sprog

Om det børn siger…

I går da jeg hentede William i børnehaven kunne jeg konstatere et stor rød bule, smukt placeret nærmest lige midt i panden på ham… Så var jo nødt til at spørge, hvad han havde lavet.

“Det var bare fordi, at cyklen standsede og så røg jeg forover og landede her (pegende på nakken) og så rullede jeg rundt og slog en kolbøtte….

… Og så brækkede jeg min arm lige her! (med en hånd på overarmen)”

Hvor den “brækkede” ellers helt velfungerende arm kom fra – ja, det ved jeg ikke 😉

Reklamer

Jeg banker dig

Ja jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive… Da jeg stod og lavede mad legede drengene (alle drengene – Små som stor!) og der blev tumlet, pølet og moslet og trusler (eller løfter om “bank”) blev luftet til stor jubel hos begge unger… Og så skete det – ordene “Jeg banker dig” efterfulgt af en hjertelig latter gik klart igennem fra gangen og ud til køkkenet. Men den skulle alligevel lige vendes en ekstra gang i mit hoved… for der var reelt ingen tvivl hos mig om, at den spæde drengestemme, der havde ytret ordene, tilhører yngsteynglet! Og så er det man tager sig selv i nakken, for midt i det åbenlyst morsomme øjeblik, måtte jeg jo samtidig konstatere, at “Jeg banker dig!” blev drengens første sætning O.o

Ja ja, så blev det da i det mindste ikke “…hey, sexy lady…” og det har vel også en værdi i sig selv!

20130515-201607.jpg

Da vi gik fra traktor til bil og Pikachu

Det skal ingen hemmelighed være, at Albert ikke er super hurtig, når det kommer til det sproglige… fuldstændig som sin storebror. Og i lang tid (MANGE måneder) har drengen konsekvent benævnt alt, der har hjul TRAKTOR – og det er jo hvad det er, for begejstringen er akkurat lige stor, hver eneste gang, der bliver råbt TRAKTOR fra bagsædet eller hvor han nu er, når han spotter et køretøj. Men så for en lille uges tid siden har der sneget sig et nyt ord ind i hans ordforråd – BIL, så nu sidder han tilsvarende begejstret og råber BIL, hver gang han ser en bil… eller traktor eller gravko eller lastbil eller. Og det er jo sådan set helt fint, men sammen med ordet bil, har han også tilegnet sig et Pikachu lignende talemønster.

Pikachu… som i den lille gule lettere hidsige og lyn-skabende pokemon, der med en meget høj stemme sagde “Pika pikaaa”… That’s right, sådan lyder min nu næsten 21 måneder gamle søn i perioder. “pika, pika, piiiika, pikaaa, bigeee, bygge, bil… hmmm, pika, pite, bigeee, piteeee, byyygge, pika… !” Ja ja, kom ikke og sig, at vi ikke føre dybe samtaler med vores børn under måltiderne!

SONY DSC

Og nej, det er ikke fordi det er det eneste drengen siger, but it ain’t much… der er forståeligt. For drengen snakker jo konstant. Dog med undtagelse af disse dage, hvor onsdag blev til torsdag, men mest ligner tirsdag! og det eneste han siger i dag er “Mmmmmm” og “mmmmmoar”.