trøje

Resteprojekt: sweat sæt til Albert

  

Jeg forsøger at få gjort indhug i alle de små og mellemstore rester, som jeg har liggende i skabet. Til formålet er modeller med to eller flere forskellige stoffer helt oplagt – så jeg har (igen) kastet mig ud i trøje og nu også baggy pants i to slags stof ved atsammensy i spidser. Front og bag er forskellige, ligesom ærmerne er det…

Bukser og sweat er lavet af ruet blød isoli – perfekt til efterår og vinter. Trøjen er lavet med en forsøgskrave, for at give et andet udtryk end den traditionelle runde hals-rib. 

 



På maven har jeg klippet en transformer i sølv strygestof. Det er også blevet til en matchende langærmet trøje i en tykkere jersey med ørne mønster – jeg har placeret mønstret, så det rækker ind under den ene arm. Ærmerne er lavet med stoffets vrangside – da den grå på vrangsiden matchede ørnen – og så blev der ikke rester ud af det 😉
 

 

Nye trøjer af en rest

SONY DSCPhotoprintet jersey……. er rigtig fint i begrænsede mængder (hvis man spørger mig) og tit er det det samme med meget mønstret jersey. Så når jeg finder et print, som jeg tænker, at det er jeg nødt til at købe noget af ender jeg ofte med kun at bruge ret lidt af den meter, som jeg har købt (og ja, jeg køber altid kun 50-60 cm de steder for det er muligt)… Og så ligger resten fint og fylder i skabet, for jeg synes alligevel kun, at de skal have en enkelt trøje i det travle print…

Derfor synes jeg det er fantastisk, at butikker som fabricroad.com har en reste-kategori (to nu for at det ikke skal være løgn), hvor resten ikke bare er alt mellem 15-60 cm i hele stoffets bredde, men måske (ca) 40×80, som den rest jeg fik omsat til disse to trøjer og en hue. Og så er hele stykket brugt og væk fra skabet 😉

SONY DSCDe har begge fået forstykker på trøjerne i den photoprintede jersey med jagerfly. Alberts er lavet med raglanærmer og bagside og ærmer er i en ensfarvet marine jersey, kantet med en mørk grå rib (også fra fabricroad.com).

SONY DSC

SONY DSCWilliams er lavet med lidt flere detaljer – i første omgang mest af nød, da de ca 40 cm var ca 3-5 cm for lidt til en forside til en trøje i str 6 år. Derfor lavede jeg skulderbesætning eller hvad det nu hedder, som så reelt ikke er syet ovenpå, men i forlængelse af forstykket. Besætningen er lavet i en denim-lignende isoli og den går igen på ærmerne og det øverste stykke af ryggen, hvor den er skåret lige over 10-15 cm nede. Resten af rygstykket er af den samme marineblå jersey, som er brugt på Alberts trøje.

Jeg har desuden lavet en lille brystlomme i isoli’en kantet med den mørkegrå rib, som trøjen også er kanten med i hals, ærmer og bund.

Dermed er det blevet til ikke ens, men lignende trøjer og de er glade og tilfredse. Nogle af de andre reste-stykker jeg har købt skal omsættes til undertøj og flere trøjer.

SONY DSC

10397820_10152605369786927_1322142075597924975_n

Black and white

Bloggen har desværre ligget meget stille på det sidste og der har heller ikke været den sædvanlige aktivitet ved symaskinen… Men nu er det vist ved at vende igen 🙂
IMG_1028
Tilbage i oktober syede jeg denne trøje til mig selv i tynd uld”strik”/jersey på ryg og ærmer og forsiden i fast, tynd viscose. Jeg havde egentlig tænkt at ulden også skulle have været brugt til undertrøjer til drengene, men Albert er blevet super sensitiv med hvad han har på af tøj (han panikker nærmest, hvis han synes det kradser bare den mindste smule), så derfor har jeg droppet at bruger resterne til det. Jeg har i stedet købt en undertøjsuld, som er blødere i overfladen og som i hvert fald ikke kradser.

hue1Derfor var det i år også ekstra vigtigt, at få puttet et ekstra blødt stof i somhue2 foer i hans elefanthue. Til yderside sværger jeg til uldfilt og jeg var heldig at finde en god stor rest i koksgrå en dag jeg var omkring Stof & Stil. Til indersiden har jeg brugt en rest af en lækker stribet interlock fra Stofdepotet, som jeg har syet en del i før.
Til at pynte på elefanthuen har jeg sat et bånd på rundt om ribben ved hovedet (som jeg nu også plejer at gøre for at skjule, hvor ribben er syet sammen). Jeg har sat bånd på med superheltelogoer og Batmans logo pryder nu Alberts elefanthue, som han har taget til sig uden brok 🙂

kjoleI går fik jeg færdiggjort denne kjolebestilling, som jeg vil dele med jer, da jeg selv synes den er blevet rigtig god. Kjolen er syet i bredstribet sort/hvid jersey, som jeg har haft liggende i skabet siden før sommer og så er den kanten i bund og ærmer og piping ved ærmer i denim-isoli. Jeg har lavet lidt rynk ved begge sidesømme, for at give lidt fylde og gøre den mindre “flagrende”. Denim-isolien har ikke strækkvalitet nok til at den kan fungere som en rib, men den giver lidt tyngde til den lettere jersey og så er denim-looket en rigtig fin kontrast til de sort/hvide striber. Jeg fik helt frie hænder til valg af applikation/strygestofmotiv, så det er blevet til et gensyn med en gammel kending, som jeg jo ynder at lave – LØVEN. Denne gang har jeg lavet den i sølv med manke i sølvglimmer og som noget nyt har den fået et par knurhår på.

Jeg har arbejdet lidt med strygestof på flere bestillinger her på det sidste og tænker, at jeg i januar vil sætte fokus på strygestof her på bloggen og på instagram. Med lidt tid og tålmodighed er der nemlig rigtig mange muligheder i strygestoffet – også selvom man ikke har en skæreplotter.

løve

Racerbiler og stjerner – efterårets første trøje

hop3

I sidste uge var jeg så heldig at vinde en giveaway på Instagram hos Stoftrolden.dk – præmien var 2 meter valgfri stof fra webshoppen og Albert fik lov til at vælge den ene meter og han valgte denne fotoprintede bomuldsjersey med racerbiler. Lørdag aften efter en mindre brødre krise hev jeg Albert med ned på syværelset og så fik han lov til at vælge stof til ærmerne til trøjen med racerbilstoffet – som han jo havde spurgt efter flere gange, siden stoffet landede i postkassen tirsdag. 

Trøjen er lavet med raglanærmer og ærmerne er i en sort jersey med hvide stjerner, som for længe siden er indkøbt hos Stofdepotet.dk. Ribben i ærmer og hals er en skrapgul jersey med godt med stræk i fra Fjølner. Det er en meget taknemmelig opgave at finde en rib til dette print, da der er rigtig mange farver i printet.

… og Albert er så glad for sin nye trøje, at han havde den på til fødselsdag i går, sov i den i nat og har den på i børnehave i dag 😉 og så er den vist også klar til vask i aften 🙂

hop5hop4hop6hop2

Boys month #4 – temaindlæg trøjer

Jeg syr en hel del trøjer til drengene – både i jersey (kort og langærmede) og isoli.
Jeg er desværre rigtig god til at forelske mig i printet/mønstret jersey, men er efterhånden nået der til, at det tit bliver for “rodet”, når det kommer til opsyningen, hvis der er for mange farver i det – også derfor bliver det mønstrede næsten altid brugt med ensfarvet til ærmerne.

Jeg syr nærmest altid raglan trøjer, simpelthen fordi jeg synes pasformen i langt de fleste tilfælde er bedre – især til smalle børn (som William jo i udpræget grad er…). Desuden giver raglan snittet gode muligheder for at lave lidt lækre detaljer med pipingkanter ved ærmerne, som jeg synes er så dekorative 🙂

20140727-181759.jpg
Jeg bruger også en del strygestof og applikationer, til at pynte på de ensfarvede eller stribede trøjer – endnu en fin måde at få skabt detaljer og individualitet i udtrykket på tøjet.
>

20140727-184116.jpg

Lidt til mig selv i april

 

Jeg har i april fået syet 2 sæt tøj til mig selv – blå leo printet med t-shirt og twist nederdel – syet med sorte ribkanter – alt fra Stofdepotet.dk.

Billede

Billede

Det andet sæt er i den lækreste stribede isoli med løkker på bagsiden – jeg har syet nederdel (billedet ville ikke virke, så det kommer forhåbentlig senere – ellers ligger det på min Instagram 😉 ) og sweat shirt med ribdetaljer i neon gul – igen begge dele fra Stofdepotet.dk

Begge sæt er allerede i flittig brug og er især vild med leo sættet, som fint kan dresses op eller ned 🙂

Billede

Billede

Bedre sent end aldrig… De hjemmeproducerede julegaver

Det var ikke fordi jeg fik lavet specielt mange hjemmeproducerede julegaver i 2013, men lidt blev det da til…

Det første der blev kørt gennem maskinen var denne kjole til min niece, der fylder 8 lige om lidt… Kjolen er syet i en lækker isoli fra Stofdepotet – her (som jeg efterfølgende var nødt til at bestille en ekstra meter af til en kjole til mig selv) og er lavet med påsyning af sort vinterjersey på skuldrene og så afsluttet med en sort stretch jersey i hals og ærmer – begge dele også fra Stofdepotet.

Image

Det næste julegaveprojekt var en bestilling fra min søster til hendes svigermor, der strikker-strikker-strikker! Hun strikker mest på rundpinde og de korte strømpepinde, så hun manglede et etui til den størrelse pinde. Jeg har taget udgangspunkt og søgt inspiration i denne fra Chiliquilter.
Strikkepindeetuiet er i en gammel rest bomulds patchwork stof fra Stof & Stil, som jeg har haft liggende i flere år, som er quiltet med en skrap gul tråd, mens indersiden er fra sommer 2013 fra Stof og Stil med lommer i mørk grå bomuldslærred og kanter i skrapgul kantbånd.

Image

Derudover har jeg lavet en trøje til Albert, som jeg havde glædet mig til at lave… en trøje til Albert med Hr. Skæg motiv. Min tanke var at tage udgangspunkt i den lille ansigtstegning, som Hr. Skæg selv laver efter sin underskrift på de postkort hilsner, der deles ud efter hans fantastiske koncerter. Dog med den lille tvist, at jeg for noget tid siden havde købt et sort filt overskægs-strygemærke i Stof & Stil, som jeg gerne ville have med i motivet. Trøjen er syet som en sweat-shirt i den blødest tænkelige isoli i en lækker koks meleret farve – også købt hos Stofdepotet. På skuldrene har jeg lavet påsyet en hvid/koksgrå stribet rib, som også er brugt til ribkant i bunden af trøjen.

Dertil syede jeg et par baggypants i det samme stof med kant på lommen i den stribede rib, som han dog tog i brug med det samme.

Image

Image

Sweat til William

I dag fandt jeg tid til at få syet en sweat til William – synes tit han mangler tykkere trøjer en dem i jersey, men samtidig er han gerne lidt besværlig når det kommer til tøj og stod det til ham gik han i shorts og t-shirt året rundt… Der er vi så ikke enige og så ryger en del af selvbestemmelsen! Når det så er sagt, så er jeg nødt til at have ham lidt med på råd inden jeg syr til ham… hvis jeg vil være sikker på at det bliver brugt!

Jeg bestilte i mandags (mener jeg det var?!?) en ny sending stof fra Stofdepotet og deriblandt en lækker isoli med nister, hvor af noget af det blev brugt i dag. Da vi var færdige med at diskutere om, hvorvidt trøjen skulle have korte eller lange ærmer fik jeg den godt solgt HVIS den gamle blå uld løve, der er klippet af en pensioneret rød uld strikketrøje kunne få plads på maven!

20131207-212433.jpg
Jeg valgte så godt nok at trække løven lidt ud til den ene side og længere ned mod bunden, da den er lidt stiv i det pga tykkelsen.
Sweat trøjen er lavet med raglanærmer og med en mørk blå rib i hals, ærmer og bund.

20131207-212727.jpg

20131207-212744.jpg

20131207-212809.jpg

Husk, det er i morgen aften jeg trækker en vinder af min giveaway – er du ikke allerede med kan du nå det endnu 🙂

Det der med rester…

20131121-192007.jpg
Havde desværre kun et lidt mærkeligt udformet reststykke tilbage af den skønne sorte heavy jersey-agtige stof med den hvide norske inspirerede vævning. Jeg har tidligere brugt stoffet til en trøje til Albert (nederste billede i dette indlæg) og til julekjoler på bestilling – indlæg kommer senere 🙂
Da der ikke var af resten til en hel trøje eller ret meget andet i fuld, så krævede det lidt kreativ tænkning. Trøjen på det øverste billede er lavet, så det mønstrede stof kun er på forsiden og ribben i ærmerne – ryg, ærmer og rib i top og bund er lavet med en ensfarvet sort. Der kunne lige blive til en trøje i str 92 🙂

20131121-194317.jpg
Derudover har jeg syet en nederdel str 92 i en lækker sort vinterisoli fra Stofdepotet.dk, hvor jeg har lavet en flæsekant ved lommerne af rest-stykket.

20131121-194839.jpg
I dag har nederdelen så fået en makker – en top i sort jersey med korte ærmer, hvor ærmerne og det øverste af forsiden er lavet af rest-stykket, som er lavet med læg op mod halsen. Toppen er afsluttet med en bred rib i halsen.

20131121-195527.jpg

20131121-195649.jpg
Og heldigvis er der stadig noget tilbage af reststykket – som kan bruges til flere “pynte” detaljer.

(Jule)sæt med trøje og bukser

Sy til din baby #12

20131118-162916.jpg
Dette er et sæt syet til min “baby”, der godt nok er 2,5 år gammel 😍, men der vil intet være til hindre for, at et lignende sæt kan syes i mindre størrelser.
Sættet er umiddelbart tiltænkt at være Alberts juletøj – fordi der (også) er nisser på den printede jersey.
Bukserne (str 92/98) er syet i en mørk grøn babyfløjl fra Stof & Stil (købt som en rest, så et par billige bukser 😊), jeg har denne gang forsøgt mig med en indvendig lomme i stedet for de udvendige jeg normalvis laver på bukser i fast stof). Jeg har lavet åbningen halvrund og kantet den med grøn rib fra Stofdepotet, som har fået en kantsøm i en lysere grøn både for at pynte, men mest for at holde ribben pænt på plads. Lommen er så klippet i den printede jersey (fra Malika & Rosa) og syet fast fra bagsiden med den samme grønne tråd. Og så er der syet løbegang i bunden til elastik og i livet har den fået en stribet rib fra Stofdepotet (Rikke har lavet en ribpakke med 25 farver rib i 20 cm stykker, som jeg har købt, så nu har jeg rigtig mange lækre stribede valgmuligheder på ribfronten 👏).

20131118-170038.jpg
Til bukserne har jeg syet en trøje i den samme printede jersey, som er brugt som lommer. Trøjen (str 92/98) er lavet med raglanærmer med en ensfarvet grøn stretch jersey fra Fjølner. Der er lavet pipingkant ved ærmesyningen i den samme grønne rib, som er brugt på lommerne på bukserne – den er en lille smule mørkere end den grønne stretch jersey på ærmerne. Samme grønne rib er brugt i halsen og så har jeg lavet en meget bred hvid ribkant i bunden af ærmet (den hvide rib er fra Kikkenborgstof).
Pipingkanterne, halsribben og oplægningen i bunden er lavet med den samme grønne tråd, som er brugt på bukserne.

20131118-171224.jpg