Hr. Skæg

Bedre sent end aldrig… De hjemmeproducerede julegaver

Det var ikke fordi jeg fik lavet specielt mange hjemmeproducerede julegaver i 2013, men lidt blev det da til…

Det første der blev kørt gennem maskinen var denne kjole til min niece, der fylder 8 lige om lidt… Kjolen er syet i en lækker isoli fra Stofdepotet – her (som jeg efterfølgende var nødt til at bestille en ekstra meter af til en kjole til mig selv) og er lavet med påsyning af sort vinterjersey på skuldrene og så afsluttet med en sort stretch jersey i hals og ærmer – begge dele også fra Stofdepotet.

Image

Det næste julegaveprojekt var en bestilling fra min søster til hendes svigermor, der strikker-strikker-strikker! Hun strikker mest på rundpinde og de korte strømpepinde, så hun manglede et etui til den størrelse pinde. Jeg har taget udgangspunkt og søgt inspiration i denne fra Chiliquilter.
Strikkepindeetuiet er i en gammel rest bomulds patchwork stof fra Stof & Stil, som jeg har haft liggende i flere år, som er quiltet med en skrap gul tråd, mens indersiden er fra sommer 2013 fra Stof og Stil med lommer i mørk grå bomuldslærred og kanter i skrapgul kantbånd.

Image

Derudover har jeg lavet en trøje til Albert, som jeg havde glædet mig til at lave… en trøje til Albert med Hr. Skæg motiv. Min tanke var at tage udgangspunkt i den lille ansigtstegning, som Hr. Skæg selv laver efter sin underskrift på de postkort hilsner, der deles ud efter hans fantastiske koncerter. Dog med den lille tvist, at jeg for noget tid siden havde købt et sort filt overskægs-strygemærke i Stof & Stil, som jeg gerne ville have med i motivet. Trøjen er syet som en sweat-shirt i den blødest tænkelige isoli i en lækker koks meleret farve – også købt hos Stofdepotet. På skuldrene har jeg lavet påsyet en hvid/koksgrå stribet rib, som også er brugt til ribkant i bunden af trøjen.

Dertil syede jeg et par baggypants i det samme stof med kant på lommen i den stribede rib, som han dog tog i brug med det samme.

Image

Image

Det der med at stave…

Efter vi var til Hr. Skæg koncert har William været endnu mere fokuseret og opmærksom på bogstaver og ord end han nogensinde har været før – super fedt, og vi har ventet på det skulle komme.
Men det der med bogstaver og ord er ikke altid lige let… Det giver nogle lidt sjove samtaler ind i mellem.

“Mor, hvordan staver man til storebror?

“S T O R ….”

“Neeeej mor! Det er lyv!”

“… nej, det er rigtig nok… Hvordan vil du ellers stave til det?”

“… T E…”

“… Nej, det er ikke alle ord, der starter med T E…”

“Jo!”

Vi når vel dertil med tiden og med Hr. Skægs hjælp går det nok endnu hurtigere 🙂

20130502-165735.jpg

Hr. Skæg, festen og granatchokket

Lørdag var det endelig blevet tid til den længe ventede Hr. Skæg koncert – Williams første rigtige koncert og Alberts ditto… Forventningens glæde var til at få øje på og blev for William ikke mindre, da han egenhændigt fik lov til at bestemme for vi skulle spise frokost med mormor inden koncerten.

Så mig afsted med ungerne mod Aalborg, mormor, frokost, Skråen og Hr. Skæg. Billede

En tur omkring H&M efter en ny t-shirt til William blev også lige klemt ind af ren og skær nød, da mine unger åbenbart ikke helt har forstået konceptet med at drikke af et sugerør! For juice”flasken” skal jo åbenbart også helst holdes vandret samtidig med – selv i fuld tilstand og så sidder man der med et barn, der er søbet ind i æblejuice fra inderst til yderst – HURRA! Så os en hurtig tur omkring H&M i Friis på vejen mod Skråen og så blev drengen stillet overfor sin næste udfordring… HVILKEN t-shirt (for ja – det eneste, der var sikkert var at det skulle være en t-shirt og en kortærmet af slagsen… “Nej! Ikke en trøje mor! – en t-shirt!”) Så mens William gik små-forvirret rundt i sin søgen på DEN t-shirt afprøvede Albert 101-måder-at-forsvinde-i-en-H&M-butik på… Hvilken fest, det allerede var. Til morens store held var t-shirten med PSY i Gangnam Style moves ikke i Williams størrelse, så valget faldt i stedet for endelig på en Spiderman t-shirt og turen mod Skråen og Hr. Skæg koncerten kunne igen genoptages.

Ind i køen med andre forventningsfulde børn og forældre – dørene var blevet åbnet, så heldigvis gik det hurtigt igennem køen – ind i salen og finde en god plads på gulvet foran scenen og så skulle de næste 45 minutter inden koncertstart bare overståes – sammen med alle de andre forventningsfulde børn med krudt i r…n og tålmodighed på prøve.

Endelig dukker en mand med flyverhat op på scenen (Vinter var hans navn viste det sig), men hvor var Hr. Skæg? Og så skete det… Granatchokket indtraf, men ikke hos det forventede barn O.o Nej, det var Albert der blev ramt af et mindre chok og bare skreg og var fuldstændig utrøstelig. Måske han havde hygget sig godt med den tomme scene og det flotte bagtæppe? Uanset, så måtte mormor tage ham med ud i Foyeren, hvor de så de første tyve minutter af koncerten fra en bænk på behørig afstand af døren ind til salen, men dog med kik ind til scenen.

Video 🙂 Man kan høre den granatchokkede Albert i baggrunden… Håber den virker!

Billede

Til gengæld var William fra starten bjergtaget, medrevet, syngende, skrålende bogstaver og bare så glad, mens han sad der ved siden af mig med den ene hånd med et fast tag i min arm. Det var et HIT! Og lur mig om drengen, der først lige er begyndt at interessere sig det mindste for bogstaver og tal og slet ikke har styr på det, ikke kan stave til ALT efter den fantastiske forestilling… Det kunne han i hvert fald på vej over til bilen, hvor han glad gik med et postkort med en hilsen fra Hr. Skæg i den ene og en dvd med musikvideoer om alle bogstaverne i den anden. Og Albert kom sig også over granatchokket og så sidste halvdel af forestillingen i salen og straks ved hjemkomsten til matriklen greb fat i den nye dvd og trak mig hen til fjernsynet, mens han lykkeligt pegede gentagende gange på billederne af Hr. Skæg på coveret, mens han gentagne gange sagde “SKÆG, SKÆG” med smil i stemmen! Og ja, han er så vild med dvd’en, at han synes den skulle foreviges – fandt i hvert fald dette billede på min mobil om aftenen…

BilledeVi skal HELT SIKKERT af sted til Hr. Skæg koncert næste gang han er i nærheden af os, måske Albert så heller ikke rammer endnu et granatchok.