syge børn

Hvad hjertet er fuld af…

Da jeg var gravid med William brugte jeg meget tid på nettet – mere præcist på min-mave. Da vi nåede oktober/november måned 2008 meldte babyerne sig jo i stor stil i både oktober og november gruppen… Men så vidt jeg husker var der vist kun en enkelt anden end William, der allerede fra fødslen var begunstiget med en ret stor og helt rød manke – nemlig den skønne Noelle, der desværre bor i den anden ende af landet, ellers havde de to rødhårede unger nok været bragt sammen på et tidspunkt!

Nu er det knap 4,5 år siden alle de skønne okvember børn kom til verden (ja en lidt spøjs sammentrækning af oktober og november, der opstod, da de to grupper på et eller andet tidspunkt blev lagt sammen til en fælles gruppe) – og Noelle med hendes røde manke (om end den er mere falmet end Williams) har stadig en speciel plads i min bevidsthed.

Den 20. oktober sidste år – 4 dage før hendes 4 års fødselsdag – blev Noelle diagnosticeret med en hjernetumor – en stor grim tumor, der har taget bo lige op af hjernestammen i den venstre hjernehalvdel. Verden stod stille i mere end et øjeblik, da nyheden ramte mig. Børn skal ikke være syge/blive diagnosticeret med sygdomme af af en sådan karakter! Og slet ikke så små børn! Hvorfor, hvordan, hvad nu… tankerne fløj rundt i hovedet på mig, mens tårene skabte en fast enrettet rute ned af kinderne. Hvis det kan ske for Noelle, hvad er så til hindre for at alverdens grimme sygdomme også kan ramme MIT rødhårede knap 4-årige vidunder! Ekstra mange kys og kram til ungerne ovenpå sådan en besked – selvom det var svært at forklare, hvad de tilhørende tårer kom af…. Tårerne, tankerne og ja, bekymringerne for den smukke Noelle har været der siden…. og de er her igen i dag!

Den 1. november blev Noelle opereret første gang og i dag er det OP2 – for skidtet vokser stadig og lægerne havde heller ikke fået fjernet så meget af tumoren, som de rent faktisk havde forventet. Men alt det forklarer Siff meget bedre selv på hendes fantastiske blog En anden virkelighed som jeg som rigtig mange andre trofast læser. Kan kun anbefale jer at læse med, men husk kleenex’en!

I dag er fingrene krydsede og tankerne har svært ved at samle sig – så i stedet sendes de mod Riget, hvor Noelle netop nu gennemgår operationen. Fight like a girl sweetheart! 

“This is my wish for you: Comfort on difficult days, smiles when sadness intrudes, rainbows to follow the clouds, laughter to kiss your lips, sunsets to warm your heart, hugs when spirits sag, beauty for your eyes to see, friendships to brighten your being, faith so that you can believe, confidence for when you doubt, courage to know yourself, patience to accept the truth, Love to complete your life.”

Ralph Waldo Emerson

Reklamer

Det er på vej…

20130226-143713.jpg
FORÅRET! Det kommer lige så langsomt snigende… Sneen er væk, ingen syge eller feberramte børn (eller voksne) i husstanden …7-9-13, knock on wood og hvad vi ellers smider om os af den slags…, solen skinner og der er lyst både om morgenen og om eftermiddagen… Ja ja det går den rigtige vej! Og med solen i ansigtet (bevares gennem bilruden), ja så bliver køreturen på arbejde immervæk en helt anden oplevelse…

mandag blev til tirsdag og tirsdag blev til onsdag

Billede

 Mandag blev til tirsdag og betterøven er stadig bare en feber og øjenbetændelses klattet skygge af sig selv. Så mormor og William, der ellers skulle bruge et par dage sammen i ferien trådte til, så jeg selv kunne tage til seminar i Skive. Og hjem kom jeg til en ualmindelig sløv og sløj feberramt dreng, der da han vågnede fra sin – ja gud ved hvilken antal – lur, valgte at kvittere med 39,9 i feber og en ellers noget hurtig og lettere overfladisk vejrtrækning. Så da mormor var taget hjem, måtte jeg konstatere, at det nok var tid til at konsultere lægevagten, der da også ville se os med det samme… når det altså lige blev vores tur i lægevagtkøen… og det der (lille) venterum til lægevagten har da alle dage været en noget blandet fornøjelse(!!!). Ikke fordi vi frekventerer det ofte – det var kun vores andet besøg i den tid vi har haft børn og sidste var før William kunne gå. Lad os bare konkludere, at det unge par, der var før os i køen kunne drage fordel af… ja, hvordan skriver man det nu pænt?… en lugtesans… Vores lugtesans var i hvert fald umådeligt lettede, da de skulle ind før os og vi var åbenbart ikke de eneste med sarte næser, for da vi kom ind til vagtlægen stod vinduet åben – enough said!

Men tilbage til det sløve barn, der blev lyttet på, kigget ører og hals, tørret betændelse af øjnene et par gange og klappede lægen en på hovedet, da han ville kigge ham i halsen… Ja ja, dårligere var han åbenbart ikke! Og moren blev endnu engang bekræftet i hvorfor vi egentlig ikke bruger læger forfærdeligt meget, for det er sgu altid bare en virus… Men kom  igen, hvis han vejrtrækning bliver værre!

Billede

Så hjem igen og vi nåede bare lige indenfor døren inden han igen gik fuldstændig kold på sofaen, igen med feber i omegnen af 40. 

Billede

 Og tirsdag blev til onsdag og feberen var nede på 39,1 fra morgenstunden og panodil og 30 minutter senere var der faktisk lidt liv i den ellers noget svækkede tornado, som nu ligefrem selv bad om mad og med armene i Gangnam Style look stod og pegede på iPad’en… Ja ja, der er åbenbart flere epidemier i omløb!

Så nu afventer vi torsdagen, men udsigterne er nok ikke for gode til andet end en re-run af mandag, tirsdag og onsdag. Hvis så bare feberen vil holde sig under 39… så er der stadig håb forude for tornadoens tilbagevenden til tidligere tiders styrke inden ugens udløb.

Kedelig mandags tendens… Revisited

Er der noget bedre på en mandag morgen end at stå op til en fuldstændig overbrækket seng og et ditto barn, der da lige har toppet den med et twist af feber og nå ja, ikke at forglemme de fuldstændig sammenklistrede øjne, for toppen af kransekagen er den øjenbetændelse, som har hærget siden lørdag!

Ja så ramte den kedelige mandags tendens igen – nu godt nok med det andet og mindste barn som det ramte.

20130218-084123.jpg

20130218-084205.jpg
Så nu klares dagen med dyner, puder, tæpper, biler, Lego og en kende brok. Hvad er det også der er i vejen med forår og varme? Måske det kunne sætte en effektiv stopper for dette håbløse sygdomsmaraton!?

Et stk feber klat

Here we go again… Feberramt barn – og så er det ikke engang mandag!
Tirsdag hentede jeg en feberramt lille tornado, der da jeg ankom til dagplejen sad og hang på skødet af sin dagplejemor Inge, mens de kiggede på dyr i en bog… “Ja jeg tror han har feber – han har blanke øjne og er varm, men det er først kommet her i eftermiddag.” Og som forventet var feberen ikke væk her onsdag morgen, så jeg har haft forstærkning med på arbejde… Om ikke andet så bare en halv arbejdsdag, hvor fætter-feber-klat har charmet sig ind på flest mulig…

Og nu står den på tegnefilm, popcorn, dyne og biler hjemme på matriklen igen.

20130130-141848.jpg

Kedelig mandags tendens….

2013 har foreløbig indvarslet en ualmindelig kedelig mandags tendens… opkaldet fra børnehaven om en feberramt og sløv 4-årig uden kræfter til at fremmane teenager-genet.

Så serviceforældrene træder i karakter og fremtryller pandekager, mens kyllingen lystigt steger i ovnen til aftensmaden. For hvad kongen befaler… eller nej, kun fordi han er syg og så får han da lidt at spise selvom næringsværdien af det ikke er den største…

BilledeOg så krydser vi fingre for, at Tornadoen ikke skal have en lige så kedelig onsdags tendens!