Baggy jeans

Jeg er for alvor gået i gang med at få udryddet nogle af resterne i mit stoflager og denne gang er det blevet til et par baggy jeans til Albert. De er syet i en rest af en lidt tyndere denim med lidt stretch i, som har været brugt på en bestilling på bukser og en kjole tilbage februar 2014. Det var ikke verdens største rest, men med en syning mere end tiltænkt kunne der lige præcis blive et par bukser i str 104 ud af resten. Bagstykket er lavet i et stykke, mens forsiden har fået en syning på midten, hvilket gav rum for en snyde gylp, så de endnu mere minder om et par jeans og ikke de bløde baggy jeans, som de mest minder om i snit. Lommerne er kantet med en blå pipingkant fra Stofdepotet, som også går igen på baglommen.

Der er syet ovale lapper på knæene, som bare er klippet og syet direkte på, efter et par vaske og brug bliver de forhåbentligt lidt bløde og flossede i kanterne, så de bliver lidt mere tydelige på bukserne. Mest er de for syns skyld, MEN fordi den denim jeg har brugt er tyndere end en alm denim, så skulle de også gerne sikre, at der ikke bliver slidt huller på knæene, når der leges på gulvet.

Normalvis afholder jeg mig så vidt muligt fra at lave baglommer (patchpockets), da jeg synes de ofte driller og let bliver lidt skæve i udtrykket – især ved spidsen i bunden… Men med den lidt lettere denim og fuld gas på dampen på strygejernet er det lykkedes rigtig godt – selv pyntesyningen er blevet god.

Pude med patchwork på den dovne måde

Vi har fået ny sofa så det kaldte på nye puder, da de gamle puder mildest talt gik i ét med den nye sofa. Nærmest alt stof til puder er købt i Stof & Stil, blandt deres nye Forår/sommer 2015 boligvarer, og det her er så “reste”puden… Jeg har syet en hel pude (50×33) i den mørke khaki-farvede med de hvide nister, kantet med koralfarvet pipingbånd.

Denne pude er lavet med resterne af den mørke khakifarvede, som jeg har kombineret med en rest mørk petrol-farvet blød bomuld med hvide meget små prikker. Jeg har lavet forsiden i 12 “slices”, der hver er sammensyet af den mørke khaki og den petrolfarvede. Ikke to stykker er klippet ens og vinklerne i sammensyningen varierer også fra “slice” til “slice”.

Det er patchwork på den dovne måde, da alt er syet på maskinen og det er uden betydningen om spidserne møder hinanden helt perfekt, da forsiden er sluttet af med en stofbetrukket knap, der matcher den petrolfarvede bomuld. En knap, der er genbrug fra de nu kasserede grå puder vi havde i den gamle sofa. Bagsiden er lavet i et enkelt stykke af den mørke khaki .

Den runde pude er en dun(fjer)pude, der også er købt i Stof & Stil, men må indrømme, at jeg ikke er helt 100 % tilfreds med kvaliteten på puden – den er lavet med meget store fjer, som nærmest kan mærkes igennem… Men ok, den kostede så til gengæld også kun 40 kr. og er til enhver tid bedre end puderne med fiberfyld.

Nye trøjer af en rest

Photoprintet jersey……. er rigtig fint i begrænsede mængder (hvis man spørger mig) og tit er det det samme med meget mønstret jersey. Så når jeg finder et print, som jeg tænker, at det er jeg nødt til at købe noget af ender jeg ofte med kun at bruge ret lidt af den meter, som jeg har købt (og ja, jeg køber altid kun 50-60 cm de steder for det er muligt)… Og så ligger resten fint og fylder i skabet, for jeg synes alligevel kun, at de skal have en enkelt trøje i det travle print…

Derfor synes jeg det er fantastisk, at butikker som fabricroad.com har en reste-kategori (to nu for at det ikke skal være løgn), hvor resten ikke bare er alt mellem 15-60 cm i hele stoffets bredde, men måske (ca) 40×80, som den rest jeg fik omsat til disse to trøjer og en hue. Og så er hele stykket brugt og væk fra skabet 😉

De har begge fået forstykker på trøjerne i den photoprintede jersey med jagerfly. Alberts er lavet med raglanærmer og bagside og ærmer er i en ensfarvet marine jersey, kantet med en mørk grå rib (også fra fabricroad.com).

Williams er lavet med lidt flere detaljer – i første omgang mest af nød, da de ca 40 cm var ca 3-5 cm for lidt til en forside til en trøje i str 6 år. Derfor lavede jeg skulderbesætning eller hvad det nu hedder, som så reelt ikke er syet ovenpå, men i forlængelse af forstykket. Besætningen er lavet i en denim-lignende isoli og den går igen på ærmerne og det øverste stykke af ryggen, hvor den er skåret lige over 10-15 cm nede. Resten af rygstykket er af den samme marineblå jersey, som er brugt på Alberts trøje.

Jeg har desuden lavet en lille brystlomme i isoli’en kantet med den mørkegrå rib, som trøjen også er kanten med i hals, ærmer og bund.

Dermed er det blevet til ikke ens, men lignende trøjer og de er glade og tilfredse. Nogle af de andre reste-stykker jeg har købt skal omsættes til undertøj og flere trøjer.