traktor

Trøje i uld/bomuld

20130929-202258.jpg
Jeg modtog i sidste uge (endnu) en bestilling fra Stofdepotet.dk – denne gang bl.a. de lækre uld/bomulds jersey, som kan fåes i både ensfarvet og med striber. Jeg har købt den grå/grå og en blå/grå, hvor uldsiden er blå. Tanken er at spare penge på ungernes uldundertøj og også at sy lune basis trøje/toppe til mig selv.

Jeg har i noget tid lovet William en ny trøje og han ville gerne have en med en neongul traktor på (udskåret strygestof, som jeg har købt hos Krudtfugl, der desværre har valgt at lukke forretningen på FB og TS). Han fik selv lov til at vælge en ensfarvet eller stribet jersey fra stofskabet til formålet og han valgte hurtigt den gråmelerede uld/bomuld.

20130929-203333.jpg
Jeg valgte at sætte en skrapgul ribjersey til – som godt nok ikke matcher strygestoffet, men det giver et fint ensartet helhedsindtryk, at den skrapgule går igen.
Nu ligger trøjen klar til at komme i brug allerede i morgen – han var godt nok lidt bekymret for om jeg nu ville sy den færdig i aften og har også listet sig ind på syværelset til mig (for at tjekke) et par gange eller fem efter han var blevet puttet 🙂

Reklamer

Køer au naturel og de mekaniske af slagsen

Søndagen stod traditionen tro på Øko dag og den traktortossede Albert var i ren ekstase fra vi parkerede bilen – for fra bilen kunne han se både vogne og en rendegraver! “Traktooooor!” Og der var da heller ikke et øje tørt eller et øjebliks tid til stilstand – for der var mangt og meget, der skulle inspiceres, udforskes, mærkes på, prøves, fortælles om.  Så moren fik ikke et eneste stillestående øjeblik – udover når traktorer skulle iagttages og rendegraverens førehus skulle udforskes. William var absolut mest interesseret i den store halm “klatreborg”, der var sat op – så han var ret svær at overtale til at skulle se på køer, men en tur i rendegraverens førehus, kunne dog alligevel godt konkurrere med halmen!

BilledeBillede

Men Albert var nu ikke kun betaget af de mekaniske “køer” også de rigtige køer tiltrak sig megen opmærksomhed, men dog ingen billeder herfra – da drengen da helt sikkert troede han skulle dø, hvis jeg slap ham for at tage et billede af ham inde i stalden i nærheden af de store, mægtige køer – der betragtes bedst på behørig afstand med et godt fast greb om en mor-hånd.

Uanset, så lad os slå fast, at mindstemanden skulle bæres stedet – ellers var han flyttet ind!

BilledeBillede