baggy pants

Resteprojekt: sweat sæt til Albert

  

Jeg forsøger at få gjort indhug i alle de små og mellemstore rester, som jeg har liggende i skabet. Til formålet er modeller med to eller flere forskellige stoffer helt oplagt – så jeg har (igen) kastet mig ud i trøje og nu også baggy pants i to slags stof ved atsammensy i spidser. Front og bag er forskellige, ligesom ærmerne er det…

Bukser og sweat er lavet af ruet blød isoli – perfekt til efterår og vinter. Trøjen er lavet med en forsøgskrave, for at give et andet udtryk end den traditionelle runde hals-rib. 

 



På maven har jeg klippet en transformer i sølv strygestof. Det er også blevet til en matchende langærmet trøje i en tykkere jersey med ørne mønster – jeg har placeret mønstret, så det rækker ind under den ene arm. Ærmerne er lavet med stoffets vrangside – da den grå på vrangsiden matchede ørnen – og så blev der ikke rester ud af det 😉
 

 

Pige sæt med retro stof

Sy til din baby #8

BilledeEn hel masse inspiration er der at finde på Instragram – ingen tvivl om det 🙂 Og det er også grunden til dette sæt… Blev inspireret af et par (eller reelt flere!) super skønne baggy bukser syet i retro stof (flonel) og fløj ret hurtigt selv til en af de få rester jeg havde tilbage af det retrostof, som jeg har købt på Instagram fra Rikke. Jeg tænkte selvfølgelig, at jeg ville forsøge mig med et par baggypants i faststof, men endte med også at sy en trøje med pufærmer og pyntekrave i det samme retro stof som bukserne er lavet i.

Billede

Sættet er syet i str 80 (det var max resten kunne presses til 😉 ) og den brune stretchjersey, som trøjen er syet i, er den samme, der er brugt til rib på bukserne. Hvordan pasformen er på bukserne skal jeg umiddelbart være usagt, da jeg ikke har en “model” i den størrelse 🙂

Billede

Billede

Baggy pants i babyudgave

Sy til din baby #2

Når jeg syer baggy pants i større størrelser putter jeg altid lommer på – synes det pynter og så må jeg også konstatere, at mindstemanden Albert på 2,5 år flittigt bruger sine lommer i bukserne. Men når de skal bruges til de helt små, så er komfort i mine øjne vigtigere end et “pyntet” udtryk – for lommer til de helt små babyer er så absolut kun til pynt og de giver fyld og ekstra lag stof, der i højere grad kan virke generende for babyen.

Derfor er min udgave af baggy pants til baby en meget hurtig sy opgave 🙂
Billede

Disse er opsyet i brun isoli med ruet bagside fra Kikkenborgstof.dk og rib i talje og bund er stretch jersey i bedste kvalitet fra Fjølner i Viborg.

Billede

Bukserne er syet i en str 56/62, så de passer til bodyen fra indlægget i går, den stretch jersey, som jeg har brugt i talje og ben på bukserne her er den samme, som jeg har brugt til kanterne på bodyen.

Samme model bukser til baby har jeg tidligere opsyet i bl.a. stretch velour og andre farver isoli (både ruet og ikke ruet).

Bukser med mere til de helt små

Det er jo ingen hemmelighed mere, at jeg skal være moster til februar, så nu fik jeg jo en anledning for at lave og teste mønstre til de helt små størrelser 🙂 Min første mønsterafprøvning er en baby udgave af de baggy pants – dog lavet forenklet uden lommer – da lommer på babybukser…. ja er mildest talt overflødige og absolut kun til pynt. Samtidig synes jeg at jo mindre sømme man og stofoverlap man laver på babybukser, jo mere behagelige er de jo for baby at have på.  Så det er blevet til en helt enkel model – der her er opsyet i stretchvelour fra Stof & Stils udsalg  med en blød petroleums farvet jersey til rib i top og bund. Dertil lavede jeg en enkel lille hjelm med “ører” i det samme stretchvelour kantet med den samme jersey… OG da jeg alligevel var igang (og havde bestemt, hvor det skulle ende henne, så lavede jeg en lille blød jakke/trøje i en rigtig lækker råhvid isoli fra Stofdepotet.dk og så kantet med stretchjerseyen og med tittekant ved ærmerne i jerseyen. Så må jeg jo se, hvordan pasformen er på især bukser og hjelm, når det forhåbentlig kommer i brug i slutningen af oktober 😉

Billede

Billede

Det nederste sæt er syet i en støvet lilla stretchvelour rest jeg havde liggende fra Stof & Stil og det kantet med en lidt a la mørk orkidefarvet rib, som jeg har fundet i Stof & Stil.

Billede

Baggy pants

Jeg har siden jeg syede det første par baggy pants til Albert, er det blevet til en del flere og der er også stadig et enkelt par til salg samt et par i en babymodel med matchende hjelm til salg 🙂
Albert elsker satdig at rende rundt i de bløde behagelige bukser, så det er blevet til et ekstra par til ham i en denimfarvet isoli (uden ruet bagside) købt hos Kikkenborgstof.dk. Jeg har denne gang gjort dem mere “ensfarvede” ved at lave lommer og linning og “rib” i bunden i samme stof som buksen – i stedet har jeg lavet en pyntekant i en stribet interlock – synes det giver lidt ekstra finish og lidt “spil” til bukserne. Derudover har jeg strøget en frihåndsklippet stjerne i hvid strygestof bagpå og så er der sat et mønstret bånd med bil-tryk fra Stof & Stil i linningen (at han så allerede meget hurtigt flåede det af er vel egentlig mest morens egen skyld, da jeg ikke hæftede det bag på linningen…

BilledeBillede

Derudover har jeg fået brugt det sidste af den leo-mønstrede kraftige jersey fra Stofdillen.com (nu Stofdepotet.dk!), som jeg syede shorts til mig selv af før sommerferien. Jeg opsyede et par i str 92, som blev sat til salg og som affødte en bestilling på et par magen til og så var det sidste af leo-stoffet væk 😉 De er blevet opsyet efter samme sammensætning, som de første jeg syede, hvor lommer, linning og rib i bunden adskiller sig… På leo-bukserne er er disse lavet i ensfarvet sort jersey, ligesom lommekanten også er med sort jersey.

Billede

Billede

Baggy pants

Med en bestillingsliste, der er kørt næsten i bund inden ferien, er der tid til at lave og afprøve nye mønstre. Har i længere tid gerne ville lave en mere baggy bukse model med smalle ben og det fik jeg så afprøvet under Alberts middagslur i dag.
Resultatet blev disse coboltblå baggy pants opsyet i ruet isoli fra Stof & Stil med lommebagside og ribkanter i stretch jersey fra Malika & Rosa.

20130630-215143.jpg

20130630-215130.jpg

20130630-215204.jpg