Lego

Legomænd på rad og række

SONY DSC

For knap 14 dage siden lavede Pia med bloggen mum22boys dette indlæg, med en fuldstændig genial ide til opbevaring af Lego mænd på sin blog, og jeg var solgt på stedet! Jeg var nødt til at kopiere ideen hjem til Williams værelse – for drengen drukner i Lego og ja, så drukner man altså også i Lego mænd, som ind imellem lider en noget uvis skæbne, når Frankenstein-createur-Albert går i gang med at bytte rundt på alt fra hænder til kroppe.

SONY DSC
SONY DSC
SONY DSCSå allerede et par dage efter bestilte jeg 7×12 sorte lego klodser i 4×2 og sidste fredag var jeg så omkring Jem og Fix og fik hentet en krydsfinér plade til formålet.

Nu er der så gået lidt sport i at få dem til at være samlet rigtigt – også med deres våben og tilbehør.

Ærligt talt kunne han let fylde endnu en plade ud, men vi nøjes med den ene og så må han prioritere, hvem, der skal på væggen og hvem, der skal ligge i kassen 🙂 Lige nu er der blevet plads til (nogle af hans) Ninjago, Chima, Super Heroes og Star Wars figurer.

SONY DSC

Lego – lego – Legoland….

I år bliver ferien brugt i Danmark og det giver lejlighed for at komme lidt rundt. William har siden sidste sommer gentagne (nærmest på ugebasis) efterspurgt, hvornår han kunne komme i Legoland. Egentlig tror jeg ikke han har haft meget begreb om, hvad Legoland er, men haft en stålfast forståelse af, at Legoland er et land fyldt med Lego, hvor man bare kan bygge indtil man segner… Det kan man jo som sådan også… i hvert fald i Duplo klodser og det kan han jo som nok også klare herhjemme, så i år, hvor Albert er blevet tre og kan være med til mange flere ting skulle det være.
Vi bookede gennem Legoland Holiday billeter til 2 dage og overnatning på Vingsted Aktivt Hotel i Bredsten – ved at vælge et hotel, der ligger ca 20 km fra Legoland, kunne vi spare mere end 2000 kr for os fire… og 2000 kr giver alligevel noget sjov. Der var så absolut heller ikke noget at udsætte på hotellet, ud over nogle frygtelig varme værelser (som alle andre steder i weekenden, og det fortsætter igen i dag…)..

Vi havde valgt at tage afsted i weekenden, da det er der, der er færrest gæster i højsæsonen (det siger rygtet i hvert fald 😉 – og jeg tror det holder). Begge dage var der selvfølgelig godt med mennesker i Legoland, men køerne var ikke håbløse – i hvert fald ikke for andre end Albert. Den længste kø vi landede i var til en bådtur rundt imellem store bygningsværker i miniatureformat.

Sjovt nok var Albert i løbet af de to dage allermest fascineret af miniland og alle de ting, der kan bygges i lego – alt fra dyr til mennesker,huse, raketter og alt muligt andet som hjertet begærer…

KØ!

Kø og en lidt utålmodig dreng

Star Wars i Legoland

Star Wars byggerierne vakte stor glæde hos begge Lego Star Wars tossede drenge

Duplo legepladsen

Duplo legepladsen

SONY DSC

Frø hop

Frø hop og fedt at selv Albert vovede sig ud i det uden hverken mor eller far, men med William ved sin side, der også hjalp ham med at blive spændt op og løftet ned af forlystelsen bagefter.

Nasa

Fængsel

Fængsel – mon man kan få sådan et hjem til 😉

SONY DSC

På bådtur blandt pirater og krokodiller

Fastelavn 2014

Igen i år var fatelavns tøjet til William en tidskrævende … udfordring! Og også en af grundene til den store stilhed på bloggen – sammen med den uendelige række af sygdom, der bliver ved med at ramme os herhjemme. Især Albert har været hårdt ramt og har haft sygedage i alle de fire sidste uger! Men mon ikke foråret kan vende den dårlige statistik?!? Fingers crossed!

Billede

Men tilbage til det famøse fastelavnstøj… William er stadig en lige stor Lego Ninjago fan, men man kan jo så absolut ikke være klædt ud som det samme to år i træk og ønskerne i år var ikke blevet mindre. William synes nemlig den fire-armede General Kozu er SÅ sej – han har jo både fire arme og en meget prangende hat! Og så er det, at jeg skal lære at sige nej, men det kan være svært at sige til drengen med de mange store forventninger. Så her er han… Målet for årets fastelavnstøj – General Kozu.

Den største udfordring ved dette kostume var helt sikkert hjelmen – og den var derfor også det sidste der blev lavet. Jeg købte en billig ridderhjelm i Toys’r’us til 30 kr (http://www.toysrus.dk/toysrus-butik/fest-og-udklaedning/hatte/ridderhjelm?id=701438&vid=430286), som jeg har betrukket med rød bomuldslærred ved hjælp af spray kontaktlim. “Geviret” ovenpå er syet i sort bomuldslærred og fyldt GODT ud med fiberfyld inden den er sat fast på hjelmen med to sorte strips gennem fire forborede hulller inden jeg betrak hjelmen med stof. Mundstykket er lavet ovenpå det øjenvisir, der var på hjelmen, dog skar jeg den øverste halvdel af visiret, for at den kunne gå ned til næse og mund. Jeg syede et “betræk”, der var åbent i bunden og fyldt godt ud med fiberfyld i de “farlige” spidser og så har jeg strøget “tænder på i strygestof inden den blev syet på.

Faktisk endte hjelmen med at være det jeg synes, der blev bedst af hele kostumet – især fordi “geviret” ovenpå blev rigtig godt 🙂

Billede

Jakken blev det helt store tidskrævende element og især strygestof arbejdet  tog det meste af en weekend. Jeg har brugt grundmønstret fra hans Ninjagodragt fra sidste år til jakken, da den stadig passer og formen på ærmer og bagsiden var også god til dette kostume. Forsiden har jeg i stedet lavet som en fuld slå om, der knappes med trykknapper langs siden og på skulderen under skulderpuden. Det ekstra sæt arme er lavet med “hænder” i sort isoli og så syet på i hånden for at få det pæneste resultat.

Bukserne er bare lavet ensfarvet i rød bomuldslærred i en helt lige model.

Billede

Billede

Billede

Billede

Well hello there…!

SUK!…. Fredag morgen blev indledt med et lidet kært gensyn med den spirende 4-årige teenager – dobbelt suk! Og hvorfor var det så han valgte at stille sit grimme fjæs til skue? Ja, fordi drengen ville have to af sine nye Lego (surprice surprice) Starwars mænd med i børnehave – og sådan spiller klaveret altså bare ikke! Lego er no-go i børnehaven, for det bliver ALTID væk og så har vi balladen med en ked dreng senere, fordi manden mangler hjelmen, hovedet, sværdet, pistolen – you name it – der er mange små ting på en Lego mand, der kan blive væk!

MEN så var det jo, at teenageren valgte at gøre sin indtræden – dog i en lidt anden form end den ellers så velkendte udadreagerende form… Drengen stillede sig med korslagte arme ved siden af skoskabet (ja, ja så langt var vi da nået i bestræbelserne på at komme ud af døren!) og stirrede stift på ja… nok absolut ingenting…. Men det er en god taktik i nu-ignorerer-jeg-dig-indtil-du-giver-mig-hvad-jeg-vil-have fremgangsmåden, hvad drengen så nok ikke havde gennemtænkt var, at moren faktisk mente det, da hun sagde “Det der, det gider jeg simpelthen ikke at se på, du får ikke de nye Lego mænd med og nu tager JEG sko og jakke på og så kører jeg… Skal du med? For så tager du din jakke på… NU!” Eneste respons fra teenageren var stadig nu-ignorerer-jeg-dig-indtil-du-giver-mig-hvad-jeg-vil-have nu med et lille tvist af du-går-jo-alligevel-ikke-uden-mig! Men en ting har den hårdt prøvede tilværelse med en næsten 4-årig teenager og en 4-årig teenager lært os – kom aldrig med trusler, som du ikke har tænkt dig at sanktionere. Så da skoene var bundet og jakken på, sagde jeg pænt “sidste chance – jeg kører nu!”  Drengen stod dog stadig der i sin tyrkertro på, at mor kører ikke uden mig og nu-ignorerer-jeg-dig-indtil-du-giver-mig-hvad-jeg-vil-have – stirrende stift på ja nok stadig ingenting. Så jeg tog pænt min taske, sagde hej og gik ud til bilen… Lad mig afsløre… panikken indtraf nok allerede 10 sekunder efter døren havde lukket sig bag den onde mor. “NEEEJ moaar. Du må ikke køre!” Men onde mor, synes da lige hun skulle sætte lidt ekstra trumf på… Så jeg startede bilen, så den kunne blive varm og DET gjorde ikke panikken mindre hos den nu krympende teenanger. Så ind og få barnet – omend modvilligt – i jakke og sko, slå alarmen til og få låst døren. “Jeg har jo ikke noget legetøj med…!!!” SUK… han var ikke helt væk endnu – den grænsesøgende teenager. Så ind igen – husk-nu-alarmen-husk-nu-alarmen“Du har lige præcis 30 sekunder – sæt igang!”… 3 minutter senere og en bunke knap så skønne ord udvekslinger mellem mor og søn, var vi endelig klar til at indtage den nu varme bil!! SUK…

Billede

Heldigvis er der kun fastelavn én gang om året…

og vi er jo så langt fra nået der til endnu – i hvert fald i kalenderen. For herhjemme har den stået på fastelavnskostume snak, “er du ikke ved at sy nu! mor?”, spørgsmål, snak, “moar! hvorfor syr du ikke, hva’?”, kommanderen, snak, “mor?? har du ikke syet huen endnu?!?”… Sådan ikke så lidt i samme dur som fodbold vs. sneen evighedshjulet! Og den uendelige kommanderende spørgerække blev ikke mindre efter mor og søn mandag eftermiddag begav sig i Stof og Stil for at handle ind til projekt fastelavnstøj!! Og hvad er projektet så – ja… det kan vel reelt kun være en enkelt ting, når drengens indædte Lego fanatisme tages med i beregningen… NINJAGO! så var spørgsmålet bare, hvad farve? Og valget faldt prompte – fuldstændig uden tøven på Lloyd, den grønne ninjago.

Så nu er vi vist reelt ved at være nået det punkt, hvor jeg også kan tilføje titlen som Ninjago skrædder på visitkortet.

Billede

Og lad mig bare afsløre – at de sølvglimtende skulder-ting der med garanti måtte kunne have vakt misundelige blikke fra Michael Jackson himself!, – skabte mere end begejstrede blikke og ansigtudtryk hos den 4-årige ninjagokriger, da han så dem syet på ninjago jakken!

Så frem kom det ypperlige ninja sværd/stav-tingest, som moren i et fjernt øjeblik for fredens skyld har flikket sammen af en tom rulle fra staniol, en næsten fuld rulle wita wrap og en fandens masse tape! – og så har resten af aftenen ellers budt på en 4-årig Ninjagokriger i delvis udrustning og en 20 måneder gammel Ninjagokriger in spe, der fægtende, kæmpende, råbende og hujende har udkæmpet en episk ninja kamp. Og lad os bare slå fast… fribryderen har åbenbart også andre talenter og er temmelig farlig for sine omgivelser med storebrors ninja stav/sværd tingest i hånden!

Det der med små børn, mors tøj og fars oprydningsgen…

Kender I det… Man står op og griber noget tøj fra skabet i naiv forventning om, at det faktisk er rent, eftersom det hænger i skabet. Men hvad ser man, når cardigan’en er kommet på??? Striber af snot på den ene skulder – efter al sandsynlighed fra en af de to følgende… En ulykkelig og grædende tornado, der har fået det 20. nej fra enten storebror eller de onde forældre eller den sarte/sure teenager, der har fået nej til fjernsynskigning under aftensmaden, eller afslag på at medbringe en hær af Lego Ninjago ninjaer og slangemennesker i børnehaven – om det er den ene eller den anden af de to, skal stå ganske uafklaret og det er som heller ikke det centrale i problemstillingen…
Nederst på ærmet synliggør sig ligeledes en umiskendelig klat/plet – kald det hvad du vil – som nok en gang har været en del af en aftensmad, der indholdte brun sovs… Og hvad er problemet så? Skabet indeholder vel mere tøj, der efter en vis sandsynlighed må forventes at være rent og vaskemaskinen kører jo alligevel efter et fuldt booket rotationsprincip, så den beskidte cardigan, skal nok hurtigt blive ren og klar til brug igen! Ingen hemmelig at skabet indeholder så rigeligt med alternativer til den åbenbart ikke helt rene cardigan, MEN det hjælper ikke alverden, når jeg denne morgen hev førnævnte cardigan op af tasken og ikke ud af skabet… For yours truly er til konference med overnatning – og alternativerne er ikke specielt eksisterende, men så er det godt, at mor-genet hurtigt sætter ind og konstater, at der kun er få ting, der ikke kan klares med en klud og vand (eller i en meget snæver vending “spytbadet”, som altid lige kan klare en vildfaren chokoladerest i mundvigen på det ikke helt rene barn, som alligevel skal se så godt ud som omstændighederne nu tillader det).
Så sådan blev den ikke helt rene cardigan trods alt tålelig at se på og jeg tænker med mig selv, at det vist må være tøjets version af bilens monkey shine!

Men hvordan var det, at den ikke helt rene cardigan i første omgang endte i skabet, hvor trætte mor-hjerner kan foranlediges til at tro, at det er her det rene tøj bor? Ja, lad os bare sige, at oprydningsgenet i vores husholdning har én absolut primær ejermand… Og nej! det er ikke moren, der har trukket det lod… og åbenbart har hverken tornadoer eller teenagere i husstanden heller ikke arvet genet, så faren er til tider lidt alene hermed – efter eget udsagn ville det nok været MEGET alene, men hey, hvem holder regnskab?!? Så mon ikke forklaringen på den ikke helt rene cardigan skal findes hos farens modvilje mod det flydende tøj, der i høj grad definerer vores badeværelse! En ting kan jeg i hvert fald med god samvittighed afsløre… Det er ikke mig selv, der har placeret cardigan’en i skabet, og nej, det er jo af gode grunde ikke fordi jeg faktisk kan huske, at jeg ikke har placeret den i skabet, eller nogen andre steder. Cardigan’ens stedlige placering PÅ EN BØJLE i skabet afslører nemlig, at det ikke kunne være mig selv, der havde gjort det!