Skrivebord til børneværelset

Som skrevet i sidste indlæg var det hele Alberts værelse, der fik en overhaling til hans fødselsdagsgave. Sidste indlæg var udelukkende om hans seng og nu kommer der et indlæg om hans hjemmelavede skrivebord.

Inspirationen til skrivebordet kommer fra Pinterest og jeg fandt også efter lang tids søgen en egentlig DIY fra Lady-maling i Sverige eller Norge.

Vi har lavet bordet i birkefiner, som står rigtig flot til den nymalede helt mørkegrå væg.
Stolen er en gammel Farstrup spisebordsstol, som er købt billigt på loppemarked.
Albert elsker sin nye tegneplads med sine små skatte ovenpå fra krystal købt i Salzburg over “syngende” muslinger lavet i børnehaven til mosters hjemmelavede sherif-skilt.

 

Ny seng til den nu 5-årige

Albert fyldte 5 år i søndags og hans fødselsdagsgave fra os var et “nyt værelse” – han fik ny halvhøj seng, nyt skrivebord, total ommøblering mm.

Vi har selv været igang med at bygge ny seng til, da han havde brug for ekstra opbevaring, hvis han ikke skulle ende med en hel skabsvæg og jeg har sagt nej til (endnu) en helt høj seng, da jeg synes det er grænsende til. et mareridt at skifte sengetøj og rede seng i den. Derfor er vi endt på denne løsning – dette IKEA-hack. Basen er lavet på fire IKEA STUVA moduler – de tre i fuld dybde (som er 50 cm) og den sidste i den smalle på 30 cm i dybden.
Sengen måler i liggemål 90×190 cm og det gav rum til, at vi kunne lave en trappe/stige for enden af sengen, der måler 30×10 cm – alt rigeligt til at få et ordentligt trin og ved at han skal kravle op i enden af sengen kommer han ikke til at bruge den åbne bog-reol som bekvemmeligheds-trin. Trappen/stigen har vi ladet stå i den lyse birkefiner, da skrivebordet også er lavet i birkefiner.

Sengetøjet er hjemmesyet og en af hans fødselsdagsgaver, da han fik stor dyne i fødselsdagsgave fra mormor og bedstefar.

Som pynt på væggen har jeg “slagtet” Strids bog “Decimal 0.4” – som var en hærget bog, vi har købt til bogudsalg fra skolens bibliotek, men den gør sig virkelig godt som pynt på væggen – og Albert har selv været med til at vælge, hvilke sider, der skulle bruges.

Når faserne indtræder igen…

… og det er ikke en hvilken som helst fase… Det er den næsten-4-årige-teenager-fase, der igen begynder at vise sit grimme ansigt hos os… Hvordan gik det lige så hurtigt med at nå herfra? – 7 dage gammel: over tornado-fasen til nu – en næsten 4-årig (1 måned til, i dag – Albert tæller ned!) -teenager… Og ja, det er selvfølgelig bare en fase – om end den potentielt er meget lang, siger erfaringerne fra William! Og Alberts temperament har jo desværre ikke noget at stå tilbage for i forhold til Williams temperament – det var vi tidligt klar over… Og nu blomstrer denne fase så hos Albert. Der skal ikke altid så meget til at vælte læsset, så følelsen af uretfærdighed overmanden hans ellers milde væsen og sender ham i en helt anden retning, hvor udtryk som “dumme mor… dumme far… jeg VIL ikke mere… nu går jeg min vej… jeg gider det ikke… så ødelægger jeg…. jeg banker dig (Ja den hænger stadig ved)…” og en helt masse andre eder og gloser fylder huset, råbt ud i barnerøst af en sur dreng med korslagte arme, hvis han altså ikke render og smækker med dørene. Helt galt var det i weekenden, da han (guderne forbyde det), skulle dele den sidste rest honningmelon med William. Det var simpelthen dråben, der fik bægret til at flyde over og så er det det der med at holde masken som forældre… For en helt ny af-art af trussel fløj ud af drengen med de korslagte arme…

“Jeg vil ikke mere! Nu ringer jeg til politiet… fra din telefon mor!”

Underforstået, at det her er LIGE på grænsen til børnemishandling (og nok lidt over) …

Fastelavn 2015 – superhelte edition

Så blev det dagen for fastelavnsfest i børnehaven og Falcon kostumet skulle i brug… Albert var og er glad og tilfreds, mens moren nok synes, at vingernes “seler” skal strammes lidt, så det bliver de nok efterfølgende 😉

Falcon kostumet er lavet i seks dele – bukser, trøje, vinger, 2 x manchetter og masken, det giver fleksibilitet og når han så ikke gider at være klædt ud mere kan vinger, maske og manchetter tages af og så er trøje og bukser rare og behagelige at have på alene (så er der nemlig heller ikke brug for skiftetøj på den konto).

Vingerne er lavet af to lag bomuldslærred stivet med volumevlies og efterfølgende frihåndsquiltet.

  

Fastelavnskostume in the making

Albert har i år – for første gang – selv fået lov til at bestemme udklædningen til fastelavn og valget faldt efter nogen intern votering mellem Thor, Wolverine og Falcon på Falcon, den sejeste af superheltene (måske)… Det der med, at man kan flyve og har laser øjne trækker i hvert fald ret meget op 😉 Og på plus-siden betyder det for mig, at jeg for en gangs skyld ikke skal ud i Lego universet og lave Ninjago helte og skurke.

Indtil nu er trøje, bukser (leggings) og manchetterne helt færdige og vingerne er quiltet, men jeg mangler at sætte rib/elastik på, så de sidder fast på ryggen og armene.  Og så mangler masken – et meget vigtigt element af superhelte identiteten – den når jeg forhåbentlig at blive færdig med i dag 🙂

Legomænd på rad og række

For knap 14 dage siden lavede Pia med bloggen mum22boys dette indlæg, med en fuldstændig genial ide til opbevaring af Lego mænd på sin blog, og jeg var solgt på stedet! Jeg var nødt til at kopiere ideen hjem til Williams værelse – for drengen drukner i Lego og ja, så drukner man altså også i Lego mænd, som ind imellem lider en noget uvis skæbne, når Frankenstein-createur-Albert går i gang med at bytte rundt på alt fra hænder til kroppe.

Så allerede et par dage efter bestilte jeg 7×12 sorte lego klodser i 4×2 og sidste fredag var jeg så omkring Jem og Fix og fik hentet en krydsfinér plade til formålet.

Nu er der så gået lidt sport i at få dem til at være samlet rigtigt – også med deres våben og tilbehør.

Ærligt talt kunne han let fylde endnu en plade ud, men vi nøjes med den ene og så må han prioritere, hvem, der skal på væggen og hvem, der skal ligge i kassen 🙂 Lige nu er der blevet plads til (nogle af hans) Ninjago, Chima, Super Heroes og Star Wars figurer.

Albert og søvnen

“moar, moar… sover du? Jeg er altså så træt! …

… Moar, jeg skal ha’ et mys… og en krammer…

jeg er altså så træt! Vi skal sove nu, det skal vi faktisk…. Vi skal sove længe, jeg har faktisk sovet længe allerede…

…Moar, den var altså stor den hveps, der stak mig i børnehaven i mandags – lige der ved øjet, moar. Er det ikke rigtigt? Men den er ikke farlig fluen, den flyver bare, men hvepsen stikker…

… mys mor!…

… William sover også, han sover længe. Jeg er også træt faktisk….

… …

… mor? Sover du?… Nu skal vi altså putte sammen… … …”

5 minutter efter lader Albert langsomt fødder glide ud over sengekanten og lister ud i stuen – døren til soveværelset lukkes til, sådan næsten i hvert fald… “Far, hvad laver du?”

Klokken er nu efter 23 og det er søndag aften…

Historien om Albert og søvnen er efterhånden ved at være lang … meget lang. Som baby sov han jo som vinden blæste og med ALT for mange opvågninger om natten – Søvn terroristen -, han snakker i søvne, og siden han startede i børnehave 1. maj i år har vi kæmpet en kamp med at holde ham vågen om eftermiddagen… Hvis I har set min Instagram-feed, så vil I vide, at det desværre er en meget nærværende og tilbagevendende problematik. Det er faktisk en daglig opgave, der vanskeliggør madlavning og praktisk aktivitet, da han på det nærmest skal mandsopdækkes fra vi kommer hjem til vi skal spise aftensmad – et hurtigt toiletbesøg er nok tid for Albert til at snige sig ind i seng og sove… eller i det hele taget bare ligge sig ned, hvor han nu befinder sig – så længe han har sin dyne og sut! Åhh den sut, den sut som moren så gerne vil have sendt til julemanden, men i guder, hvor er han glad for sin sut… For ovenstående er hvad der sker, hvis han får sneget sig til selv den mindste smule søvn efter vi er kommet hjem fra børnehave (eller i løbet af dagen i weekenden for den sags skyld) – han er umulig at putte eller i hvert fald umulig at få til at sove! 

Undskyldninger, historier og fedterier har han helt styr på og de ligger altid lige for… sammen med de der uimodståelige øjne, der glimter af det kække smil, spilopper og ballade.  

Let’s face it… Når vi ser bort fra hedengangne dårlige søvnmønstre og den daglige kamp for at holde ham vågen om eftermiddagen, så er Albert noget nær det mest udtalte B-menneske, som jeg kender. Elsker sin seng, sin dyne, sin pude, sin sut. Elsker at sove længe – og ja, det gør han faktisk nu… I weekenden bliver den snildt minimum 9.30 før herren overhovedet overvejer at slå øjnene op og forlade søvnens søde, fængslende tag. Og det viser sig også i hverdagene – uanset om han først er faldet i søvn efter 22 eller dejset omkring på sofaen lige efter aftensmaden kl. 18.30 – når de første lysglimt rammer ham og han hører “godmorgen” hilsnen fra mor eller far er hans umiddelbare reaktion at trække dynen helt op og hovedet og give sig til at sove videre… (Hey can’t blame him sådan har jeg det også nogle morgner, når vækkeuret ringer.) Men miraklet indtræffer nærmest hver dag, når han er kommet i tøjet (langt oftest inde i sengen og med Albert med lukkede øjne) og skal ud af døren, så er han frisk og klar til dagen – uanset om natten har budt på knap 8 timers søvn eller 13-14 timer… Men når vi kommer hjem igen fra børnehaven, så rammer dagens strabadser hårdere, de dage, hvor nattesøvnen har været kort og så starter vi forfra med mandsopdækningen…

Frugtpose

Ja William startede jo som nævnt i sidste indlæg i SFO i mandags og skal jo derfor nu selv have mad med til formiddag, middag og eftermiddag. Så i sidste øjeblik synes moren, at drengen da skal have en frugtpose… Nu 5 dage senere tænker jeg, at han måske godt kan bruge to – en til formmiddagsmaden og en til eftermiddagsmaden, men den tager vi senere 😉

Williams frugtpose er syet af stof fra et sæt sengetøj fra MOW living (som moren er helt vild med) og foret med en blå/hvid helt smalstribet bomuld og er syet med lidt grove neongule syninger (jeg har syet de synlige syninger 3-4 gange, for at gøre dem mere synlige). Foran til navnet har jeg brugt en naturfarvet bomuld med neongule streger fra Stof og Stil, som jeg har flosset i kanten inden påsyning.
Til lukning har jeg brugt et neonfarvet grosgrainbånd fra Malika & Rosa og afsluttet båndet med en blå maxi perle fra Hama, så det ikke kan trækkes igennem.
Navnet er klippet i strygestof, da jeg søndag aften ikke synes tiden var til at skulle applikere navnet på.

Jeg fik hurtigt et par forespørgsler på frugtposer efter jeg lagde et billede af den på min facebook profil og det er der kommet disse to ud af:

En i raketstof med marine bomuld med hvide prikker til foer. Til lukning er der brugt bånd fra Søstrene Grene og igen en Hama maxi perle til stop.

Og denne i lilla med små hvide prikker, foret og kantet med karrygult stof med æbler i hvid. Båndet heri er også fra Søstrene Grene.

Boys month #3 – boxershorts

Har i længere tid overvejet at lave boxershorts til drengene og nu fik jeg endelig taget mig sammen til at få lavet et mønster – som ikke består af alt for mange dele og som også kan syes ordentligt uden en coverlock maskine…
Jeg har været igennem drengenes undertøjsskuffe for at finde et par, der matchede mine kriterier og valget faldt på et par fra Celavi. Bagsiden er i ét stykke og forstykket i 3 stykker og der er kun brugt coverlock til oplægning i ben og fastsyning af elastik.
Det er et relativt nyt undertøjssæt, som Albert også har haft i str 90 (det nye i str 100) og pasformen er rigtig god – også over en blenumse 🙂

Efter ferien skal jeg få scannet mønstret ind og få lagt på bloggen – mønstret bliver en str 100, som det jeg har lavet her. Jeg har dog også testet det i str 110, da William blev frygtelig misundelig på Albert scooter boxershorts, så der blev tillagt ca 6 mm til mønstret – på nær toppen, hvor jeg gav det ca 2 cm.
De andre boxershorts har jeg ikke fået taget billeder af, før de kom i brug – så det får i et billede af i stedet for 🙂
Jeg har brugt en vaffel-stræksøm til oplægning i ben og liv – i livet har jeg brugt en 2,5 cm bred elastik – den kan godt være lidt smallere, men det var den jeg havde liggende.
>

Lego – lego – Legoland….

I år bliver ferien brugt i Danmark og det giver lejlighed for at komme lidt rundt. William har siden sidste sommer gentagne (nærmest på ugebasis) efterspurgt, hvornår han kunne komme i Legoland. Egentlig tror jeg ikke han har haft meget begreb om, hvad Legoland er, men haft en stålfast forståelse af, at Legoland er et land fyldt med Lego, hvor man bare kan bygge indtil man segner… Det kan man jo som sådan også… i hvert fald i Duplo klodser og det kan han jo som nok også klare herhjemme, så i år, hvor Albert er blevet tre og kan være med til mange flere ting skulle det være.
Vi bookede gennem Legoland Holiday billeter til 2 dage og overnatning på Vingsted Aktivt Hotel i Bredsten – ved at vælge et hotel, der ligger ca 20 km fra Legoland, kunne vi spare mere end 2000 kr for os fire… og 2000 kr giver alligevel noget sjov. Der var så absolut heller ikke noget at udsætte på hotellet, ud over nogle frygtelig varme værelser (som alle andre steder i weekenden, og det fortsætter igen i dag…)..

Vi havde valgt at tage afsted i weekenden, da det er der, der er færrest gæster i højsæsonen (det siger rygtet i hvert fald 😉 – og jeg tror det holder). Begge dage var der selvfølgelig godt med mennesker i Legoland, men køerne var ikke håbløse – i hvert fald ikke for andre end Albert. Den længste kø vi landede i var til en bådtur rundt imellem store bygningsværker i miniatureformat.

Sjovt nok var Albert i løbet af de to dage allermest fascineret af miniland og alle de ting, der kan bygges i lego – alt fra dyr til mennesker,huse, raketter og alt muligt andet som hjertet begærer…

Kø og en lidt utålmodig dreng

Star Wars byggerierne vakte stor glæde hos begge Lego Star Wars tossede drenge

Duplo legepladsen

Fængsel – mon man kan få sådan et hjem til 😉

På bådtur blandt pirater og krokodiller