pakker

Børn, hemmeligheder og forventningens glæde

Små børn og hemmeligheder bliver vist aldrig et match made in heaven!

Christian har fødselsdag i dag og selvfølgelig er der også ikke bare én, men tre gaver fra ungerne, som William meget stolt har været med til at vælge. Allerede da jeg spurgte ham, hvad far skulle have i fødselsdagsgave, blev der prompte sagt sko og trøjeMon det også er, hvad drengen selv ønsker sig? Men som sagt så gjort, så William og jeg satte os godt til rette ved computeren i sidste uge for så at finde de sko og den trøje, der nu skulle indgå i gaven. Alt sammen meget fint og drengen var jo ved at revne af stolthed, så moren synes jo nok, det var på sin plads lige at fortælle drengen endnu en gang, at han jo skulle huske på, at det er en hemmelighed og han IKKE må fortælle det til far! “Nej, nej, det gør jeg heller ikke, mor!” Men suk, mine gentagne formaninger om, at det jo nu er en hemmelighed var totalt forgæves, for der gik ikke 30 sekunder fra drengen havde forladt kontoret til at jeg kunne høre en dreng, der nu VAR revnet af stolthed…

“Faaaar, ved du hvad???? ….Vi har købt sko og trøje til dig i fødselsdagsgave!”

SUK! Og så et lettere opgivende blik over på den smågrinende far med besked om, at man godt kan virke overrasket, selvom overraskelsen har mistet pynten!

I går kom sko og trøje så og jeg havde været omkring og hente pakken inden jeg hentede begge unger fra henholdsvis dagpleje og børnehave. Så da William som sidste mand er hentet siger jeg til ham, at nu skal vi hjem og pakke gaverne ind inden fødselsdagen i dag.

“Ejjj mor, har du været nede og købe dem uden mig?”

“Nej, skat, jeg har bare hentet pakken, vi har jo købt det på nettet – kan du ikke huske, at du valgte, hvad far skulle have i fødselsdagsgave?”

“Nåå jo… Må jeg så hjælpe med at pakke dem ind?”

Så os hjem og pakke pakkerne ind – William fandt noget fint sartblåt julegavepapir med snefnug på og blåt gavebånd dertil. Pakke, pakke pakker ind med et smukt overskud af tape, da det var Williams primære opgave i gaveindpakningen. Da vi var færdige, lå der et lille stykke overskudsbånd på bordet… “Mor må jeg godt lave en pakke selv også?”, så det blev til en lille ekstra pakke til fødselaren… en lille rund sten, malet med sølv farvet maling på den ene side. Og den hemmelighed var åbenbart lidt lettere at holde på en sko og trøje, for først efter aftensmaden kom følgende udbrud fra drengen: “Faaar, jeg har også lavet en pakke til dig!”  “Hvor dejligt, nu skal du huske, at du ikke må….” “Far, faaaar.. du får en sten! Jeg har selv pakket den ind!”

I kan tro Christian blev overrasket over indholdet af fødselsdagsgaverne i morges! Men sådan er det med små børn, hemmeligheder og forventningens glæde… Man kan være så spædt og så stolt, at man er lige ved at revne og når man så revner, ja så springer hemmelighederne ud af deres skjul og bliver afsløret af en storsmilende, stolt og lettere fnisende 4-årig dreng…

Reklamer

En af DE dage…!

Der er gode dage, der er nogenlunde dage og så er der DE dage…! Og det er en af dem, vi kan sætte kryds i kalenderen ved i dag… SUK! Dagen startede ellers meget godt – men så er det ellers gået ned af bakke siden, og ja, det vil så sige siden kl 6.40. Havde fra morgenstunden glæde af Tornadoen, der dog ikke var i dårligt humør, men med FULD fart på fra morgenstunden og max ude på ballade. Den 4-årige teenager valgte da også at gøre sin entre allerede fra morgenstunden af, så… sikke en skøn morgen det blev – med tornadoen, der skulle indfanges for at få ham i jakke, sko og hue – huen holdt dog kun i omegnen af 20 sekunder.  Og teenageren, der liiiiiiiiiiige skulle både det ene, det andet og det tredje – og ja, så skulle der da også fem minutter over afgangstid liiiiiiige findes noget legetøj, som skulle med i børnehaven… Og DET er ikke let, når man har så meget, at man selv har svært ved at overskue det! Men afsted kom vi da – nu med nogen forsinkelse og sure miner fra både mor og teenager til følge.

Afsted på pendler-distancen, der på trods af nærmest sorte veje åbenbart stadig afføder billister, der ikke har opdaget, at der findes noget over 3. gear. Vel ankommet og gårdagens krise ikke klaret, men i opklaring, inden det næste bump på vejen så smukt viste sit grimme fjæs. Men kunne jo i den forbindelse takke mit eget sløvsind for at levere dagens største lyspunkt, idet jeg nu ikke kom til at lave den samme pressemeddelelse to gange, da bumpet affødte en relativt stor ændring i dennes udseende. Man skal vel finde ALT det positive på en af DE dage!?!

Vel hjemme og ankommet i børnehaven starter teenageren ganske smukt i det spor jeg efterlod ham fastkørt i i morges. “Mooooooooooor, jeg vil altså gerne have en pakke nu!” “I får kun adventspakker, så det er jo først på søndag, der er pakke til dig igen.” “Jamen jeg VIIIIIIIL have en nu – vi kan bare køre på posthuset og købe noget!” Måtte jo nok undre mig lidt over, hvor det posthus kom ind i billedet(!), men efter at have forsøgt mig med, at man altså kun kan få frimærker på posthuset og det var måske ikke den mest festlige pakke, hvis det endelig skulle være, “gav jeg op” overfor det stadigt højere talende og gestikulerende barn, der krævede en pakke NU! og begav mig mod bilen i håbet om, at barnet til sidst bare ville følge efter – og jo, det virkede trods alt… Ikke at han stoppede med kræve en pakke NU, men ud i bilen kom han. Og så kunne jeg glæde mig over, at det kun tager ca 3 minutter at køre fra børnehaven og hjem til matriklen! Hjemme på matriklen fortsatte det nemlig stadig i samme spor og nu også med en lettere brokkende tornado i tilkøb… som jeg for øvrigt fandt siddende oppe på skrivebordet, hvor han var igang med at sortere de nye forsikringspolicer – “TAK, men NEJ tak! – og kravl så ned af bordet!” 

Den pakkekrævende teenager, opgav endelig sit pakkeplageri og kastede sig i stedet krævende over lillebrors playmobil julekalender “Vi skal samle DEN hest”, blev der krævet, mens han gentagende gange pegede på den brogede hest på kalenderens forside. “NEJ William – 1) det er IKKE din kalender og 2) bare fordi du allerede d. 1. december valgte at FLÅ alle lågerne op på din Lego kalender, så er det ikke sådan vi gør med Alberts kalender!” efterfulgt af en uskøn fravristning af kalenderen fra teenangeren og endnu et ramaskrig til følge… I stedet blev han spist af med en af de allerede åbnede med ikke samlede Lego poser fra hans maltrakterede julekalender og så var husfreden da nogenlunde sikret indtil den tidlige aftensmad kunne komme på bordet.

Lad os bare afsløre, at tornadoen – nok mest efter morens ønske – sagde tak for i dag 18.10 og teenageren, der endelig ser ud til at være krøbet tilbage i sin skal, er lige i hælene på ham… For sovende børn er der intet negativt at sige om og det kan vel kun blive en bedre dag i morgen!

Ninjagokrigeren og fribryderen

Nu… en fire års fødselsdag senere… og velkommen i Legoland

Så passerede den næsten 4-årige teenager milepælen, der markerede overgangen til en vaske ægte 4-årig teenager – fødselsdagen! Den længe ventede dag, som absolut blev endnu sværere at vente på, da Emil passerede dagen – hele to lange dage før – og han havde jo fået LEGO i fødselsdagsgave, så straks steg forventningerne til herrens egen fødselsdag… Morgenen før konstaterer den åbenbart meget lidt fleksible mor, at “så, nu skal du kun sove én gang mere før det er din fødselsdag…” hvortil det meget prompte svar var “ej ØV altså… hvorfor kan det ikke bare være i dag?!”. Øhh ja… Det havde jo nok ikke hjulpet stort at bevæge sig langt ud i den faktiske ikke specielt børnevenlige historie om de mange timer på fødegangen den gang for fire år siden, med en baby, der ikke synes en kold torsdag aften var et tidspunkt at møde verden på . Så i stedet blev det et hurtigt svar om, at “ja man det er altså først i morgen og nu skal du op og spise morgenmad…” Hmm, det var lige før det obligatoriske dumme mor var blevet bragt i spil, men på en god tirsdag morgen blev teenage genet holdt i skak og i stedet indtraf der en stiltiende accept af realiteterne –for måske er der kun fødselsdagsgaver til de søde børn… eller var julegaver??? – either way, så var det optakten på en af de bedste dage længe med et bemærkelsesværdigt fravær af tornadoer og næsten 4-årige teenagere.
Da den næste nattesøvn endelig var overstået var den første i husstanden med øjne ikke overraskende fødselsdagsbarnet, der dog i sin iver for at putte under morens dyne på sin fødselsdag, helt havde glemt hele fødselsdagsgave konceptet – og ikke mindst de kronisk ikkefungerende ben, der til forældrenes store glæde har virket upåklageligt lige siden! Og hvordan er det nu lige det her gave koncept virker??? Ja, hvis man spørger den nu 4-årige, så ville det bare være lettest, hvis man kendte indholdet på forhånd! For den evigt tilbagevendende kommentar ved annonceringen af en gave har været “jamen, hvad er det??” Sagt med udslående arme og et skævt udtryk i ansigtet… Og ja, hvorfor skal sådan noget også være en overraskelse? Når man i stedet kunne glæde sig til noget helt konkret? Selvom man nu forstår hele fødselsdags konceptet – et år ældre, fejring i børnehaven, flag, gæster og det, at man faktisk ønsker sig en række specifikke ting – ja så er der stadig et stykke vej til at forstå, at man ikke kan få ALT, hvad man ønsker sig…
Men glæden var stor, da de første pakker havde afsløret deres identitet – sengetæppet med æblerne i trods og en Lego politimands lommelygte… Men (Lego) legen stoppede ikke her! Inden dagen var omme og mosters evner ud i kunsten at samle Lego, i et for William acceptabelt tempo var blevet udfordret, var drengens Lego sortiment allerede blevet øget anseeligt… Og det var da heller ikke en for William rimelig betragtning, at indtagelsen af mad kunne trumfe mosters arbejde med at samle Lego. Hos os er Maslows behovspyramide udskiftet med Williams og i den er det allermest væsentlige for at kunne fungere og leve så absolut LEGO og kun i hel samlet tilstand! Så må mad, ja selv den bestilte hjemmelavede jordbæris, vente…
Men Legofesten, …øhh fødselsdagsfesten, var ikke ovre med det. I dag stod den så på det sidste Legofest, nej fødselsdagsfest(!) og de uhensigtsmæssigt indpakkede gaver bød nærmest udelukkende på… ja, Lego. Så nu blev også 2xonkel og fasters evner ud i at samle Lego også testet – og de som også moster bestod… Tempoet taler den nu 4-årige ikke om, det går så længe teenage genet holdes i lommen. Og i lommen har det været hele dagen, med kun mindre påmindelser om, at ja, det er kun i lommen – ikke væk, ikke borte – men måske på restitutions ophold… Så frygt ej, det vender nok stærkt tilbage – som så meget andet af tvivlsom og uønsket karakter – vi glæder os allerede??? Men hvor teenage genet restituerer, så kan det ikke siges om forældrenes overskud, for tornadoen fungerer også solo and does it work!… Her er ikke behov for restitution, for mantraet være practise makes perfect and perfection doesn’t come over night – but damn close!

Men tilbage til fødselaren, der snart kan åbne sit eget Legoland… Eller i hvert fald en mindre Lego forstadsby beboet af slangeskurke, Ninjago ninjaer og en enkelt samurai, politimænd, banditter og minearbejdere og alle deres køretøjer, slangelignende helikoptere og hvislende slange monstertrucks til trods… Og er det så lykken? Hvis vi spørger den nu 4-årige teenager, der sluttede dagen af med 8×22 minutters Lego Ninjago på dvd’en og de matchende Lego Ninjago modeller til at føre legen lige ud på sofaen, så er svaret helt sikkert JA… Hvad han ikke bekymrer sig om, er de opbevaringsmæssige udfordringer, som de uforvarede forældre ser og det især sammenholdt med små og store lokale tornadoer og Legoædende hvalpe! Det i sig selv er en kombinationen, der han trække teenage genet hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet i en fuldtidsstilling plus det løse i interessetimer og spidsbelastningsperioder… Men for nu hviler roen over både 4-årige teenagere, tornadoer og Legodræberen og morgendagens konflikter og glæder kan der kun gisnes om, men Lego skal nok blive omdrejningspunktet for næsten dem alle… Velkommen til virkelighedens Legoland.

20121117-223913.jpg

Lego, Lego, Lego… Og lidt æbler i trods

Vi nærmer os med hastige skridt overgangen fra det næsten 4-årige barn til faktisk at have et 4-årigt barn, med andre ord er Williams fødselsdag i sigte… Onsdag er dagen, hvor ældste ynglet fylder fire år – og det kræver i følge det kommende fødselsdagsbarn GAVER og ikke bare hvilke som helst gaver, nej helst gaver der indeholder Lego!
De sidste 3-4 ugers tid har vi, om ikke dagligt, så i hvert fald flere gange ugentligt, været over samtalen “Jeg ønsker mig den Mack-lastbil, det gør jeg altså! Får jeg den så, når jeg har fødselsdag? Altså Mads Emil har den (underforstået udråbstegn) og Emil og mig vi får den i fødselsdagsgave (bydende udråbstegn)” For den lykkeligt uvidende og endnu ikke Cars ramte, ja så kan den stadig kun næsten 4-årigehurtigt fortælle en ting eller to om den fantastiske Mack – lastbilen, der er stor, at Lynet McQueen altså kan være indeni den, så Mack kan køre med ham, når han sover… Og så er den altså sej og rød!!
Så den er jo selvsagt nærmest nødvendig i enhver husholdning OG selvfølgelig og ganske underforstået i Lego!
Når det så er klarlagt, så følger forældrenes obligatoriske del af samtalen “Ja, den er skrevet på ønskesedlen, men det er jo ingen garanti for, at du faktisk får den… Hvad med alt det andet på ønskesedlen? Du ønsker dig jo ikke kun Mack.” “Nej… Der er også Lego Ninjago! Og jeg ønsker mig det altså NU!” hermed fuldstændig underforstået, at ergo sådan bliver det… Basta blev der sagt – eller skal vi bare sige Lego?!?

De åbenlyst lydhøre forældre har da også forsynet sig med Legolydende gaver –for det meste. For den næsten 4-årige har ved flere lejligheder og sengeredninger ytret ønske om et sengetæppe “for det har I jo på jeres seng, mor!” og DEN fanger den skabskreative mor da med det samme… Så de Legolydende fødselsdagsgaver akkompagneres dermed af et hjemmesyet sengetæppe, der ikke indeholder skyggen af Lego, men til gengæld – i følge den lykkeligt uvidende næsten 4-årige – er i overflod af æbler og prikker… Og kan det så ikke sælges på baggrund af tæppets åbenlyse brugsværdi og overflod af æbler og prikker, ja så må de lydhøre forældre vel fremskaffe et Lego mærke til påsyning – for lur mig… Så går den rent ind!

20121110-213315.jpg