weekend

På en kold søndag…

På en søndag, der mildest talt startede alt for tidligt… og det vil sige før 6.00 (tak for det William), er der god tid til at nå lidt af hvert.

Så der er blevet tid til både kreative sysler, sneboldkamp med eller rettere mod ungerne, lave snemand og ellers bare lege indenfor… heldigvis blev det nye legehus samlet i går inden sneen ramte og det blev udnyttet i dag.

De kreative sysler har resulteret i to par bukser – et par drengede bukser i str 92 i mørk blå nålestrib med lommer med stjerner, der er kantet i en skrap (næsten neon) gul og ribkant i taljen. Det er jo ikke fordi Albert mangler bukser kunne Christian tørt konstatere, så de blev sat til salg.

20130317-203449.jpg
Det andet par var et par pige bukser i samme størrelse i en lilla “ternet” med lommer i sart lyserød med runde blomster og kant i samme farve som de andre. De er selvfølgelig også sat til salg 😉
Dette par er modsat et par jeg syede i sidste weekend for someone special (En anden virkelighed), der allerede har taget bukserne i brug… Se så er det skønt at sy, når man ved det bliver brugt.

20130317-203455.jpg

20130317-203553.jpg

1-2-3-4-5-6-7-8-9-10-1-2-3…

4-5-6-7-8-9-10-1-2-3-4-5-6-7-8-9-10… Ja, og det er ikke fordi vi øver i at tælle til ti med Albert! Til gengæld har både mor og far fået rigeligt med træning både i går aftes og her til eftermiddag, da dagene har været lige lovligt velbesøgte af både teenagere og tornadoer… og det i udbrud vel at mærke!

Fredag aften bød på visit af teenageren, og det lige midt i maden, hvilket affødte en nok lettere tøsesur mor resten af aftenen. Men det kan man jo risikere at blive, når man er blevet kaldt dum, dumme mor og lignende de første 30 gange i løbet af mindre end 30 minutter. Og så er det godt, at jeg har et syværelse, hvor jeg kan gå ned og lukke døren eftertrykkeligt efter mig. Billede

Det kom der et par forårsagtige bukser i æbleprint med sorte lommer og sort linning ud af… Ikke at Albert mangler, så til salg med dem og de var da også væk i løbet af meget kort tid. Så fik jeg alligevel lidt ud af alt det tællen!

I dag har tornadoen så smukt overtaget depechen! Heldigvis ikke fra morgenstunden af, hvor humøret hos både William og Albert var i top. Så en tur i Stof & Stil for at få fyldt lidt ekstra op i stof-lageret fra formiddagen af, indkøb af længe efterspurgte legetøjs håndjern til William og ellers bare hygge… lige indtil vi næsten nåede hjem.

“AAAAJ Albert, du skriger så højt, at du vækker mig!”

Sådan lød William efter en brutalt skrigende Albert fik vækket ham af sin skønhedssøvn i bilen på vej hjem fra Aalborg.

Billede

Billede

For så kom stormen og den udviklede sig hastigt til en tornado… Faktisk allerede inden vi nåede ind, havde han trillet rundt på skærverne i vrede over… ja if I only knew! Og sådan har han så fortsat lige ind til puttetid – med små momenter af opklaring og ellers bare full blown tornado. Og det er ikke fordi tornadoen er blevet mindre i styrke og omfang siden jeg første gang beskrev fænomenet. Så hermed, som en lille re-run, opdateret med tornadoens nyere tilføjelser til hans fremgangsmåde…

Tornadoens cause of action: 0) Læg armene trodsigt over kors, 1) SKRIG!!!, 2) KYL alt hvad du har i hænderne efter det sted, hvor det laver størst mulig skade, 2,5) SLÅ! Hvis ingen personer er i nærheden kan skabe, stole, borde, vægge og andre overflader også bruges, 3) KAST dig ned på gulvet – stadig skrigende, 4) RUL rundt – stadig skrigende, 5) kommer du i din rullen i nærheden af andre ting, der kan kastes med – SAML DET OP OG KYL det afsted fra liggende position eller alternativt rejs dig op KYL det afsted og smid dig ned igen, 6) spark med benene og slå gentagende gange med knyttede næver i gulvet, 7) ved manglende opmærksomhed fra forældre eller andre tilskuere… bank hovedet ned i gulvet. Hvis dette ikke udløser reaktion, så 8) FLYT aktionen tættere på forældre eller andre tilskuere, 9) SAML evt kasteskyts op og START IGEN fra nr 2… Og ja, hvorfor så ikke fra nr 1??? Ja, punkt 1 er helt essentielt i et hvilket som helst tornadoudbrud, så det stopper ikke, bare fordi tornadoens bane ændrer sig! Og så den den helt nye dugfriske tilføjelse… 10) Lav chicken-run mod vægge, dog uden at afvige i sidste øjeblik eller nik skabslågerne en skalle efter at have tæsket løs på dem med knyttede næver alternativt flad klaskende hånd.

Og her er der så nu indført time-out i sengen – ikke til tornadoens store tilfredshed, der vælge at klare de to minutter i FULD lungeudblæsning – SUK! Men ikke desto mindre – så fastholdes time-out’erne. Har de nogen effekt – NOPE, nada, none what so ever! – i hvert fald ikke han giver udtryk for. Men mon ikke det snart fænger an, at tornado-lignende adfærd accepteres ikke og har konsekvenser… Nøjagtig ligesom det har, når teenageren kigger frem!

Og så burde man lade være med at gentage sig selv… MEN!!! Der er intet negativt at sige om sovende børn og tornadoer i dvale. End of discussion!

Billede

Albert i et kort tornado frit øjeblik i løbet af eftermiddagen. Kort efter synes han, han skulle lave service på symaskinen – med en skruetrækker…. Det var sy-maskinens indehaver (moi) ikke helt enig i og frem fløj tornadoen, der da straks begyndte at tæske løs på symaskinen med skruetrækkeren… Var der nogen, der sagde time out?!

Den første forårs søndag

Søndagen har jo – ligesom fredagen – budt på smukt forårs(agtigt) solskinsvejr… og det er jo med at udnytte! Så eftermiddagen blev brugt i skoven og hovedsageligt på skovlegepladsen i Tranum, som ungerne elsker…

20130303-201845.jpg

20130303-201920.jpg

20130303-202126.jpg
Så det var et par trætte børn vi havde med hjem efter to timer i skoven og på skovlegepladsen… Men trods alt ikke mere trætte end, at der både var tid til te-selskab for hele familien på Alberts værelse da vi kom hjem, Spiderman som perleplade og lyssværds-leg med lommelygter! Og jeg fik tid til at sy et enkelt par bukser… Og nu står den på sofatid!

Det der med weekend… morgener…!

Kender I det med, hvordan folk, der forgæves prøver på at sove larmer fuldstændig uhensigtsmæssigt i deres forsøg på at være stille? Og det bliver jo absolut ikke bedre, når det er små børn, der prøver på at falde ind i rollen som værende stille, forsøgende på at sove samtidig med, at de KEDER sig bravt…

Billede

Klokken 6.45 kom William tøffende ind til os – medbringende sin dyne, pude og Alberts tigerbamse, som han fredag aften fremførte som et mindre jagttrofæ “se, hvad jeg fandt i Alberts skuffe… Sådan en ønsker jeg mig også!” og for dem, der har glemt det, ja, så er ønsker i Williams univers bare et pseudonym for vil have. Så vi blev, efter en gang overbevisende overtalelse fra morens side, enige om, at han jo bare kunne låne Alberts, eftersom drengen ikke er den store fan af bamser alligevel…

Så langt så godt – den tøffende, pude/dyne/tiger slæbende dreng bliver hurtigt smidt op i smørhullet med beskeden om, at det altså er for tidligt at stå op, “så nu ligger du dig til at sove!” Det udløste sådan set ikke noget brok – og der var da også ro i noget der ligner 10 minutter! Og så gik slangehviskeren da ellers i gang O.o

Magen til larmende, hviskende, tigersnakkende, moslende dreng skal man vist lede længe efter… “psssiieeee, nu kommer den store tiger og spiser dig……. ……..shhhhsshhh  wrrrrrrraaauuuaaaa…..” Alt imens han på det nærmeste ruller rundt om sig selv med knæ og albuer og skalleuddeling til især moren til følge. For man er vel stadig så morsyg, at det usynlige bånd mellem mor og søn er mere effektivt i limens konsistens end nødvendigt er i morens øjne og det betyder i realiteten bare, at faren stadig har sin normale mængde af plads i sengen, mens moren er blevet banket ud på kanten af flagrende knæ og albuer! Så efter en time og en ryg, der var ved at stå af som følge af de talløse tæsk fra det “jeg skal nok sove nu. ….. …… wwrrrrauuuuu, shhhhhiiiieeee….”-barn, ja, så kunne jeg være stået op, men valgte i stedet at kravle ind på sofaen! Ohh joy – hvilket skønt fravær af baskende knæ, albuer og slangehviskende tigersamtaler…

Og så skal det da nok lige bemærkes, at mindstemanden til fulde har forstået konceptet weekend og valgte at sove til 9.40, så er glæden ved ældsteynglets søvnvaner en helt anden sag…

Vintertid og slow sunday mornings

Så kom dagen, hvor havemøblerne stilles tilbage i skuretOg ja, det kunne betyde en ekstra times nattesøvn, men af uransagelige årsager er det (heller) ikke tilfældet her i huset! Begge unger kvitterede til ære for vintertidens ikrafttræden, at stå op på den anden side af en time tidligere end normalt og det gav jo så en fantastisk dobbelt konfekt for de trætte forældre pga. vintertiden – rise and shine! bright and early! Det radiostillede vækkeur kunne med store lysende digits oplyse at klokken ikke havde passeret 6.00, da der fra den anden ende af huset friskt blev råbt “faaaar kom og hent mig”, for nej… benene virker heller ikke om morgenen. Normalvis ville tilgangen til dette være talrige forsøg på at ignorere det råbende barn, som jo bare kan smække benene ud over siden og selv bevæge sig, men i lyset af den nylige familie forøgelse, ja så farer man i stedet ud af sengen for at sikre sig, at det råbende barn med de ikke funktionsdygtige ben ikke vækker hunden, som jo så skal luftes på dette ukristelige tidspunkt, hvis den vågner. Succes!!! Vi fik begrænset opvågningen til kun det ene barn. Næste mission… overbevis barnet om, at det stadig er nat og der derfor ikke er tegnefilm på dette tidspunkt. Efter flere afviste forespørgsler på tegnefilm og monstertruck kørsel i de trætte forældres seng, når vi endelig det punkt, hvor William langsomt er ved at overgive sig til den beslutning om mere søvn, som hans forældre kæmper en stille kamp for… “dada dadaaaa” og freden er ovre! Lige som den var i sin spæde begyndelse. Farmand ind og hente det næste råbende barn, for kan vi trække hundeluftningen så er det også lidt værd. Farmand får hurtigt Albert med ind i soveværelset for blot at konstatere, at drengen har tisset igennem ALT, så et hurtigt bleskift og afmontering af vådt nattøj senere træder tornadoen i kraft… Og nej, vi taler ikke bare en lille hvirvelvind – men en full blown tornado! Og tornadoen har kun ét mål for øje – den intetanende næsten sovende storebror. Og hvad gør tornadoen, når storebror IKKE gider at være en del af stormvejret? Ja… han tager godt fat i kraven af ham og så hopper han! Ikke umiddelbart til storebrors eller forældres store begejstring – så i stedet for et næsten sovende barn har vi nu en tornado og et hold-så-op-jeg-gider-altså-ikke-Albert-skrigende barn og som sidste bonus en hylende hund! Suk! Så meget for slow sunday mornings… I stedet er det inden kl. 7.00 hurtigt i tøjet og ud i den bidende kulde med hunden – men så er dagen jo lige som også igang!

20121028-213324.jpg

Tornadoen Albert i et fredeligt øjeblik – hvor morgenens alt for tidlige stormvejr har sat sine spor.