hygge

Ud af feriemode…

Den første arbejdsuge efter ferie er faktisk ved at være gået, så mon ikke det er ved at være tid til at få skrevet lidt på bloggen igen! I skal dog ikke helt snydes for et par stemningsbilleder fra vores skønne ferie i Frankrig. Den første uge eller rettere 8 nætter brugte vi ved en lille by, der hedder Sampzon på en campingplads med egen adgang til Ardechefloden. Sampzon er dog ikke en specielt kendt by imodsætning til nabo byen, der pga. bynavnets association til den nærliggende naturattraktion Pont d’Arc, måske vækker genkendelse hos flere – Vallon Pont D’Adrc. De tre første billeder er inde fra Vallon Pont D’Arc, hvor vi nogle eftermiddage, hvor temperaturen var kravlet op på 38-39 grader søgte tilflugt på barerne på byens skyggefulde torv.BilledeBilledeBillede

De næste to billeder er fra campingpladsens poolområde, hvor vandhund 1 og 2 brugte MANGE timer 🙂 Dog kostede det for Albert et utal af små og lidt større (betændte) sår på fødder og hænder… Og hvorfor? Ja selvom jeg havde købt badesko til begge unger, så tog Alberts dem af de første par dage og pga temperaturen var fliserne ved poolen SÅ varme, at de gav ham brandsår under trædefladerne oven på fødderne (der hvor han kom imod når han kravlede op og ned i børnepoolen) og på fingerspidserne. Så hurra for de to pakker plaster jeg havde pakket og den klorhexedin-holdige opløsning på spray som jeg fandt på et apotek!BilledeBilledeUdsigt ned over Ardeche floden.

BilledeFjollesmil og rigtige smil.BilledeBilledeFangede det næsten!!! Absolut ikke hverdagskost!BilledeStenopsamling, -kast og sopning i Ardechefloden – lige ved campingpladsen.BilledeBillede

Feriens anden uge brugte vi i Cluny – byen, hvor jeg er kommet gennem de sidste hmm ca 20 år. Og ja, det er sådan lidt en følelse af at komme hjem, når vi kører af motortrafikvejen uden for byen og snart efter passerer den store økologiske gård inden vi passerer byskiltet og drejer til højre ad Rue de Griottons, hvorpå den så velkendte (kommunale) campingplads ligger. Cluny er nok mest kendt for to ting… Den meget store (tidligere) benediktinerkloster ruin – http://en.wikipedia.org/wiki/Cluny_Abbey
Det har taget mig/os de her ca 20 år, men i år skulle det være… Vi fik set museet med og om klostrets historie og omfang.

Billede

BilledeBillede
BilledeBillede

Ellers nåede vi i feriens sidste uge en tur i zoologisk have i Touro Parc ved Macon og ellers bare afslapning i varmen… For varmt var der og også langt mere varmt end vi er vant til i Bourgogne-området. Vi præsterede flere dage med temperaturer på 36-38 grader, så køkkenkassen blev taget i brug til afkøling…BilledeBillede

Køer au naturel og de mekaniske af slagsen

Søndagen stod traditionen tro på Øko dag og den traktortossede Albert var i ren ekstase fra vi parkerede bilen – for fra bilen kunne han se både vogne og en rendegraver! “Traktooooor!” Og der var da heller ikke et øje tørt eller et øjebliks tid til stilstand – for der var mangt og meget, der skulle inspiceres, udforskes, mærkes på, prøves, fortælles om.  Så moren fik ikke et eneste stillestående øjeblik – udover når traktorer skulle iagttages og rendegraverens førehus skulle udforskes. William var absolut mest interesseret i den store halm “klatreborg”, der var sat op – så han var ret svær at overtale til at skulle se på køer, men en tur i rendegraverens førehus, kunne dog alligevel godt konkurrere med halmen!

BilledeBillede

Men Albert var nu ikke kun betaget af de mekaniske “køer” også de rigtige køer tiltrak sig megen opmærksomhed, men dog ingen billeder herfra – da drengen da helt sikkert troede han skulle dø, hvis jeg slap ham for at tage et billede af ham inde i stalden i nærheden af de store, mægtige køer – der betragtes bedst på behørig afstand med et godt fast greb om en mor-hånd.

Uanset, så lad os slå fast, at mindstemanden skulle bæres stedet – ellers var han flyttet ind!

BilledeBillede

Hr. Skæg, festen og granatchokket

Lørdag var det endelig blevet tid til den længe ventede Hr. Skæg koncert – Williams første rigtige koncert og Alberts ditto… Forventningens glæde var til at få øje på og blev for William ikke mindre, da han egenhændigt fik lov til at bestemme for vi skulle spise frokost med mormor inden koncerten.

Så mig afsted med ungerne mod Aalborg, mormor, frokost, Skråen og Hr. Skæg. Billede

En tur omkring H&M efter en ny t-shirt til William blev også lige klemt ind af ren og skær nød, da mine unger åbenbart ikke helt har forstået konceptet med at drikke af et sugerør! For juice”flasken” skal jo åbenbart også helst holdes vandret samtidig med – selv i fuld tilstand og så sidder man der med et barn, der er søbet ind i æblejuice fra inderst til yderst – HURRA! Så os en hurtig tur omkring H&M i Friis på vejen mod Skråen og så blev drengen stillet overfor sin næste udfordring… HVILKEN t-shirt (for ja – det eneste, der var sikkert var at det skulle være en t-shirt og en kortærmet af slagsen… “Nej! Ikke en trøje mor! – en t-shirt!”) Så mens William gik små-forvirret rundt i sin søgen på DEN t-shirt afprøvede Albert 101-måder-at-forsvinde-i-en-H&M-butik på… Hvilken fest, det allerede var. Til morens store held var t-shirten med PSY i Gangnam Style moves ikke i Williams størrelse, så valget faldt i stedet for endelig på en Spiderman t-shirt og turen mod Skråen og Hr. Skæg koncerten kunne igen genoptages.

Ind i køen med andre forventningsfulde børn og forældre – dørene var blevet åbnet, så heldigvis gik det hurtigt igennem køen – ind i salen og finde en god plads på gulvet foran scenen og så skulle de næste 45 minutter inden koncertstart bare overståes – sammen med alle de andre forventningsfulde børn med krudt i r…n og tålmodighed på prøve.

Endelig dukker en mand med flyverhat op på scenen (Vinter var hans navn viste det sig), men hvor var Hr. Skæg? Og så skete det… Granatchokket indtraf, men ikke hos det forventede barn O.o Nej, det var Albert der blev ramt af et mindre chok og bare skreg og var fuldstændig utrøstelig. Måske han havde hygget sig godt med den tomme scene og det flotte bagtæppe? Uanset, så måtte mormor tage ham med ud i Foyeren, hvor de så de første tyve minutter af koncerten fra en bænk på behørig afstand af døren ind til salen, men dog med kik ind til scenen.

Video 🙂 Man kan høre den granatchokkede Albert i baggrunden… Håber den virker!

Billede

Til gengæld var William fra starten bjergtaget, medrevet, syngende, skrålende bogstaver og bare så glad, mens han sad der ved siden af mig med den ene hånd med et fast tag i min arm. Det var et HIT! Og lur mig om drengen, der først lige er begyndt at interessere sig det mindste for bogstaver og tal og slet ikke har styr på det, ikke kan stave til ALT efter den fantastiske forestilling… Det kunne han i hvert fald på vej over til bilen, hvor han glad gik med et postkort med en hilsen fra Hr. Skæg i den ene og en dvd med musikvideoer om alle bogstaverne i den anden. Og Albert kom sig også over granatchokket og så sidste halvdel af forestillingen i salen og straks ved hjemkomsten til matriklen greb fat i den nye dvd og trak mig hen til fjernsynet, mens han lykkeligt pegede gentagende gange på billederne af Hr. Skæg på coveret, mens han gentagne gange sagde “SKÆG, SKÆG” med smil i stemmen! Og ja, han er så vild med dvd’en, at han synes den skulle foreviges – fandt i hvert fald dette billede på min mobil om aftenen…

BilledeVi skal HELT SIKKERT af sted til Hr. Skæg koncert næste gang han er i nærheden af os, måske Albert så heller ikke rammer endnu et granatchok.

Perler … og tornadoer

Glæden ved perler er absolut stor – især for William, men som en sand lillebror synes Albert jo selvfølgelig, at ALT hvad storebror laver må være himlen på jorden… Og så kan det være svært at spise ham af med hans egne stiftperler, sååååå…

20130328-212656.jpg

20130328-212713.jpg
Og det går også ganske fint i kortere tid, for så kommer finmotorikken i samspil med en 22-måneder gammel drengs tålmodig hurtigt til kort og frem kommer glimt af en moden tornado, der med trodsige og hurtigt baskende arme hurtigt kan forvandle den korte perlepladeidyl til et perleinferno!

20130328-213504.jpg

20130328-213523.jpg

Og så kan man jo passende træne i at tælle til ti, mens man alligevel skal samle et par hundrede perler op fra gulvet…