fødselsdag

Ninja turtles (fødselsdags)boller

William har fødselsdag i dag – 5 år (!!!) – hvor blev tiden lige af?!? Men sådan en anledning kræver jo lidt af moren, så der kan holdes fødselsdag på behørig vis i børnehaven. Egentlig ville han gerne have kage med, men jeg synes ikke kage er en specielt god ide, når det skal gøre det ud for deres almindelige formiddagsmad på stuen – så jeg tyede til de sædvanlige boller til lejligheden – dog med et twist.

Billede

Til 12-14 boller har jeg brugt følgende:

75 g smør

3 dl mælk

25 g gær

1 æg

7-8 dl mel

1 tsk kardemomme

2 spsk sukker

1/2 tsk salt

Grøn pastafarve

Smelt smørret og bland det med den kolde mælk. Rør gæren ud i blandingen og tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen godt og stil den til hævning under et (vædet) viskestykke, til den har dobbelt størrelse. Form bollerne og lad dem efterhæve i 20 minutter. Pensl med pisket æg og bag i 15 minutter ved 200 grader.

– Opskriften er Sif Orellanas opskrift på Julemorgenboller, hvor jeg blot har udeladt safran. Opskriften kan findes i hendes bog Krudtugler & Kanelsnegle.

For at gøre bollerne til små Ninja Turtles boller, har jeg været en tur omkring Søstrene Grene, hvor jeg har købt lilla “silke”bånd (den brede af dem), Mini Marshmellows og flag.

Jeg har bundet et bånd om hver bolle, som jeg har lukket med en dobbelt knude. De små mini marshmellows har jeg klippet 2/3-dele igennem og med det samme puttet en rosin ned i. De nyopklippede marshmellows er så tilpas klistrede, at de holder på rosinen 🙂 Derefter har jeg sat marshmellow/rosin-øjnene fast med en klat TYK glasur. Hvis der er mulighed for det, så vent med at sætte øjnene på til i sidste øjeblik, da silkebånden udtørrer glasuren og de derfor gerne vil rutsche af. Til sidste har hver enkelt Ninja Turtles fået et flag i – som så i dagens anledning udgør det for alverdens tænkelige kampvåben 🙂

Reklamer

Nu… en fire års fødselsdag senere… og velkommen i Legoland

Så passerede den næsten 4-årige teenager milepælen, der markerede overgangen til en vaske ægte 4-årig teenager – fødselsdagen! Den længe ventede dag, som absolut blev endnu sværere at vente på, da Emil passerede dagen – hele to lange dage før – og han havde jo fået LEGO i fødselsdagsgave, så straks steg forventningerne til herrens egen fødselsdag… Morgenen før konstaterer den åbenbart meget lidt fleksible mor, at “så, nu skal du kun sove én gang mere før det er din fødselsdag…” hvortil det meget prompte svar var “ej ØV altså… hvorfor kan det ikke bare være i dag?!”. Øhh ja… Det havde jo nok ikke hjulpet stort at bevæge sig langt ud i den faktiske ikke specielt børnevenlige historie om de mange timer på fødegangen den gang for fire år siden, med en baby, der ikke synes en kold torsdag aften var et tidspunkt at møde verden på . Så i stedet blev det et hurtigt svar om, at “ja man det er altså først i morgen og nu skal du op og spise morgenmad…” Hmm, det var lige før det obligatoriske dumme mor var blevet bragt i spil, men på en god tirsdag morgen blev teenage genet holdt i skak og i stedet indtraf der en stiltiende accept af realiteterne –for måske er der kun fødselsdagsgaver til de søde børn… eller var julegaver??? – either way, så var det optakten på en af de bedste dage længe med et bemærkelsesværdigt fravær af tornadoer og næsten 4-årige teenagere.
Da den næste nattesøvn endelig var overstået var den første i husstanden med øjne ikke overraskende fødselsdagsbarnet, der dog i sin iver for at putte under morens dyne på sin fødselsdag, helt havde glemt hele fødselsdagsgave konceptet – og ikke mindst de kronisk ikkefungerende ben, der til forældrenes store glæde har virket upåklageligt lige siden! Og hvordan er det nu lige det her gave koncept virker??? Ja, hvis man spørger den nu 4-årige, så ville det bare være lettest, hvis man kendte indholdet på forhånd! For den evigt tilbagevendende kommentar ved annonceringen af en gave har været “jamen, hvad er det??” Sagt med udslående arme og et skævt udtryk i ansigtet… Og ja, hvorfor skal sådan noget også være en overraskelse? Når man i stedet kunne glæde sig til noget helt konkret? Selvom man nu forstår hele fødselsdags konceptet – et år ældre, fejring i børnehaven, flag, gæster og det, at man faktisk ønsker sig en række specifikke ting – ja så er der stadig et stykke vej til at forstå, at man ikke kan få ALT, hvad man ønsker sig…
Men glæden var stor, da de første pakker havde afsløret deres identitet – sengetæppet med æblerne i trods og en Lego politimands lommelygte… Men (Lego) legen stoppede ikke her! Inden dagen var omme og mosters evner ud i kunsten at samle Lego, i et for William acceptabelt tempo var blevet udfordret, var drengens Lego sortiment allerede blevet øget anseeligt… Og det var da heller ikke en for William rimelig betragtning, at indtagelsen af mad kunne trumfe mosters arbejde med at samle Lego. Hos os er Maslows behovspyramide udskiftet med Williams og i den er det allermest væsentlige for at kunne fungere og leve så absolut LEGO og kun i hel samlet tilstand! Så må mad, ja selv den bestilte hjemmelavede jordbæris, vente…
Men Legofesten, …øhh fødselsdagsfesten, var ikke ovre med det. I dag stod den så på det sidste Legofest, nej fødselsdagsfest(!) og de uhensigtsmæssigt indpakkede gaver bød nærmest udelukkende på… ja, Lego. Så nu blev også 2xonkel og fasters evner ud i at samle Lego også testet – og de som også moster bestod… Tempoet taler den nu 4-årige ikke om, det går så længe teenage genet holdes i lommen. Og i lommen har det været hele dagen, med kun mindre påmindelser om, at ja, det er kun i lommen – ikke væk, ikke borte – men måske på restitutions ophold… Så frygt ej, det vender nok stærkt tilbage – som så meget andet af tvivlsom og uønsket karakter – vi glæder os allerede??? Men hvor teenage genet restituerer, så kan det ikke siges om forældrenes overskud, for tornadoen fungerer også solo and does it work!… Her er ikke behov for restitution, for mantraet være practise makes perfect and perfection doesn’t come over night – but damn close!

Men tilbage til fødselaren, der snart kan åbne sit eget Legoland… Eller i hvert fald en mindre Lego forstadsby beboet af slangeskurke, Ninjago ninjaer og en enkelt samurai, politimænd, banditter og minearbejdere og alle deres køretøjer, slangelignende helikoptere og hvislende slange monstertrucks til trods… Og er det så lykken? Hvis vi spørger den nu 4-årige teenager, der sluttede dagen af med 8×22 minutters Lego Ninjago på dvd’en og de matchende Lego Ninjago modeller til at føre legen lige ud på sofaen, så er svaret helt sikkert JA… Hvad han ikke bekymrer sig om, er de opbevaringsmæssige udfordringer, som de uforvarede forældre ser og det især sammenholdt med små og store lokale tornadoer og Legoædende hvalpe! Det i sig selv er en kombinationen, der han trække teenage genet hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet i en fuldtidsstilling plus det løse i interessetimer og spidsbelastningsperioder… Men for nu hviler roen over både 4-årige teenagere, tornadoer og Legodræberen og morgendagens konflikter og glæder kan der kun gisnes om, men Lego skal nok blive omdrejningspunktet for næsten dem alle… Velkommen til virkelighedens Legoland.

20121117-223913.jpg

Lego, Lego, Lego… Og lidt æbler i trods

Vi nærmer os med hastige skridt overgangen fra det næsten 4-årige barn til faktisk at have et 4-årigt barn, med andre ord er Williams fødselsdag i sigte… Onsdag er dagen, hvor ældste ynglet fylder fire år – og det kræver i følge det kommende fødselsdagsbarn GAVER og ikke bare hvilke som helst gaver, nej helst gaver der indeholder Lego!
De sidste 3-4 ugers tid har vi, om ikke dagligt, så i hvert fald flere gange ugentligt, været over samtalen “Jeg ønsker mig den Mack-lastbil, det gør jeg altså! Får jeg den så, når jeg har fødselsdag? Altså Mads Emil har den (underforstået udråbstegn) og Emil og mig vi får den i fødselsdagsgave (bydende udråbstegn)” For den lykkeligt uvidende og endnu ikke Cars ramte, ja så kan den stadig kun næsten 4-årigehurtigt fortælle en ting eller to om den fantastiske Mack – lastbilen, der er stor, at Lynet McQueen altså kan være indeni den, så Mack kan køre med ham, når han sover… Og så er den altså sej og rød!!
Så den er jo selvsagt nærmest nødvendig i enhver husholdning OG selvfølgelig og ganske underforstået i Lego!
Når det så er klarlagt, så følger forældrenes obligatoriske del af samtalen “Ja, den er skrevet på ønskesedlen, men det er jo ingen garanti for, at du faktisk får den… Hvad med alt det andet på ønskesedlen? Du ønsker dig jo ikke kun Mack.” “Nej… Der er også Lego Ninjago! Og jeg ønsker mig det altså NU!” hermed fuldstændig underforstået, at ergo sådan bliver det… Basta blev der sagt – eller skal vi bare sige Lego?!?

De åbenlyst lydhøre forældre har da også forsynet sig med Legolydende gaver –for det meste. For den næsten 4-årige har ved flere lejligheder og sengeredninger ytret ønske om et sengetæppe “for det har I jo på jeres seng, mor!” og DEN fanger den skabskreative mor da med det samme… Så de Legolydende fødselsdagsgaver akkompagneres dermed af et hjemmesyet sengetæppe, der ikke indeholder skyggen af Lego, men til gengæld – i følge den lykkeligt uvidende næsten 4-årige – er i overflod af æbler og prikker… Og kan det så ikke sælges på baggrund af tæppets åbenlyse brugsværdi og overflod af æbler og prikker, ja så må de lydhøre forældre vel fremskaffe et Lego mærke til påsyning – for lur mig… Så går den rent ind!

20121110-213315.jpg