Sne

På en kold søndag…

På en søndag, der mildest talt startede alt for tidligt… og det vil sige før 6.00 (tak for det William), er der god tid til at nå lidt af hvert.

Så der er blevet tid til både kreative sysler, sneboldkamp med eller rettere mod ungerne, lave snemand og ellers bare lege indenfor… heldigvis blev det nye legehus samlet i går inden sneen ramte og det blev udnyttet i dag.

De kreative sysler har resulteret i to par bukser – et par drengede bukser i str 92 i mørk blå nålestrib med lommer med stjerner, der er kantet i en skrap (næsten neon) gul og ribkant i taljen. Det er jo ikke fordi Albert mangler bukser kunne Christian tørt konstatere, så de blev sat til salg.

20130317-203449.jpg
Det andet par var et par pige bukser i samme størrelse i en lilla “ternet” med lommer i sart lyserød med runde blomster og kant i samme farve som de andre. De er selvfølgelig også sat til salg 😉
Dette par er modsat et par jeg syede i sidste weekend for someone special (En anden virkelighed), der allerede har taget bukserne i brug… Se så er det skønt at sy, når man ved det bliver brugt.

20130317-203455.jpg

20130317-203553.jpg

Reklamer

Det er på vej…

20130226-143713.jpg
FORÅRET! Det kommer lige så langsomt snigende… Sneen er væk, ingen syge eller feberramte børn (eller voksne) i husstanden …7-9-13, knock on wood og hvad vi ellers smider om os af den slags…, solen skinner og der er lyst både om morgenen og om eftermiddagen… Ja ja det går den rigtige vej! Og med solen i ansigtet (bevares gennem bilruden), ja så bliver køreturen på arbejde immervæk en helt anden oplevelse…

Mor er sneen væk?

Ja ja sædvanen tro har ældsteynglet igen forhørt sig om sneen mon ikke snart er væk… Men med en morgentemperatur på den forkerte side af -15 grader, så må svaret vist blive et rungende NEJ

20130125-204229.jpg

Og som drengen allerede har erfaret, så er sol umiddelbart en fordel i den proces, hvor sneen forhåbentlig snart forsvinder, så den tåge og dis, der har hængt over Løgstør i et par dage er ikke et velkomment vejrfænomen hos herren. “Mor, hvor er solen henne? Den har slet ikke lyst i dag!!” “Nej, det har du vist ret i, men se, månen er allerede fremme…” “Neeej altså, den skal gå væk. Jeg vil have solen, så sneen kan forsvinde.” Ja meget kan man sige, men han glæder sig ualmindelig meget til fodboldsæsonen starter!

Tålmodig er en dyd!… eller er det?… det burde det i hvert fald være!

“Mooaaar… hvornår skal jeg til fodbold?”

“Det varer altså noget endnu… faktisk først til påske.”

“Hvornår er det?”

“Om cirka 2 måneder…. Først skal far have fødselsdag.” Da det ikke fremkalder hverken jubel, forståelse eller genkendelse prøver jeg igen “… Sneen skal først være væk og det skal blive varmere. Det er alt for koldt at spille fodbold nu!”

….

….

….

“Hvornår er sneen væk????”

And believe me… history repeats itself – every day!

En af DE dage…!

Der er gode dage, der er nogenlunde dage og så er der DE dage…! Og det er en af dem, vi kan sætte kryds i kalenderen ved i dag… SUK! Dagen startede ellers meget godt – men så er det ellers gået ned af bakke siden, og ja, det vil så sige siden kl 6.40. Havde fra morgenstunden glæde af Tornadoen, der dog ikke var i dårligt humør, men med FULD fart på fra morgenstunden og max ude på ballade. Den 4-årige teenager valgte da også at gøre sin entre allerede fra morgenstunden af, så… sikke en skøn morgen det blev – med tornadoen, der skulle indfanges for at få ham i jakke, sko og hue – huen holdt dog kun i omegnen af 20 sekunder.  Og teenageren, der liiiiiiiiiiige skulle både det ene, det andet og det tredje – og ja, så skulle der da også fem minutter over afgangstid liiiiiiige findes noget legetøj, som skulle med i børnehaven… Og DET er ikke let, når man har så meget, at man selv har svært ved at overskue det! Men afsted kom vi da – nu med nogen forsinkelse og sure miner fra både mor og teenager til følge.

Afsted på pendler-distancen, der på trods af nærmest sorte veje åbenbart stadig afføder billister, der ikke har opdaget, at der findes noget over 3. gear. Vel ankommet og gårdagens krise ikke klaret, men i opklaring, inden det næste bump på vejen så smukt viste sit grimme fjæs. Men kunne jo i den forbindelse takke mit eget sløvsind for at levere dagens største lyspunkt, idet jeg nu ikke kom til at lave den samme pressemeddelelse to gange, da bumpet affødte en relativt stor ændring i dennes udseende. Man skal vel finde ALT det positive på en af DE dage!?!

Vel hjemme og ankommet i børnehaven starter teenageren ganske smukt i det spor jeg efterlod ham fastkørt i i morges. “Mooooooooooor, jeg vil altså gerne have en pakke nu!” “I får kun adventspakker, så det er jo først på søndag, der er pakke til dig igen.” “Jamen jeg VIIIIIIIL have en nu – vi kan bare køre på posthuset og købe noget!” Måtte jo nok undre mig lidt over, hvor det posthus kom ind i billedet(!), men efter at have forsøgt mig med, at man altså kun kan få frimærker på posthuset og det var måske ikke den mest festlige pakke, hvis det endelig skulle være, “gav jeg op” overfor det stadigt højere talende og gestikulerende barn, der krævede en pakke NU! og begav mig mod bilen i håbet om, at barnet til sidst bare ville følge efter – og jo, det virkede trods alt… Ikke at han stoppede med kræve en pakke NU, men ud i bilen kom han. Og så kunne jeg glæde mig over, at det kun tager ca 3 minutter at køre fra børnehaven og hjem til matriklen! Hjemme på matriklen fortsatte det nemlig stadig i samme spor og nu også med en lettere brokkende tornado i tilkøb… som jeg for øvrigt fandt siddende oppe på skrivebordet, hvor han var igang med at sortere de nye forsikringspolicer – “TAK, men NEJ tak! – og kravl så ned af bordet!” 

Den pakkekrævende teenager, opgav endelig sit pakkeplageri og kastede sig i stedet krævende over lillebrors playmobil julekalender “Vi skal samle DEN hest”, blev der krævet, mens han gentagende gange pegede på den brogede hest på kalenderens forside. “NEJ William – 1) det er IKKE din kalender og 2) bare fordi du allerede d. 1. december valgte at FLÅ alle lågerne op på din Lego kalender, så er det ikke sådan vi gør med Alberts kalender!” efterfulgt af en uskøn fravristning af kalenderen fra teenangeren og endnu et ramaskrig til følge… I stedet blev han spist af med en af de allerede åbnede med ikke samlede Lego poser fra hans maltrakterede julekalender og så var husfreden da nogenlunde sikret indtil den tidlige aftensmad kunne komme på bordet.

Lad os bare afsløre, at tornadoen – nok mest efter morens ønske – sagde tak for i dag 18.10 og teenageren, der endelig ser ud til at være krøbet tilbage i sin skal, er lige i hælene på ham… For sovende børn er der intet negativt at sige om og det kan vel kun blive en bedre dag i morgen!

Ninjagokrigeren og fribryderen