isoli

Comfy joggingsæt 


Endnu en af de “ikke-just-frisk-ud-af-symaskinen” genstande… Men til gengæld et af de sæt, som den unge mand er rigtig glad og tilfreds med.

Et rigtig comfy joggingsæt i blød, lækker isoli, den melerede er fra Stofdepotet.dk og kan findes her. Jeg har lavet trøjen med en “tube”/”høj skorstens” krave med bånd i toppen.

Bukserne, der er mine sædvanlige baggy bukser, er lavet med en påsat kængurulomme foran, der i lommeåbningerne er kantet med en refleks piping. Der er også sat vinkler i refleks- og neongult strygestof bag på trøjen og bag på bukserne.

Reklamer

Lidt mere Batman… nu også trøje

SONY DSC

Endnu et resteprojekt har set dagens lys – en Batmanish sweatshirt til Albert. Trøjen er lavet i isoli – den stribede med løkker på bagsiden og den koks-melerede er med ruet bagside. Der var ikke nok af den stribede til at lave ærmerne, så derfor fandt jeg den ret lille rest af den koks-melerede. Der var lige nok af den, til at jeg kunne lave de to stykker til ærmerne og stykket foran – som jeg synes pyntede, når der nu var sat på ærmerne og lavet spids på dem.

Til det Batman-inspirerede mavepynt har jeg brugt et strygemærke fra Stof & Stil, som jeg har syet ovenpå en oval klippet i gul strygestof.SONY DSCSONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC

Boys month #1 – baggy shorts til William

20140710-124307.jpg

Mit første indlæg til Boys month 2014 er et par baggy shorts til William. Mønstret er mit eget og det samme, som jeg plejer at bruge til baggy pants og er som de baggy shorts, som jeg syede til salg i AlwiL sommertøjet.
20140710-124730.jpg

Som en lille ekstra detalje, har jeg på ombukket på ydersiden sat neon bånd med hvide stjerner. – så er de også lidt anderledes end dem Albert har.

Shortsene er opsyet i en lækker blød isoli fra Stofdepotet, og det er en af mine absolutte isoli favoritter.
20140710-125423.jpg

Bedre sent end aldrig… De hjemmeproducerede julegaver

Det var ikke fordi jeg fik lavet specielt mange hjemmeproducerede julegaver i 2013, men lidt blev det da til…

Det første der blev kørt gennem maskinen var denne kjole til min niece, der fylder 8 lige om lidt… Kjolen er syet i en lækker isoli fra Stofdepotet – her (som jeg efterfølgende var nødt til at bestille en ekstra meter af til en kjole til mig selv) og er lavet med påsyning af sort vinterjersey på skuldrene og så afsluttet med en sort stretch jersey i hals og ærmer – begge dele også fra Stofdepotet.

Image

Det næste julegaveprojekt var en bestilling fra min søster til hendes svigermor, der strikker-strikker-strikker! Hun strikker mest på rundpinde og de korte strømpepinde, så hun manglede et etui til den størrelse pinde. Jeg har taget udgangspunkt og søgt inspiration i denne fra Chiliquilter.
Strikkepindeetuiet er i en gammel rest bomulds patchwork stof fra Stof & Stil, som jeg har haft liggende i flere år, som er quiltet med en skrap gul tråd, mens indersiden er fra sommer 2013 fra Stof og Stil med lommer i mørk grå bomuldslærred og kanter i skrapgul kantbånd.

Image

Derudover har jeg lavet en trøje til Albert, som jeg havde glædet mig til at lave… en trøje til Albert med Hr. Skæg motiv. Min tanke var at tage udgangspunkt i den lille ansigtstegning, som Hr. Skæg selv laver efter sin underskrift på de postkort hilsner, der deles ud efter hans fantastiske koncerter. Dog med den lille tvist, at jeg for noget tid siden havde købt et sort filt overskægs-strygemærke i Stof & Stil, som jeg gerne ville have med i motivet. Trøjen er syet som en sweat-shirt i den blødest tænkelige isoli i en lækker koks meleret farve – også købt hos Stofdepotet. På skuldrene har jeg lavet påsyet en hvid/koksgrå stribet rib, som også er brugt til ribkant i bunden af trøjen.

Dertil syede jeg et par baggypants i det samme stof med kant på lommen i den stribede rib, som han dog tog i brug med det samme.

Image

Image

Sweat til William

I dag fandt jeg tid til at få syet en sweat til William – synes tit han mangler tykkere trøjer en dem i jersey, men samtidig er han gerne lidt besværlig når det kommer til tøj og stod det til ham gik han i shorts og t-shirt året rundt… Der er vi så ikke enige og så ryger en del af selvbestemmelsen! Når det så er sagt, så er jeg nødt til at have ham lidt med på råd inden jeg syr til ham… hvis jeg vil være sikker på at det bliver brugt!

Jeg bestilte i mandags (mener jeg det var?!?) en ny sending stof fra Stofdepotet og deriblandt en lækker isoli med nister, hvor af noget af det blev brugt i dag. Da vi var færdige med at diskutere om, hvorvidt trøjen skulle have korte eller lange ærmer fik jeg den godt solgt HVIS den gamle blå uld løve, der er klippet af en pensioneret rød uld strikketrøje kunne få plads på maven!

20131207-212433.jpg
Jeg valgte så godt nok at trække løven lidt ud til den ene side og længere ned mod bunden, da den er lidt stiv i det pga tykkelsen.
Sweat trøjen er lavet med raglanærmer og med en mørk blå rib i hals, ærmer og bund.

20131207-212727.jpg

20131207-212744.jpg

20131207-212809.jpg

Husk, det er i morgen aften jeg trækker en vinder af min giveaway – er du ikke allerede med kan du nå det endnu 🙂

Shorts – til mor!

BilledeDet er mildest talt meget længe siden jeg sidst har syet noget til mig selv, så med ferien (tættere) for døren var det jo alligevel oplagt – når nu tiden var til detat udvide sommer garderoben. SÅ det var jo meget praktisk, at jeg lige i sidste uge havde fået en god portion stof ind ad døren fra Stofdillen.com, det meste stof købt uden på forhånd at have de store planer med købene, men alligevel ryger der jo noget i kurven, når udvalget og især priserne frister.

Billede

Så foreløbig er der gang i et sæt sengetøj til William med ulve, elge og tonsvis af stjerner og dette par shorts til mig selv. Og så er der selvfølgelig også til børnebukser 🙂

Shortsene er opsyet i det leopardplettede kraftige jersey, der mest af alt minder om en lækker blanding af isoli og jersey (tykkelse som isoli, men stretch kvalitet som jersey).

Mønstret er lavet med inspiration fra et par gamle Rütme bukser med små læg på fronten, så de får et blødere “fald” og en rigtig

Billede

behagelig pasform.

Resultatet er – efter en del bøvlen med placeringen af læggene  – blevet disse shorts, som jeg tror jeg kommer til at bo i i sommerferien, for de er SKØNNE at have på.

Overvejer om ikke, der skal laves et ekstra par – evt i den råhvide isoli, som også var med i pakken var Stofdillen – med marine eller skrapgule detaljer.

BilledeBillede