Ninjago

Fastelavn 2014

Igen i år var fatelavns tøjet til William en tidskrævende … udfordring! Og også en af grundene til den store stilhed på bloggen – sammen med den uendelige række af sygdom, der bliver ved med at ramme os herhjemme. Især Albert har været hårdt ramt og har haft sygedage i alle de fire sidste uger! Men mon ikke foråret kan vende den dårlige statistik?!? Fingers crossed!

Billede

Men tilbage til det famøse fastelavnstøj… William er stadig en lige stor Lego Ninjago fan, men man kan jo så absolut ikke være klædt ud som det samme to år i træk og ønskerne i år var ikke blevet mindre. William synes nemlig den fire-armede General Kozu er SÅ sej – han har jo både fire arme og en meget prangende hat! Og så er det, at jeg skal lære at sige nej, men det kan være svært at sige til drengen med de mange store forventninger. Så her er han… Målet for årets fastelavnstøj – General Kozu.

Den største udfordring ved dette kostume var helt sikkert hjelmen – og den var derfor også det sidste der blev lavet. Jeg købte en billig ridderhjelm i Toys’r’us til 30 kr (http://www.toysrus.dk/toysrus-butik/fest-og-udklaedning/hatte/ridderhjelm?id=701438&vid=430286), som jeg har betrukket med rød bomuldslærred ved hjælp af spray kontaktlim. “Geviret” ovenpå er syet i sort bomuldslærred og fyldt GODT ud med fiberfyld inden den er sat fast på hjelmen med to sorte strips gennem fire forborede hulller inden jeg betrak hjelmen med stof. Mundstykket er lavet ovenpå det øjenvisir, der var på hjelmen, dog skar jeg den øverste halvdel af visiret, for at den kunne gå ned til næse og mund. Jeg syede et “betræk”, der var åbent i bunden og fyldt godt ud med fiberfyld i de “farlige” spidser og så har jeg strøget “tænder på i strygestof inden den blev syet på.

Faktisk endte hjelmen med at være det jeg synes, der blev bedst af hele kostumet – især fordi “geviret” ovenpå blev rigtig godt 🙂

Billede

Jakken blev det helt store tidskrævende element og især strygestof arbejdet  tog det meste af en weekend. Jeg har brugt grundmønstret fra hans Ninjagodragt fra sidste år til jakken, da den stadig passer og formen på ærmer og bagsiden var også god til dette kostume. Forsiden har jeg i stedet lavet som en fuld slå om, der knappes med trykknapper langs siden og på skulderen under skulderpuden. Det ekstra sæt arme er lavet med “hænder” i sort isoli og så syet på i hånden for at få det pæneste resultat.

Bukserne er bare lavet ensfarvet i rød bomuldslærred i en helt lige model.

Billede

Billede

Billede

Billede

Reklamer

Fastelavn er mit navn… Episode 3 (post tøndeslagningerne)

Så kom både dinosauruser og Ninjago-krigere på den anden side af fastelavns(ugen) og lad os bare slå fast, at det var en ualmindelig stolt Ninjago-kriger jeg hentede i børnehaven fredag. Den lille, splejsede, grønne Ninjago var sørme blevet kattekonge! Hvad giver I mig – splejsen, den 4-årige til tider teenage ramte William. Og efter hans eget udsagn var det fordi han havde brugt alle sine Ninjago kræfter… Uanset hvad, så blev det nævn ofte og for de fleste der måtte komme i hans nærhed resten af dagen. Han var stolt – og det var moren selvsagt også!

Men når dette års fastelavns ræs er overstået kan vi jo lige så godt begynde at se frem mod næste års – det mener i hvert fald ældsteynglet… Der allerede har proklameret, hvad han vil være næste år! Og hvad kan det mon være? – helt ærligt… jeg kan ikke huske, hvad han sagde :/ Det var det der med den hukommelse! Men truth be told, så er der nok en ret god chance for at hans udklædningsønske har ændret sig inden vi når til fastelavn anno 2014…. Så den åbenbart lettere fraværende mor, undskylder sig med, at der er lang tid til næste år – så derfor er der ingen grund til at begynde at svede over det allerede!

Med den noget viljefaste tornado, som husholdningen jo også inkluderer skal jeg alligevel nok få dobbelt travlt næste år… For det er jo langt fra sikkert at han vil affinde sig med (igen) at arve storebrors aflagte kostume!

Også selvom det aflagte kostume er Jake fra Jake og Ønskeø piraterne (William fastelavn 2012). Det består af vest, t-shirt med snor, bælte i læder med plads til sabel, pistoler mm, pandebånd og det der ikke er med på billedet – et par brune piratstøvler syet som moccasiner med lædersål.

Billede

Ellers har Williams (og nu også Alberts) fastelavnsgarderobe budt på en løve (William 2010 og Albert 2012). Kostumet er to-delt med heldragt med hale og en enkelt række af manken rundt langs halsen og en elefanthue med manke og ører.

Billede

Billede

Og så lige for god ordens skyld de sidste fastelavnskostumer…

Dinosaurus’en, som William brugte i 2011 og Albert har brugt i år. Dino’en består af 3 dele: bukser, t-shirt og vest med hætte, hale og “takker” fra top til bund.

A1

Dino W

Og så selvfølgelig den grønne Ninjago – som William var klædt ud som i år. Kostumet består af bukser, jakke, en hvid t-shirt og huen.

20130208-123408.jpg

Fastelavn er mit navn… Episode 2

Så blev det ældsteynglets tur til at fejre fastelavn i børnehaven og forventningens glæde var mere end stor!
Så stor at der faktisk ikke var tid til at spise morgenmad – for Ninjago kostumet skulle helst iføres så hurtigt som muligt. Selv bukserne blev monteret helt uden antydningen af brok eller det mindste “suk” , men lige præcis bukserne har det også krævet noget bearbejdning at skulle iføre sig for William, der ellers kun vil gå i cowboybukser… og shorts!

20130208-123408.jpg

20130208-123445.jpg
Ninja “huen” blev først færdiggjort efter den forventningsfulde Ninjago kriger var faldet i søvn, så Ninjagoens skrædder var en smule spændt på, hvordan den ville sidde. Men den passede heldigvis næsten som fod i hose – og drengen er nu klar til at indtage sin nye plads som den grønne Ninjago.

Dragten er syet i bomuldslærred med detaljer i en blød sølv stof. Sølvruderne på brystet og bagpå og slangen bagpå er malet på… Nok mest fordi Ninjago skrædderens tålmodig ikke rigtig rakte til at skulle applikere de mange ruder og guldslangen på!

20130208-124518.jpg
Så hermed trækker Ninjago skrædderen sig stilfærdigt tilbage og vil nyde sit udklædningsfrie otium… I hvert fald lige indtil næste år.

Heldigvis er der kun fastelavn én gang om året…

og vi er jo så langt fra nået der til endnu – i hvert fald i kalenderen. For herhjemme har den stået på fastelavnskostume snak, “er du ikke ved at sy nu! mor?”, spørgsmål, snak, “moar! hvorfor syr du ikke, hva’?”, kommanderen, snak, “mor?? har du ikke syet huen endnu?!?”… Sådan ikke så lidt i samme dur som fodbold vs. sneen evighedshjulet! Og den uendelige kommanderende spørgerække blev ikke mindre efter mor og søn mandag eftermiddag begav sig i Stof og Stil for at handle ind til projekt fastelavnstøj!! Og hvad er projektet så – ja… det kan vel reelt kun være en enkelt ting, når drengens indædte Lego fanatisme tages med i beregningen… NINJAGO! så var spørgsmålet bare, hvad farve? Og valget faldt prompte – fuldstændig uden tøven på Lloyd, den grønne ninjago.

Så nu er vi vist reelt ved at være nået det punkt, hvor jeg også kan tilføje titlen som Ninjago skrædder på visitkortet.

Billede

Og lad mig bare afsløre – at de sølvglimtende skulder-ting der med garanti måtte kunne have vakt misundelige blikke fra Michael Jackson himself!, – skabte mere end begejstrede blikke og ansigtudtryk hos den 4-årige ninjagokriger, da han så dem syet på ninjago jakken!

Så frem kom det ypperlige ninja sværd/stav-tingest, som moren i et fjernt øjeblik for fredens skyld har flikket sammen af en tom rulle fra staniol, en næsten fuld rulle wita wrap og en fandens masse tape! – og så har resten af aftenen ellers budt på en 4-årig Ninjagokriger i delvis udrustning og en 20 måneder gammel Ninjagokriger in spe, der fægtende, kæmpende, råbende og hujende har udkæmpet en episk ninja kamp. Og lad os bare slå fast… fribryderen har åbenbart også andre talenter og er temmelig farlig for sine omgivelser med storebrors ninja stav/sværd tingest i hånden!

Det der med små børn, mors tøj og fars oprydningsgen…

Kender I det… Man står op og griber noget tøj fra skabet i naiv forventning om, at det faktisk er rent, eftersom det hænger i skabet. Men hvad ser man, når cardigan’en er kommet på??? Striber af snot på den ene skulder – efter al sandsynlighed fra en af de to følgende… En ulykkelig og grædende tornado, der har fået det 20. nej fra enten storebror eller de onde forældre eller den sarte/sure teenager, der har fået nej til fjernsynskigning under aftensmaden, eller afslag på at medbringe en hær af Lego Ninjago ninjaer og slangemennesker i børnehaven – om det er den ene eller den anden af de to, skal stå ganske uafklaret og det er som heller ikke det centrale i problemstillingen…
Nederst på ærmet synliggør sig ligeledes en umiskendelig klat/plet – kald det hvad du vil – som nok en gang har været en del af en aftensmad, der indholdte brun sovs… Og hvad er problemet så? Skabet indeholder vel mere tøj, der efter en vis sandsynlighed må forventes at være rent og vaskemaskinen kører jo alligevel efter et fuldt booket rotationsprincip, så den beskidte cardigan, skal nok hurtigt blive ren og klar til brug igen! Ingen hemmelig at skabet indeholder så rigeligt med alternativer til den åbenbart ikke helt rene cardigan, MEN det hjælper ikke alverden, når jeg denne morgen hev førnævnte cardigan op af tasken og ikke ud af skabet… For yours truly er til konference med overnatning – og alternativerne er ikke specielt eksisterende, men så er det godt, at mor-genet hurtigt sætter ind og konstater, at der kun er få ting, der ikke kan klares med en klud og vand (eller i en meget snæver vending “spytbadet”, som altid lige kan klare en vildfaren chokoladerest i mundvigen på det ikke helt rene barn, som alligevel skal se så godt ud som omstændighederne nu tillader det).
Så sådan blev den ikke helt rene cardigan trods alt tålelig at se på og jeg tænker med mig selv, at det vist må være tøjets version af bilens monkey shine!

Men hvordan var det, at den ikke helt rene cardigan i første omgang endte i skabet, hvor trætte mor-hjerner kan foranlediges til at tro, at det er her det rene tøj bor? Ja, lad os bare sige, at oprydningsgenet i vores husholdning har én absolut primær ejermand… Og nej! det er ikke moren, der har trukket det lod… og åbenbart har hverken tornadoer eller teenagere i husstanden heller ikke arvet genet, så faren er til tider lidt alene hermed – efter eget udsagn ville det nok været MEGET alene, men hey, hvem holder regnskab?!? Så mon ikke forklaringen på den ikke helt rene cardigan skal findes hos farens modvilje mod det flydende tøj, der i høj grad definerer vores badeværelse! En ting kan jeg i hvert fald med god samvittighed afsløre… Det er ikke mig selv, der har placeret cardigan’en i skabet, og nej, det er jo af gode grunde ikke fordi jeg faktisk kan huske, at jeg ikke har placeret den i skabet, eller nogen andre steder. Cardigan’ens stedlige placering PÅ EN BØJLE i skabet afslører nemlig, at det ikke kunne være mig selv, der havde gjort det!

Om fribrydere og tigerdyrsskydende Ninjago krigere

Hen over den forgange uges sommerhusferie har tornadoen tillagt sig helt nye, lettere destruktive, egenskaber… Den 1 1/2 år gamle dreng har nemlig udviklet sig til et mindre fribrydnings talent! Og dette talent er udelukkende i sin anvendelse rettet mod den 4-årige teenager – ja forsvarsløs er han ikke, og ofte indtager han da også selv rollen som “opspiller”… Men ind imellem kan man alligevel blive fanget – læs angrebet – fuldstændig off guard, og det var præcis, hvad der skete på en af dagene i sommerhuset!!
Scenen er sat: Den 4-årige teenager brokker og klynker i bedste 4-årig teenager stil (som taget ud af Manualen) hængende i køkkenet, hvor de stadigt tællende forældre laver aftensmad og tømmer opvaskemaskine… Ud af det blå kommer tornadoen – for det er sådan noget tornadoer kan! – og i bedste bryderstil stiler han målrettet mod den intetanende, stadigt brokkende storebror. Fuld fart på de små ben og med en halv meter til målet kaster tornadoen sig frem med armene strakt ud mod den stadigt lykkeligt uvidende og ja, brokkende storebrors hofter eller den øverste del af lårene – alt efter hvor godt det kommer til at gå… SUCCES!! Storebror går lige i gulvet!! De tællende og ignorerende forældre mærker straks skiftet, hvor teenageren forvandler sig til en brølende Ninjago kriger, og må nu i stedet kæmpe for ikke at bryde ud i højlydt latter med latterkramper som følge, for ikke at vække den brølende Ninjago krigers vrede! Alt dette mens tornadoen nyder sejrens sødme ved simpelthen at fortsætte sin brydekamp mod det nu ikke længere forsvarsløse offer.

Fuldstændig frygtløs fortsætter det spirende fribrydningstalent sin mission om at nedlægge Ninjago krigeren ved fortsat at kaste sig frem for at trække ham i gulvet… Og lad mig slå fast – der er en hårfin grænse mellem det at være frygtløs og dum! Men som jeg vist allerede har påpeget, så er evolutionen stadig på arbejde, so we’re sticking to fearless for the moment! Giving him the benefit of the doubt!!
Men nu er Ninjago krigeren kommet ind i kampen, så tornadoens odds for at vinde kampen mister lige så hurtigt luften som en utæt heliumballon! Den stadigt brølende Ninjago kriger finder i bedste ninja-stil den først mulige våben i kampen mod tornadoen – Tigerdyr bamsen! Og med den under armen – holdende den som et mindre maskingevær – med pruttende pistollyde lydende fra munden ja, så har vi den tigerdyrsskydende Ninjago kriger. Og ind går kampen nu for alvor Ninjago krigeren i bedste bredstående skytteposition og tornadoen stadigt kastende sig frem mod målet – nu med et adapteret brøl i stil med ninjaens. Kampen bevæger sig videre ind i Ninjago krigerens gode store sommerhus seng, og lad mig bare slå fast – tornadoens odds er igen i bedring! Og det nye talent får frit løb og udvikles i rivende hast… Det bevidner det måskegennemtænkte træk med at kravle op på ryggen af den lettere forpustede Ninjago kriger klamre sig fast til han ligger mere roligt og så ellers sætte ind med næverne mod ofrets ryg… Stadig til udbredt morskab for de hårdt prøvede forældre… Men som man siger: a picture speaks a thousand words, so enjoy!

20121125-222516.jpg

Og lad os bare slå fast – den dag tornadoen kan indhente Ninjago krigeren… Ja, så er der vist ingen tvivl om, hvem der kommer til at vinde (bryde)kampen – og det er ikke ninjaen! Så vi glæder os i nuet over, at hjælpen til at bryde faser og udfald og anfald nogle gange kan komme fra de mest uventede kanter…