jersey

Nye trøjer af en rest

SONY DSCPhotoprintet jersey……. er rigtig fint i begrænsede mængder (hvis man spørger mig) og tit er det det samme med meget mønstret jersey. Så når jeg finder et print, som jeg tænker, at det er jeg nødt til at købe noget af ender jeg ofte med kun at bruge ret lidt af den meter, som jeg har købt (og ja, jeg køber altid kun 50-60 cm de steder for det er muligt)… Og så ligger resten fint og fylder i skabet, for jeg synes alligevel kun, at de skal have en enkelt trøje i det travle print…

Derfor synes jeg det er fantastisk, at butikker som fabricroad.com har en reste-kategori (to nu for at det ikke skal være løgn), hvor resten ikke bare er alt mellem 15-60 cm i hele stoffets bredde, men måske (ca) 40×80, som den rest jeg fik omsat til disse to trøjer og en hue. Og så er hele stykket brugt og væk fra skabet 😉

SONY DSCDe har begge fået forstykker på trøjerne i den photoprintede jersey med jagerfly. Alberts er lavet med raglanærmer og bagside og ærmer er i en ensfarvet marine jersey, kantet med en mørk grå rib (også fra fabricroad.com).

SONY DSC

SONY DSCWilliams er lavet med lidt flere detaljer – i første omgang mest af nød, da de ca 40 cm var ca 3-5 cm for lidt til en forside til en trøje i str 6 år. Derfor lavede jeg skulderbesætning eller hvad det nu hedder, som så reelt ikke er syet ovenpå, men i forlængelse af forstykket. Besætningen er lavet i en denim-lignende isoli og den går igen på ærmerne og det øverste stykke af ryggen, hvor den er skåret lige over 10-15 cm nede. Resten af rygstykket er af den samme marineblå jersey, som er brugt på Alberts trøje.

Jeg har desuden lavet en lille brystlomme i isoli’en kantet med den mørkegrå rib, som trøjen også er kanten med i hals, ærmer og bund.

Dermed er det blevet til ikke ens, men lignende trøjer og de er glade og tilfredse. Nogle af de andre reste-stykker jeg har købt skal omsættes til undertøj og flere trøjer.

SONY DSC

10397820_10152605369786927_1322142075597924975_n

Reklamer

En løve makker

Jeg skrev for ikke så længe siden et indlæg om strygestof, hvor jeg viste Alberts løve sweatshirt… Den har nu fået sin kortærmede makker 🙂

20140524-211237.jpg
En neon gul løve på army-camouflage mønstret jersey med neon gul rib og neon gule tittekanter. Jersey og rib er begge fra Stofdepotet.dk og strygestoffet er fra KreaByLullu.dk.

20140524-211547.jpg
Og Albert er endnu en gang glad og tilfreds med endnu en løve i garderoben 👍

// Another lion shirt has seen the light of day – this time a neon yellow lion on a army-camouflaged printet jersey.

Baggypants med flæsedetalje

Billede

Fik lidt tid til at sy igår – uden at være hængt op på fastelavnstøj eller bestillinger, så fik testet en ide jeg har gået med længe med en mere tøset udgave af mine baggypants, men som stadig ikke går på kompromis med pasform og buksernes overordnede udtryk. Jeg har tilføjet en flæse ved lommerne…

Disse er syet i en kraftig jersey fra Stofdepotet med dyreinspireret mønster og flæsen er lavet i en let strik med glimmer og så er lommekanten sluttet af med en ensfarvet sort ribjersey, som også er brugt i ben og livet.

BilledeBillede

Kjole i vinterjersey

20131123-131754.jpg
Syede for noget tid siden en kjole til mig selv i en mørk grå heavy jersey fra Stofdepotet. Egentlig har jeg lidt forelsket mig i modellen fra Tiger of Sweden, men med en pris på 1500 kr for en kjole går der måske lige nordjyde nok i mig 😳. Så jeg bestilte 1 meter af den grå vinterjersey og så gik jeg igang. Jeg har ikke brugt et mønster, men delvist tegnet den basale pasform af efter en gammel kjole (med lange ærmer) som jeg har hængende i skabet.

20131123-132441.jpg
Fronten er til gengæld i høj grad lavet ud fra gefühl… Jeg har rynket i den ene side for at lave “drapering”, så den falder bedre hen over maven. Samtidig har jeg skaret et stykke i på skrå fra halsudskæringen i den ene side til lige under brystet på den anden side. Dette har jeg gjort for at kunne lave drapering ved halsudskæringens ene side (den side, hvor stykket er skaret i), så det folder/falder ned mod draperingen i taljen. Ærmerne er lavet som en bred “strop” i to lag ud fra et raglan-ærme princip.

20131123-133227.jpg
Nederst er der lavet en lille slids bag på af hensyn til bevægeligheden i kjolen, der nok mest har et pencil-snit.

20131123-133433.jpg
Og sidst et sjældent billede af giraffen – iført kjolen 😉
Og lige et billede af fronten øverst, når den er på, for sådan vises den absolut bedst!

20131123-133850.jpg

Trøje i printet jersey

20131001-195811.jpg
Er efterhånden blevet bedre til at sy trøjer i jersey (hurraaaa for overlockeren!!!) og resultaterne bliver da også bedre og bedre.
For noget tid siden syede jeg denne trøje til Albert, som jeg slet ikke har fået vist på bloggen. Den er syet i en skøn printet jersey med forskellige dyr i flyvemaskiner fra Lillestoff – jeg elsker Lillestoffs skønne prints, så da Malika-rosa.dk havde 40% på dette print bestilte jeg straks én meter af det 🙂

20131001-200706.jpg
For at spare lidt på det dyre jersey har jeg lavet ærmerne i brun strækjersey (fra Fjølner) med “høje” ribkanter i ærmerne i grøn, som også går igen i pyntesømmen ved ærmerne og i halsribben (også fra Fjølner). For at samle farverne lidt har jeg påstrøget tre grønne stjerner på det ene ærme.

Samtidig har jeg endelig knækket “koden” med pynte ribkanten/tittekanten ved ærmekanten – løsningen for mig har været en bredde på 2 cm, ved syning på overlockeren giver den en perfekt “mængde” tittekant.

20131001-201511.jpg

Nederdel i heavy jersey

Lige før sommerferien faldt jeg over en billig rest af en skøn heavy jersey med gråt mønster på sort bund hos Fjølner i Viborg. Og nu fik jeg endelig fundet ud af, hvad stoffet skulle bruges til.

20130923-211934.jpg
En semi-pencil skirt, uden slids og med bred talje med rib i. Jeg har lavet lommer med sort pyntekant, der er påsyet bagsiden så de ikke vil komme til at sidde og “fylde” på nederdelens forside.

20130923-213312.jpg

20130923-213606.jpg

Shorts – til mor!

BilledeDet er mildest talt meget længe siden jeg sidst har syet noget til mig selv, så med ferien (tættere) for døren var det jo alligevel oplagt – når nu tiden var til detat udvide sommer garderoben. SÅ det var jo meget praktisk, at jeg lige i sidste uge havde fået en god portion stof ind ad døren fra Stofdillen.com, det meste stof købt uden på forhånd at have de store planer med købene, men alligevel ryger der jo noget i kurven, når udvalget og især priserne frister.

Billede

Så foreløbig er der gang i et sæt sengetøj til William med ulve, elge og tonsvis af stjerner og dette par shorts til mig selv. Og så er der selvfølgelig også til børnebukser 🙂

Shortsene er opsyet i det leopardplettede kraftige jersey, der mest af alt minder om en lækker blanding af isoli og jersey (tykkelse som isoli, men stretch kvalitet som jersey).

Mønstret er lavet med inspiration fra et par gamle Rütme bukser med små læg på fronten, så de får et blødere “fald” og en rigtig

Billede

behagelig pasform.

Resultatet er – efter en del bøvlen med placeringen af læggene  – blevet disse shorts, som jeg tror jeg kommer til at bo i i sommerferien, for de er SKØNNE at have på.

Overvejer om ikke, der skal laves et ekstra par – evt i den råhvide isoli, som også var med i pakken var Stofdillen – med marine eller skrapgule detaljer.

BilledeBillede