strygestof

Resteprojekt: sweat sæt til Albert

  

Jeg forsøger at få gjort indhug i alle de små og mellemstore rester, som jeg har liggende i skabet. Til formålet er modeller med to eller flere forskellige stoffer helt oplagt – så jeg har (igen) kastet mig ud i trøje og nu også baggy pants i to slags stof ved atsammensy i spidser. Front og bag er forskellige, ligesom ærmerne er det…

Bukser og sweat er lavet af ruet blød isoli – perfekt til efterår og vinter. Trøjen er lavet med en forsøgskrave, for at give et andet udtryk end den traditionelle runde hals-rib. 

 



På maven har jeg klippet en transformer i sølv strygestof. Det er også blevet til en matchende langærmet trøje i en tykkere jersey med ørne mønster – jeg har placeret mønstret, så det rækker ind under den ene arm. Ærmerne er lavet med stoffets vrangside – da den grå på vrangsiden matchede ørnen – og så blev der ikke rester ud af det 😉
 

 

Comfy joggingsæt 


Endnu en af de “ikke-just-frisk-ud-af-symaskinen” genstande… Men til gengæld et af de sæt, som den unge mand er rigtig glad og tilfreds med.

Et rigtig comfy joggingsæt i blød, lækker isoli, den melerede er fra Stofdepotet.dk og kan findes her. Jeg har lavet trøjen med en “tube”/”høj skorstens” krave med bånd i toppen.

Bukserne, der er mine sædvanlige baggy bukser, er lavet med en påsat kængurulomme foran, der i lommeåbningerne er kantet med en refleks piping. Der er også sat vinkler i refleks- og neongult strygestof bag på trøjen og bag på bukserne.

Lidt mere Batman… nu også trøje

SONY DSC

Endnu et resteprojekt har set dagens lys – en Batmanish sweatshirt til Albert. Trøjen er lavet i isoli – den stribede med løkker på bagsiden og den koks-melerede er med ruet bagside. Der var ikke nok af den stribede til at lave ærmerne, så derfor fandt jeg den ret lille rest af den koks-melerede. Der var lige nok af den, til at jeg kunne lave de to stykker til ærmerne og stykket foran – som jeg synes pyntede, når der nu var sat på ærmerne og lavet spids på dem.

Til det Batman-inspirerede mavepynt har jeg brugt et strygemærke fra Stof & Stil, som jeg har syet ovenpå en oval klippet i gul strygestof.SONY DSCSONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC

Black and white

Bloggen har desværre ligget meget stille på det sidste og der har heller ikke været den sædvanlige aktivitet ved symaskinen… Men nu er det vist ved at vende igen 🙂
IMG_1028
Tilbage i oktober syede jeg denne trøje til mig selv i tynd uld”strik”/jersey på ryg og ærmer og forsiden i fast, tynd viscose. Jeg havde egentlig tænkt at ulden også skulle have været brugt til undertrøjer til drengene, men Albert er blevet super sensitiv med hvad han har på af tøj (han panikker nærmest, hvis han synes det kradser bare den mindste smule), så derfor har jeg droppet at bruger resterne til det. Jeg har i stedet købt en undertøjsuld, som er blødere i overfladen og som i hvert fald ikke kradser.

hue1Derfor var det i år også ekstra vigtigt, at få puttet et ekstra blødt stof i somhue2 foer i hans elefanthue. Til yderside sværger jeg til uldfilt og jeg var heldig at finde en god stor rest i koksgrå en dag jeg var omkring Stof & Stil. Til indersiden har jeg brugt en rest af en lækker stribet interlock fra Stofdepotet, som jeg har syet en del i før.
Til at pynte på elefanthuen har jeg sat et bånd på rundt om ribben ved hovedet (som jeg nu også plejer at gøre for at skjule, hvor ribben er syet sammen). Jeg har sat bånd på med superheltelogoer og Batmans logo pryder nu Alberts elefanthue, som han har taget til sig uden brok 🙂

kjoleI går fik jeg færdiggjort denne kjolebestilling, som jeg vil dele med jer, da jeg selv synes den er blevet rigtig god. Kjolen er syet i bredstribet sort/hvid jersey, som jeg har haft liggende i skabet siden før sommer og så er den kanten i bund og ærmer og piping ved ærmer i denim-isoli. Jeg har lavet lidt rynk ved begge sidesømme, for at give lidt fylde og gøre den mindre “flagrende”. Denim-isolien har ikke strækkvalitet nok til at den kan fungere som en rib, men den giver lidt tyngde til den lettere jersey og så er denim-looket en rigtig fin kontrast til de sort/hvide striber. Jeg fik helt frie hænder til valg af applikation/strygestofmotiv, så det er blevet til et gensyn med en gammel kending, som jeg jo ynder at lave – LØVEN. Denne gang har jeg lavet den i sølv med manke i sølvglimmer og som noget nyt har den fået et par knurhår på.

Jeg har arbejdet lidt med strygestof på flere bestillinger her på det sidste og tænker, at jeg i januar vil sætte fokus på strygestof her på bloggen og på instagram. Med lidt tid og tålmodighed er der nemlig rigtig mange muligheder i strygestoffet – også selvom man ikke har en skæreplotter.

løve

En løve makker

Jeg skrev for ikke så længe siden et indlæg om strygestof, hvor jeg viste Alberts løve sweatshirt… Den har nu fået sin kortærmede makker 🙂

20140524-211237.jpg
En neon gul løve på army-camouflage mønstret jersey med neon gul rib og neon gule tittekanter. Jersey og rib er begge fra Stofdepotet.dk og strygestoffet er fra KreaByLullu.dk.

20140524-211547.jpg
Og Albert er endnu en gang glad og tilfreds med endnu en løve i garderoben 👍

// Another lion shirt has seen the light of day – this time a neon yellow lion on a army-camouflaged printet jersey.

Strygestof når det er bedst

Det gik op for mig i dag, at jeg fuldstændig har glemt at vise jer denne lækre sag, som jeg syede til Albert i februar…

Egentlig er det bare en helt enkelt sweat med raglanærmer opsyet i den lækre grå/sort nistrede isoli fra Stofdepotet – en isoli, som jeg har brugt meget, da den simpelthen er SÅ lækker i kvaliteten og tykkelsen. At jeg lavede ens helt enkelt sweat bar fordi jeg havde store planer om en løve i strygestof, som skulle være blikfanget på trøjen og det synes jeg så absolut også at den blev – heldigvis på den gode måde 🙂

Løven er lavet i orange og neon orange strygestof fra KreaByLullu, hvor jeg køber nærmest alt mit strygestof. Kvaliteten og holdbarheden af strygestoffet herfra er super god og væsentlig bedre end det første jeg købte hos Papirogtapet, der både er sværere at arbejde med i strygeprocessen og så holder det ikke lige så godt i vask. Et andet plus ved strygestoffet fra KreaByLullu er, at der er gratis fragt på strygestof – og så er der et fint udvalg af figurer i strygestof, der lige er klar til at blive strøget på de hjemmelavede kreationer eller til at pynte på en købt trøje 🙂

Billede

Billede

Trøjen er hurtigt blevet en af mine favoritter i Alberts garderobe og han er nu også selv rigtig glad for sin løve-trøje, for så kan man jo med god grund gå og brøle det meste af dagen 😉

Pønser på en makker i t-shirt form hertil, måske på den lækre camouflagemønstrede jersey, som jeg klikkede hjem i sidste uge… Ville det ikke være lidt skønt her til sommeren?

Billede

Billede

 

// I just realized today, that I’ve completely forgotten to show you this sweatshirt I made for Albert back in february.It is a simple sweatshirt with a lion in “ironing fabric”. It is one of my favourite items in Alberts wardrobe and is considering making a t-shirt companion to his summer wardrobe.

Fastelavn 2014

Igen i år var fatelavns tøjet til William en tidskrævende … udfordring! Og også en af grundene til den store stilhed på bloggen – sammen med den uendelige række af sygdom, der bliver ved med at ramme os herhjemme. Især Albert har været hårdt ramt og har haft sygedage i alle de fire sidste uger! Men mon ikke foråret kan vende den dårlige statistik?!? Fingers crossed!

Billede

Men tilbage til det famøse fastelavnstøj… William er stadig en lige stor Lego Ninjago fan, men man kan jo så absolut ikke være klædt ud som det samme to år i træk og ønskerne i år var ikke blevet mindre. William synes nemlig den fire-armede General Kozu er SÅ sej – han har jo både fire arme og en meget prangende hat! Og så er det, at jeg skal lære at sige nej, men det kan være svært at sige til drengen med de mange store forventninger. Så her er han… Målet for årets fastelavnstøj – General Kozu.

Den største udfordring ved dette kostume var helt sikkert hjelmen – og den var derfor også det sidste der blev lavet. Jeg købte en billig ridderhjelm i Toys’r’us til 30 kr (http://www.toysrus.dk/toysrus-butik/fest-og-udklaedning/hatte/ridderhjelm?id=701438&vid=430286), som jeg har betrukket med rød bomuldslærred ved hjælp af spray kontaktlim. “Geviret” ovenpå er syet i sort bomuldslærred og fyldt GODT ud med fiberfyld inden den er sat fast på hjelmen med to sorte strips gennem fire forborede hulller inden jeg betrak hjelmen med stof. Mundstykket er lavet ovenpå det øjenvisir, der var på hjelmen, dog skar jeg den øverste halvdel af visiret, for at den kunne gå ned til næse og mund. Jeg syede et “betræk”, der var åbent i bunden og fyldt godt ud med fiberfyld i de “farlige” spidser og så har jeg strøget “tænder på i strygestof inden den blev syet på.

Faktisk endte hjelmen med at være det jeg synes, der blev bedst af hele kostumet – især fordi “geviret” ovenpå blev rigtig godt 🙂

Billede

Jakken blev det helt store tidskrævende element og især strygestof arbejdet  tog det meste af en weekend. Jeg har brugt grundmønstret fra hans Ninjagodragt fra sidste år til jakken, da den stadig passer og formen på ærmer og bagsiden var også god til dette kostume. Forsiden har jeg i stedet lavet som en fuld slå om, der knappes med trykknapper langs siden og på skulderen under skulderpuden. Det ekstra sæt arme er lavet med “hænder” i sort isoli og så syet på i hånden for at få det pæneste resultat.

Bukserne er bare lavet ensfarvet i rød bomuldslærred i en helt lige model.

Billede

Billede

Billede

Billede