lægevagten, der da også ville se os med det samme… når det altså lige blev vores tur i lægevagtkøen… og det der (lille) venterum til lægevagten har da alle dage været en noget blandet fornøjelse(!!!). Ikke fordi vi frekventerer det ofte – det var kun vores andet besøg i den tid vi har haft børn og sidste var før William kunne gå. Lad os bare konkludere, at det unge par, der var før os i køen kunne drage fordel af… ja, hvordan skriver man det nu pænt?… en lugtesans… Vores lugtesans var i hvert fald umådeligt lettede, da de skulle ind før os og vi var åbenbart ikke de eneste med sarte næser, for da vi kom ind til vagtlægen stod vinduet åben – enough said!

Men tilbage til det sløve barn, der blev lyttet på, kigget ører og hals, tørret betændelse af øjnene et par gange og klappede lægen en på hovedet, da han ville kigge ham i halsen… Ja ja, dårligere var han åbenbart ikke! Og moren blev endnu engang bekræftet i hvorfor vi egentlig ikke bruger læger forfærdeligt meget, for det er sgu altid bare en virus… Men kom  igen, hvis han vejrtrækning bliver værre!

Billede

Så hjem igen og vi nåede bare lige indenfor døren inden han igen gik fuldstændig kold på sofaen, igen med feber i omegnen af 40. 

Billede

 Og tirsdag blev til onsdag og feberen var nede på 39,1 fra morgenstunden og panodil og 30 minutter senere var der faktisk lidt liv i den ellers noget svækkede tornado, som nu ligefrem selv bad om mad og med armene i Gangnam Style look stod og pegede på iPad’en… Ja ja, der er åbenbart flere epidemier i omløb!

Så nu afventer vi torsdagen, men udsigterne er nok ikke for gode til andet end en re-run af mandag, tirsdag og onsdag. Hvis så bare feberen vil holde sig under 39… så er der stadig håb forude for tornadoens tilbagevenden til tidligere tiders styrke inden ugens udløb.

Kedelig mandags tendens… Revisited

Er der noget bedre på en mandag morgen end at stå op til en fuldstændig overbrækket seng og et ditto barn, der da lige har toppet den med et twist af feber og nå ja, ikke at forglemme de fuldstændig sammenklistrede øjne, for toppen af kransekagen er den øjenbetændelse, som har hærget siden lørdag!

Ja så ramte den kedelige mandags tendens igen – nu godt nok med det andet og mindste barn som det ramte.

20130218-084123.jpg

20130218-084205.jpg
Så nu klares dagen med dyner, puder, tæpper, biler, Lego og en kende brok. Hvad er det også der er i vejen med forår og varme? Måske det kunne sætte en effektiv stopper for dette håbløse sygdomsmaraton!?

Et stk feber klat

Here we go again… Feberramt barn – og så er det ikke engang mandag!
Tirsdag hentede jeg en feberramt lille tornado, der da jeg ankom til dagplejen sad og hang på skødet af sin dagplejemor Inge, mens de kiggede på dyr i en bog… “Ja jeg tror han har feber – han har blanke øjne og er varm, men det er først kommet her i eftermiddag.” Og som forventet var feberen ikke væk her onsdag morgen, så jeg har haft forstærkning med på arbejde… Om ikke andet så bare en halv arbejdsdag, hvor fætter-feber-klat har charmet sig ind på flest mulig…

Og nu står den på tegnefilm, popcorn, dyne og biler hjemme på matriklen igen.

20130130-141848.jpg

Kedelig mandags tendens….

2013 har foreløbig indvarslet en ualmindelig kedelig mandags tendens… opkaldet fra børnehaven om en feberramt og sløv 4-årig uden kræfter til at fremmane teenager-genet.

Så serviceforældrene træder i karakter og fremtryller pandekager, mens kyllingen lystigt steger i ovnen til aftensmaden. For hvad kongen befaler… eller nej, kun fordi han er syg og så får han da lidt at spise selvom næringsværdien af det ikke er den største…

BilledeOg så krydser vi fingre for, at Tornadoen ikke skal have en lige så kedelig onsdags tendens!