rabarber

Rabarberflødeis med kardemomme og makroner

Jeg havde en god stak æggeblommer til overs efter jeg havde lavet Eton Mess til Alberts fødselsdag i weekenden, ligesom jeg havde mere end en halv liter piskefløde i overskud og det skulle selvfølgelig bruges… Og hvad er mere oplagt end at lave is, når overskudsvarerne er æggeblommer og fløde?!

Så hermed opskrift på Rabarberflødeis med kardemomme og makroner

Til 4 personer (give and take!)

4 past æggeblommer
50 g sukker
1/2 liter piskefløde
1 tsk kardemomme (kan udelades eller erstattes af friskreven ingefær, kornene af 1 stang god vanille eller hvad man nu lyster)

300-400 g rabarber
30 g sukker til rabarberkompotten

12-15 makroner

Skær rabarberne i passende stykker, så de koger ud relativt hurtigt og tilsæt sukkeret. Kog til det er blevet en god (tyk) kompot og stil det på køl.

20130528-213244.jpg

Pisk æggeblommerne hvide og luftige med sukkeret og kardemommen. Piskefløden kan enten piskes stive og blandes i æggemassen eller også kan man blot tilsætte fløden til æggemassen og piske videre indtil den bliver til en tyk lækker creme. (Det er den optimale løsning, for den lettere dovne ismager, der gerne vil minimere opvasken 😉 )

20130528-213730.jpg

Rør rabarberkompotten i ægge-/flødecremen.
Knus makronerne og bland i is-massen.

20130528-213858.jpg

Og så er den klar til at blive kørt på ismaskinen eller direkte i fryseren, hvis en is-maskine ikke er en del af vognparken 🙂

20130528-214100.jpg

Rabarber trifli

Sæsonen er startet for havens bedste nytteplante – rabarber!

Og rabarber kan man jo altid spise, så her mit take på en hurtig rabarber trifli…

Billede

Til 4 personer

400-500 g rabarber skåret i stykker på 1-3 cm afhængig af tykkelsen på stænglen.

Sukker efter smag (jeg brugte ca 50-75 g.)

½ vanillestang

2½ dl fløde

1 dl creme fraiche

1 spsk flormelis

Makroner efter smag

Billede

Kog rabarberne til kompot med sukkeret og vanillekornene og gerne stangen med ned under kogningen. Kogetiden afhænger af rabarberne, men de skal gerne være ret udkogte. Hvis kompotten er tynd, kan den jævnes med en smule maizena opblandet i vand.

Lad kompotten køle af.

Pisk fløden til den har bløde toppe og bland den sammen med cremefraichen og flormelisen.

Saml triflien i lag med rabarberkompot, knuste makroner og flødeskum/cremefraiche blandingen – top af med knust makron for syns skyld 🙂

Billede

Rabarberkage

A little piece of heaven 🙂 Der er mange ting jeg elsker – heriblandt rabarber… Så da jeg faldt over denne opskrift, som godt nok var på en æblekage, fik jeg den hurtigt tilpasset til og afprøvet med rabarber i stedet for. Og det var et hit! Har efterfølgende forsøgt at bage den med æbler, men den blegner i sammenligning …

2 æg
600 g. rabarber
100 g sukker
100 g smør
100 g groftrevet marcipan
2 tsk. bagepulver
150 g mel
1 tsk. vaniljesukker

Skær rabarberne i passende stykker afhængig af stænglens tykkelse (de tykke skærer jeg i 1-1,5 cm stykker, de tynde i 2 cm stykker) og vend dem evt i lidt sukker. Pisk smør og sukker godt sammen. Tilsæt marcipan og æg. Bland det godt og kom mel, bagepulver og vaniljesukker i dejen. Vend rabarberstykkerne i dejen. Kom det hele i en springform med bagepapir. Pynt evt. med mandelflager eller sukker. Jeg har kun brugt sukker til pynt – og synes det giver en fin farve og sprødhed til kagen. Bages ca 40 min. ved 175 g på midterste ovnrille. Test evt. kagen inden du tager den ud. Kan spises kold eller lun med f.eks. is, creme fraiche eller flødeskum.

Enjoy…