Katvig

Navnebånd

Lørdag landede disse skønne navnebånd i min postkasse… Efter længere tids summen med mig selv om, hvad der skulle stå af navn der på endte jeg på en af mine første indskyldelser: AlwiL, en simpel sammentrækning af de første bogstaver i drengenes navne.

Jeg valgte et sart grønt bånd, der så er piftet op med neongul tekst. Synes selv kombinationen blev rigtig god – og går fint til det meste stof, både i neutrale farver, “drenge” farver og “tøse” farverne – hvis vi vil ud i at benævne nogen farver som det (sagt med et slet skjult smil på læben).

BilledeGlæder mig til at kunne sætte et endnu mere personligt touch på det hjemmesyede tøj – både det der bliver i huset, men også det der ryger ud af huset… og det første navnebånd er også kommet i brug, nemlig på en buksebestilling på et par orkidefarvede bukser. Jeg har desuden oprettet en gruppe på facebook til formålet som kan findes her: AlwiL – unika børnetøj.

Billede

Billede

Ellers er det ikke blevet til de store kreationer ved symaskinen siden påsken – til gengæld er “vogn” parken blevet udvidet med en fødselsdagsgave på forskud fra kæresten, nemlig en overlocker, som stadig mangler at blive testkørt og indviet… Det skal gøres snart! William har på forhånd bestilt en trøje med biler, en bestilling, som er svær at stå for efter han meget entusiastisk udbrød “Mor, jeg kan godt lide overlockere…”, da vi skulle ind og se/købe overlockeren hos Kjærgaard Symaskiner i lørdags. Ikke at han har den fjerneste anelse om, hvad det er for noget, men måske navnet overlocker “smagte godt” 😉

Det eneste, der er blevet produceret – ud over de bestilte bukser er et par skønne coboltblå bukser i twill med lommer i Katvig stof til Albert, som dog ender i skuffen lidt tid endnu, da de er for lange, men mon ikke de passer når vi kommer på den anden side af sommeren og indtil da, syntes William, at de skulle tage bo i hans bukseskuffe… “Skal vi så ikke sige, at det er mine bukser, mor?”, chancen for at han vil bruge dem er jo noget nær nul, eftersom der er elastik i bunden… De mangler bare lige at få eftermonteret et af de nye navnebånd.

BilledeBillede

Reklamer

Det (mærke) bevidste barn

Ja, sådan et har jeg i hvert fald herhjemme – og nej, det er ikke William på 4 år, men Albert på 1,5 år (!!!)… Hans store og udtalte præference i forhold til sengetøj er i hvert fald ikke til at tage fejl af. Se nu bare i dag, hvor jeg er hjemme med den noget feberramte dreng, der helt sikkert ikke er på toppen – hvilket kan aflæses direkte på den ellers så madglade drengs indtag af mad, og lad mig bare afsløre, han har spist next to nothing i dag!
Men tilbage til sagens kerne – det mærke bevidste barn… Selvom hans egen dyne og pude var slæbt ind i sofaen, så valgte han alligevel at tøffe ned på storebrors værelse for at hente hans dyne og pude og selv slæbe det ind i stuen – og hvorfor så det? Jo storebror har nemlig Katvig sengetøj på lige nu, mens den stakkels lillebror måtte nøjes med det hjemmesyede sengetøj med biler på… Hvad ligner det da også, at de ignorante forældre kan finde på ikke at tage hensyn til barnets klare præferencer i sengetøj! Så nu med to sæt dyner og puder i sofaen – det foretrukne med æblerne og det falske hjemmesyede med bilerne – og noget mindre plads… Men hvad gør man ikke for det feberramte barn??? Så som den serviceforælder jeg også kan være, så blev det falske sengetøj skiftet, så det foretrukne æblesengetøj igen retmæssigt kunne omfavne drengens dyne og pude…. Og nu sover han sødt i sin seng – forhåbentligt både længere og bedre med det ægte sengetøj!
Hvad skal det ikke ende med???!?

20130109-131656.jpg

Lego, Lego, Lego… Og lidt æbler i trods

Vi nærmer os med hastige skridt overgangen fra det næsten 4-årige barn til faktisk at have et 4-årigt barn, med andre ord er Williams fødselsdag i sigte… Onsdag er dagen, hvor ældste ynglet fylder fire år – og det kræver i følge det kommende fødselsdagsbarn GAVER og ikke bare hvilke som helst gaver, nej helst gaver der indeholder Lego!
De sidste 3-4 ugers tid har vi, om ikke dagligt, så i hvert fald flere gange ugentligt, været over samtalen “Jeg ønsker mig den Mack-lastbil, det gør jeg altså! Får jeg den så, når jeg har fødselsdag? Altså Mads Emil har den (underforstået udråbstegn) og Emil og mig vi får den i fødselsdagsgave (bydende udråbstegn)” For den lykkeligt uvidende og endnu ikke Cars ramte, ja så kan den stadig kun næsten 4-årigehurtigt fortælle en ting eller to om den fantastiske Mack – lastbilen, der er stor, at Lynet McQueen altså kan være indeni den, så Mack kan køre med ham, når han sover… Og så er den altså sej og rød!!
Så den er jo selvsagt nærmest nødvendig i enhver husholdning OG selvfølgelig og ganske underforstået i Lego!
Når det så er klarlagt, så følger forældrenes obligatoriske del af samtalen “Ja, den er skrevet på ønskesedlen, men det er jo ingen garanti for, at du faktisk får den… Hvad med alt det andet på ønskesedlen? Du ønsker dig jo ikke kun Mack.” “Nej… Der er også Lego Ninjago! Og jeg ønsker mig det altså NU!” hermed fuldstændig underforstået, at ergo sådan bliver det… Basta blev der sagt – eller skal vi bare sige Lego?!?

De åbenlyst lydhøre forældre har da også forsynet sig med Legolydende gaver –for det meste. For den næsten 4-årige har ved flere lejligheder og sengeredninger ytret ønske om et sengetæppe “for det har I jo på jeres seng, mor!” og DEN fanger den skabskreative mor da med det samme… Så de Legolydende fødselsdagsgaver akkompagneres dermed af et hjemmesyet sengetæppe, der ikke indeholder skyggen af Lego, men til gengæld – i følge den lykkeligt uvidende næsten 4-årige – er i overflod af æbler og prikker… Og kan det så ikke sælges på baggrund af tæppets åbenlyse brugsværdi og overflod af æbler og prikker, ja så må de lydhøre forældre vel fremskaffe et Lego mærke til påsyning – for lur mig… Så går den rent ind!

20121110-213315.jpg