muffins

Peanutbutter blueberry muffins

“Mor… skal vi ikke bage kage sammen, når vi kommer hjem?” 

Peanutbutter blueberry muffins

Og sådan blev det, vi blev hurtigt enige om, at det så skulle være muffins og der var blåbær i fryseren, så ergo måtte det blive blåbær muffins, som fik et twist med et skud creamy peanutbutter.

Grundopskriften er den samme, som jeg bruger til fx. hindbærmuffins.

Til 12 muffins

300 g mel
2 tsk bagepulver
150 g sukker
1 æg
1 tsk vanille ekstrakt
225 ml mælk
50 g smeltet smør eller flydende margarine
100 g blåbær (frosne)
2 spsk peanutbutter (jeg brugte creamy, men en crunchy kan selvfølgelig også bruges, den vil også tilføje lidt tekstur til kagen)

Forvarm ovnen til 180 grader (varmluft).

muffins1

Bland de våde ingredienser sammen (-peanutbutter) og tilsæt de tørre. Rør/pisk det godt sammen og rør peanutbutter i inden blåbærrene vendes i.  Fordel dejen i muffinsformene og smid for syns skyld gerne et par blåbær ekstra ovenpå hver muffin.

Bag dem i ca. 30 minutter i den forvarmede ovn.

muffins3

 

 

Reklamer

Hindbærmuffins

20130303-203806.jpg
Dette er muffins opskriften, der aldrig kikser og som fungerer med mange forskellige slags frugt, chokolade mm. Basisdejen fungerer også fint til større kager og danner fx en perfekt bund til min klistrede, gode æblekage… Som I må få en anden dag.

Så tak til Ainsley Harriott for en skøn opskrift!

Til 12 muffins

300 g mel
2 tsk bagepulver
150 g sukker
1 æg
1 tsk vanille ekstrakt
225 ml mælk
50 g smeltet smør eller flydende margarine
100 g hindbær (frosne)

Forvarm ovnen til 180 grader (varmluft).

Bland de våde ingredienser sammen og tilsæt de tørre. Rør/pisk det godt sammen og bland hindbærrene i og fordel dejen i muffinsformene.

Bag dem i ca 30 minutter i den forvarmede ovn.

20130303-204448.jpg